En ung mand på 25 år blev den 22. juli 2020 skudt og dræbt i Århus, han var venlig og smilende og han havde netop skabt sig et navn som ny på gangsterrap scenen. Om få uger skulle han giftes, men endnu havde han ikke fået taget afsked med sit liv på den hårde gade.
For de unge på bagsiden af Århus, de der hænger på gaden, er teenageårene efter folkeskolen lange og udsigtsløse dage med fattigdom. Langt fra mediernes glade billeder af berusede studenter og børn af de forkælede klasser der drikker sig fra sans og samling, mens de danser gennem ungdommen.
Økonomien for de dårligt uddannede unge er elendig. De har ikke adgang til uddannelser, deres karakterer er for dårlige, de har ikke kontakter til at få et ufaglært arbejde, man skal desuden være oppe i tyverne for at få et chaufførjob.
De unge der falder ud af folkeskolen uden karakterer til kunne starte på gymnasiet eller teknisk skole, er altså i et økonomisk ingenmandsland hvor der skal startes forfra på folkeskolens afgangseksamener, f.eks. AVU eller Forberedende grunduddannelse- FGU, for at komme frem til et arbejde og mulighed for et selvstændigt livsgrundlag.
Blandt den ret store gruppe af unge som statsmagten ikke evner eller ønsker at give en tilstrækkelig grunduddannelse, så vil en gruppe ikke kun blive sat tilbage til start, men forsumpe i gadens hårde liv af rusmidler og bedøvelse, mens myndighederne venter på at de bliver gamle nok, eller de får samlet sager nok, til at de kan få en tur i spjældet og blive rigtige kriminelle.
De sociale årsager er naturligvis tungtvejende, men fattigdom er altså en individualistisk bortforklaring, for årsagerne til at børn fra de udsatte og samspilsramte familier ikke lærer noget i skolen, er altså skolen ansvar, og dermed i særdeleshed politikernes. Men de ”besværlige” tidskrævende børn er blevet smidt under bussen af mange af de reformer, der har haft til hensigt at fremme privatskolen, på bekostning af at knuse og destruere folkeskolen og retten til en uddannelse for alle.
For gadens unge er politiske krav om en bedre uddannelse, på en gang både for sent og for fjerne. Deres behov er understøttelse, en bolig, og adgang til en eller anden form for fremtid, blandet sammen med alle de problemer de har samlet op gennem deres korte liv: Sygdomme, mistrivsel og vold, dårlig ernæring, manglende søvn, misbrug og meget andet. For de forpjaltede børn er problemet time for time, at få en indtægt så der kan købes en smule tobak eller det der er stærkere, og komme igennem dagen. Fra samfundets forskellige aktører har mange aldrig oplevet andet end svigt, med få positive undtagelser.
De økonomiske udsving i kapitalismen, har en beskeden effekt på dem der står udenfor, men til gengæld er der en egen økonomisk cyklus blandt de unge. ca. hvert fjerde år er der et lille opsving i den kriminelle underverden. Man kan se det på det antal der køber og sælger stoffer, og man kan især se det på de biler som de hårde gangstere kommer kørende i. Under et opsving kan der være store penge at tjene, og gribbene begynder at flokkes for at få del i forretningen af død og undergang.
Et opsving afløses altid af en økonomisk krise, et overudbud af stoffer i forhold til købekraften, og det sker også i den kriminelle verden. Og under nedturen kommer også konflikterne, det er der hvor nogle grupper forsøger at overtage andres hashmarked, eller nye folk forsøger at beholde en position. Det vil sige adgang til billige forsyninger af piller, hash, lattergas og speed.
Under nedturens konflikter i det kriminelle miljø kommer også krigen, og rivaliseringer bliver til knivstikkeri og skud. Det liv der er startet fyldt med håb og drømme, og efter megen håbløshed oplevede et par korte somre med penge og fester, bløder nu ud i rendestenen.
Alle kan se denne cyklus. Politiet ved at der er noget i gære lang tid i forvejen, men gør absolut intet. Kommunens gadeplansmedarbejdere ved at festen nu snart er ved at kamme over igen, men gør intet. Først efter mordet, så ruller politiet op med fem mand og et flag på en parkeringsplads i Rosenhøj i Viby, ”for at skabe tryghed” i halvanden time, sammen med et kamerahold fra pressen. Kommunens folk gider end ikke dukke op, og ingen savner dem. Imens køres den amerikanske udenrigsminister i kortege gennem København i bedste sendetid. Statsmagten ved nok hvordan ressourcerne skal prioriteres.
Tilbage står næste generation med tårerne ned af kinderne. Der kommer til at gå nogle uger, nogle måneder, og deres hverdagstrommerum vil fortsætte. De vil igen stå på gaden, hvor de snakker og fortæller røverhistorier, og der ryges og det der er værre. Der er en særegen sejhed, og en stolthed i det lille sjak. De ved godt de er sat udenfor døren og ingen gider at løfte en finger for at invitere dem indenfor, men de finder en vej til at overleve ved egne kræfter. De er blevet hundrede år ældre, men er stadig kun 17 år.
Link: Aarhus-rapper skuddræbt
Læs også Ghettopakken er statsracisme, Industri afvikling: Fotoreportage fra bagsiden af Århus, Fremtiden By og Fuck din mor Pia K.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
