En revolutionær vej er mulig og nødvendig

Udtalelse fra Den Internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML, juni 2020. Uddrag.

Pandemien har bidraget til afmatningen i den kapitalistiske verdensøkonomi, som allerede var stagnerende og i færd med at udvikle voksende problemer og samtidig har den forværret den økonomiske krise. Kombineret med ødelæggelsen af miljøet forårsaget af det kapitalistiske system, ødelægger krisen produktivkræfter og natur, sådan som Karl Marx pegede på i ”Kapitalen”.

Pandemien understreger behovet for en ny social og politisk orden. Det har gjort denne nødvendighed endnu mere presserende, idet større sektorer af den arbejdende befolkning er blevet bevidste om konsekvenserne af kapitalismen og begynder at sætte spørgsmålstegn ved dens eksistens.

Nogle ideologer i dette kapitalistiske system peger på, at normaliteten efter COVID 19 vil være forskellig fra normaliteten før pandemien. Og der er rejst en teoretisk og politisk strid omkring dette.

Om man skal forsætte den neoliberale model for kapitalistisk udbytning med markedskræfterne som hovedorganisator for økonomisk og social aktivitet til størst gavn for finansieringskapitalen eller ej. Det er ikke udelukket, at systemet kan ty til fascistiske former for politisk styre.

Eller om kapital i stedet kan ty til neo-keynesianske politikker, hvor staten spiller en vigtig rolle i investering og regulering af den økonomiske aktivitet, sammen med politikker for at give sociale krummer til arbejderklassen og befolkningen i almindelighed.

En tredje mulighed er udsigten til vækst i en revolutionerende løsning.

CIPOML støtter og arbejder for den sidste løsning – en revolutionær vej.

Derfor skal de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle spørgsmål ikke overlades til borgerskabet. Som vi har set, har borgerskabet vist sig ude af stand til at håndtere pandemien. Det har appellerede til befolkningerne om at blive hjemme, men det var kun muligt for dem, der ikke havde noget arbejde. Vores menneskelige værdighed er blevet krænket. Hundredtusinder, i vidt omfang sundhedspersonale, er blevet tvunget til at arbejde uden beskyttelse på hospitaler, fabrikker, på arbejdspladser og i gaderne. Social afstand er ikke en relevant mulighed for de fleste af dem. Dette har også været en periode, hvor vi har set den værdi, de tillægger menneskers liv og arbejdsvilkår. Nu, i den “ny normal” navn er vi tvunget til at arbejde for at sikre overlevelsen af det kapitalistiske system.

Endnu en gang har vi set, at kapitalisterne ikke har noget at tilbyde os. I mange lande distribuerer de ikke engang ansigtsmasker. De økonomiske milliardstore hjælpepakker mod pandemien er udelukkende til støtte for kapitalisterne, mens de små virksomheder fik meget lidt, og den arbejdende befolkning blev tvunget til at arbejde for at sikre profit. Alt, hvad de modtog, var falske løfter. I mange lande kunne hospitalerne ikke behandle os og vi kunne ikke engang blive testet. De offentlige hospitaler var i forvejen udsultet.

I hvert land vil der være specifikke krav, som vores enhed og kamp vil bygge på. Nogle krav, som vi kan stå sammen og forenes om, på trods af de forskellige landes særlige forhold, er følgende:

• Accepter ikke en arbejderfjendsk politik og nægt at blive nationale slaver af kapitalisterne.
• Arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet i forhold til pandemien skal garanteres på alle arbejdspladser.
• Sundhed og omsorg skal ikke gøres til genstand for handel og profit. Privatiseringen af sundhedssystemerne skal ophøre, befolkningens adgang til sundheds- og omsorgsydelser af høj kvalitet skal garanteres gratis.
• Alle sundheds-og omsorgsinstitutioner og hospitaler skal være under offentlig kontrol, den aktuelle tilstand af sundhedsvæsenet er uacceptabelt.
• Der skal ydes tilstrækkelig økonomisk støtte til arbejdsløses familier, som ikke har tilstrækkelig indkomst til at dække deres grundlæggende behov. Regningerne for husleje, bolig, elektricitet, vand og gas skal dækkes af staten. Arbejdernes gæld i denne situation og de små virksomheders gæld skal annulleres.
• På trods af at blive kaldt den “nye normale”, er pandemien ikke afsluttet, eller at det vil der ikke være en anden bølge. Vi må bekæmpe kapitalisternes og deres kapitalistiske systems politikker, der ofrer os for at sikre deres egen overlevelse og profit, mens der ikke træffes foranstaltninger til at sikre menneskehedens fremtid.

