Aarhus: Optagelser fra virkelighedens systemsvigt

En sag om svigt er igen kommet på forsiden af medierne. Denne gang handler det om svigt i omsorgen for demente ældre, tidligere har det handlet om svigt i omsorgen af psykisk syge, misbrugere, voldsramte, arbejdsløse, anbragte børn, hjemløse, og mange andre af samfundets udsatte grupper. Det handler ikke om enestående enkelttilfælde eller tilfældige ansatte i Århus Kommune der svigter, det er det de økonomiske rammer der skal sprænges.

I den forgangne uge har skjulte optagelser igen været med til at få en sag om svigt på forsiden. Tilsyneladende vælter det ud med rådne skelletter, hver gang pressen gider at kigge på kommunernes behandling af de svageste og fattigste indbyggere. Det er nu ikke alene de lokale medlemmer af Byrådets skyld, at mange områder mangler ressourcer. En del af årsagen er mange år med krav om nulvækst, og efterfølgende mange år med minus budgetter i serviceområderne, det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Det er tiltag der er opfundet i Folketinget, og en del af prisen for at få lov til at være med i EU. Ingen kommune har derfor kunne tilpasse antal ansatte, i takt med udviklingen. Det gælder børn der har behov for støtte, skolebørn med vanskeligheder, udsatte, handicappede og ældre med voksende plejebehov, osv. Hvis man var en kommune i vækst, som alle landets storbyer har været, så har den rigide lovgivning ramt ekstra hårdt.

Men kommunerne er ikke ansvarsfri, de er gået med til at forvalte de rammer, der er udstukket, og i Århus har man med stor iver, hvert eneste år, haft flere sparerunder, massefyringer og rationaliseringsøvelser. Ansvaret for at forvalte besparelserne har man i nogen grad lagt ud til de enkelte institutioner, og også her har ledelsen påtaget sig udførelsen af nedskæringer.

Når det kommer til den pleje, eller service som der er tilbage til den enkelte ældre i bunden af systemet, så har kontrollen været sporadisk og mere fokuseret på om antal minutter afsat til morgen og aften ritualet svarede til det som vedkommende var bevilget. Altså et system hvor kontrol ikke handler så meget om at føre tilsyn med plejen i sig selv, men om skemaer er udfyldte korrekt til skrivebordsgeneralerne.

Det er et system der er meget svært at råbe op, hvor forvaltere af beslutninger hele tiden dækker sig ind ved at sende rapporter op i systemet, og stiller sig tilfredse med at det egentlige ansvar er forsvundet i de bureaukratiske tåger. Mere kontrol af den type er meningsløst, og peger kun nedad i systemet, mens systemfejlen i virkeligheden skjules.

Svigt af dement på plejehjemmet Kongsgården
Den nye sag med skjulte optagelser fra virkeligheden, startede tilbage i efteråret 2019 hvor de pårørende til en beboer forgæves havde forsøgte at råbe de ansatte og ledelsen op på plejehjemmet, og forgæves have klaget over plejen til Århus kommune.

TV2 optog bl.a. en deltagelse i en halloween fest den 31. oktober 2019. Da udsendelsen var færdigproduceret blev den vist til Århus Kommune, bl.a.. ældrerådmand Jette Skive (DF) og en række chefer og medarbejdere i februar 2020. Efter den fremvisning, krævede Århus Kommune et fogedforbud mod offentliggørelsen af de ubehagelige optagelser, og fik medhold i byretten, og dommen blev stadfæstet i Landsretten.

I mellemtiden har Århus Kommune forsøgt at rydde op i sagen, og har igang sat en ekstern undersøgelse, der går hele vejen op til det øverste administrative og politiske system, undersøgelsen forventes færdig til efteråret… Sagen har også ført til nogle personale rokeringer, og den 90årige demente beboer er blevet flyttet til et andet hjem og har fået tildelt lidt flere minutter.

Skandalens indhold var dog skjult indtil Ekstra Bladets hjemmeside i denne uge lækkede klip fra TV2s forbudte skjulte tv-optagelser. EB oplyser at de havde indhentet samtykke fra den filmede kvinde, børn og hendes værge. Mens de ansatte ikke var blevet spurgt.

Politikere i Århus indrømmer at de får rigtigt mange henvendelser om ældreplejen. Men de jo af systemet givet ansvar til at håndtere plejen, med de midler der nu er, (sådan er det jo)… Men nu da de har set billederne er de rigtigt kede af det og især rystede over personalet, der er ”forrået og følelseskoldt”… Det lyder lidt som de politikere der gik i krig med Irak og først blev kede af det, da de så billederne fra Abu Ghraib.

”Hvordan kan man stå ved siden af et ældre menneske, der klager sig – og at de så ikke lytter. Hvis ikke man reagerer på det, er der noget galt med ens etik, moral og indre kompas. Sådanne mennesker skal ikke arbejde i ældreplejen, men skal ud”, siger Peter Sporleder der er medlem af Århus Byråd for de Konservative, og desuden Præst, til Århus Stiftstidende. Ikke meget tilgivelse der, han var hurtigt ude og kræve, at der ruller hoveder. Men det er ham selv, der burde fyres sammen men resten af det hykleriske kor af politikere.

Ældrepleje mangler hænder
I dette corona-virus forår, er mange politikere begyndt at bruge vendingen ”sundhedsmæssigt forsvarligt”, og at følge de ”sundhedsmæssige retningslinjer”. Men når det kommer til plejen af ældre, så er det sundhedsfaglige mange gange forsvundet til fordel for en industrialiseret tilgang. Så og så mange minutter pr. beboer pr. vågen timen, helt ned til personlig hygiejne. Ikke så sært at ældreplejen har svært ved at rekruttere og holde på de ansatte, når faglighed og værdighed er forsvundet i rutinerne.

En reform af erhvervsuddannelser, der trådte i kraft i 2015, skulle skaffe flere kvalificerede til skolerne og begrænse frafaldet, og bl.a. sikre flere uddannede SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter.
I praksis så indførte reformen flere stopklodser, bl.a. blev der indført et karakterkrav for at begynde på uddannelsens grundforløb, elever blev sat ned på SU i stedet for elevløn, og der blev stillet krav om praktikaftale for at komme på hovedforløb.
Resultatet: Siden reformen blev indført er antallet af voksne over 25 år som starter på hovedforløbet på sosu-uddannelserne er faldet med 40 procent, viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut. Rapporten peger også på et markant fald i tilgangen af unge, der er faldet med 36 procent efter reformen.

”Det her er virkelig alarmerende. Vi står i forvejen med en akut mangel på uddannet arbejdskraft i ældreplejen. Vi står til at mangle 40.000 medarbejdere i 2028 – men hvis der ikke rettes op på den faldende tilgang på uddannelserne, kan vi se frem til en endnu større mangel,” skriver sektorformand i FOA Torben Hollmann. Hvis problemet ikke løses kommer vi til at lave hele plejesektoren om. Konkluderer han.

Den lokale FOA afdeling i Århus samler sagen op sådan:
Hvad troede beslutningstagerne egentlig der ville ske, når der konsekvent skæres ned så der er for lidt uddannet og kvalificeret social- og sundhedspersonale, til at man kan nå opgaverne? Hvis man for eksempel ikke kan nå at skifte en plejehjemsbeboer i tide, fordi en anden beboer med demens er ved at forlade plejehjemmet. Og man dag efter dag står i den slags dilemmaer?
Sygemeldte med stress er konstant gået op. Individualisering af prioriteringer, så de enkelte ansatte selv samler lidt ekstra minutter sammen til dem med størst behov, eller dem med mest højtråbende pårørende. En opgivelse af værdighed i plejen. Alt for mange ansatte kender hele denne mølle. Man knokler lidt for meget, prioriterer lidt for selvstændigt og bliver lidt forrået. Og ingen af delene er i orden, men enderne skal jo nå sammen på de betingelser, som nu engang er.

”Det er politikerne og cheferne, der har bestemt, hvor mange ressourcer der skal være, og hvordan de skal bruges. Social- og sundhedspersonalet må arbejde på de vilkår, som andre har bestemt.” Skriver FOA Århus.

Spræng Rammerne
I oktober 2019, samtidig med TV2 skjulte optagelserne på det Århusianske plejehjem, skrev Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, en udtalelse der giver en anden retning end den loyale håbløshed:

Den politiske nedskæringsbande må stoppes. Hvad enten den sidder på Christiansborg, på rådhuse eller regionsbygninger. Kravene fra de mange protester rundt om i hele landet må rettes direkte mod de ansvarlige. Vi må løfte og gå i samlet flok, skabe enhed. Den enkelte bevægelse har sin mærkesag, sine særlige krav, men gensidig solidaritet er nødvendigt. Politikerne vil have at vi skal slås mod hinanden om smulerne på budgetterne – handicappede mod klima, børn mod sundhed. Det er gjort længe nok.

I stedet kræver vi at rammerne for finansloven, de kommunale og regionale budgetter sprænges og kravene indfries!

Læs udtalelsen her:
Stop den politiske nedskæringsbande! Spræng budgetrammerne!