For at udvikle vores kamp for disse krav mod den internationale kapitalistiske orden, som er ansvarlig for pandemien, vil vi forsøge at forene alt, hvad der er politisk muligt, for at slå et slag mod imperialismen og de kapitalistiske regeringer, der tjener denne. De områder hvor denne enhed må udvikles, omfatter massive kampagner, private og offentlige ansattes faglige organisationer, lokale initiativer, studenter-, ungdoms- og kvindeorganisationer samt forskellige folkelige fronter, der samler disse organisationer og de bredeste sektorer af befolkningen.

En revolutionær vej er mulig og nødvendig
Den igangværende pandemi er en frygtelig katastrofe. Hundredtusindvis af menneskeliv er gået tabt. Millioner af mennesker står over for sult og forskellige former for afsavn; arbejdsløsheden vokser, og arbejdskraften bliver devalueret; størstedelen af menneskeheden i verden lever i usikkerhed, i frygt, på kanten af tilværelsen.
Alle trængsler får os til at kæmpe mod dem.

I kampen mod pandemien, har vi i høj grad mærket den bedste side af mennesker, solidariteten. Pandemien og borgerskabets holdninger til den har også givet næring til arbejdernes og de arbejdende folks reaktion, utilfredshed og vrede over virkningerne af den kapitalistiske orden. Dette er kommet til udtryk i den voksende følelse af solidaritet mellem de arbejdende folk og i den voksende tendens til at tage skridt til at udtrykke denne reaktion, som er blevet udløst af forskellige årsager.

Pandemien har bidraget til at øge den menneskelig solidaritet for millioner af mennesker i alle dele af verden, mod løgnen om at “redde dig selv, dem der kan,” den som neoliberale individualisme prædiker. Folk deler den smule, de har med andre; de forsørger at lette den materielle og psykologiske byrde, som andre bærer. Lokale solidaritetsnetværk, der støtter mennesker og offentligt ansatte, især sundheds- og omsorgsarbejdere, er dukket op rundt om i verden.

Interessen for forskere til at gøre deres bedste for at hjælpe menneskeheden ud af denne katastrofe er velkendt; sundheds-og omsorgspersonale har generelt ikke tøvet med at sætte deres liv i fare for at passe folk midt i usikre sundhedssystemer.
Det er også værd at nævne holdningen hos berømtheder fra kunstens og kulturens verden, som har tilbudt deres værker og færdigheder til at fremme, styrke modstandens ånd og styrke håbet om en mulig fremtid.
Det er alle tendenser, som vi må udvikle og basere vores arbejde på.

Midt i den fysiske afstand under karantænen finder der folkelige protester sted. I første omgang var de små grupper på grund af omstændighederne. Men denne tendens, som voksede i mange lande før pandemien, nåede massive omfang med mordet på George Floyd, som førte til masseprotester, der involverede hundredtusindvis af mennesker, ikke kun i USA, men næsten overalt i verden. Denne kampbølge, der brød ud som følge af folkenes vrede, og som udviklede sig under pandemien mod kapitalismens brutalitet, giver os nu den kamplinje, vi kan følge.

CIPOML opfordrer arbejderklassen, folkene og alle dem, der er utilfredse med kapitalismens aggression og dens manglen på en fremtid, den dømmer os til, opfordrer alle dem til at fordoble vores enhed, solidaritet og kamp.
Vi kan vinde vores fremtid, hvis vi forener os og kæmper mod den neoliberale kapitalistiske aggression, der har frataget os vores liv og vores fremtid.

Fremtiden er vores!

Koordinationsudvalget
International konference for marxistisk-leninistiske partier og organisationer (CIPOML)

Juni 2020


A Revolutionary Order is Possible and Necessary


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne