Salthandlerskens hus fra 1972 af Cecil Bødker

Læse-forslag af KE, Kulhuse.
Fra bibliotek.dk

Baggrunden for bogen Salthandlerskens hus, er, at Cecil Bødker blev inviteret til Etiopien for at skrive en børnebog for etiopiske børn. (Børnebogen kom til at hedde Leoparden og udkom i 1970.)

Salthandlerskens hus er delt i to dele – Tiden i Afrika og tiden bagefter tilbage i Danmark.

Opholdet i Afrika fik stor personlig betydning for Cecil Bødker. Hun boede 3 måneder, som gæst i en meget lille landsby, hos enken Debiteh, som forsørgede sine 9 børn, ved at sælge salt på det lokale marked. Cecil Bødker skriver meget selvreflekterende om sin dagligdag i den for hende fremmede kultur – ifølge litteratursiden.dk så er: ’…fortælleren Cecil Bødker i dialog med sig selv.’

Infektioner, snavs og snotnæser er en del af hverdagen, som hun hele tiden overvejer, om hun kan eller skal bekæmpe – bevæbnet med sin førstehjælpskasse, toiletpapir og sæbe.
Jeg synes bogen er værd at læse, fordi Cecil Bødker er go’ til at skildre følelser og tanker, på en medrivende måde. Jeg følte mig hensat til livet i den lille afrikanske landsby, mens jeg læste – røgen fra hytterne, solen, alt bliver beskrevet meget levende.

I bogens anden del, synes jeg også, at der er ’kulturelt stof til eftertanke’. De 9 børn mister deres mor – og hvad er så det bedste at gøre? det mest rigtige? – skal børnene blive hos deres aldrende bedstemor?

Er det forkert at adoptere nogle af dem, eller er det en hjælp for deres bedstemor?

Cecil Bødker reflekterer også på sin vis, omkring europærernes medansvar for fattigdom, sult og sygdom – men bogen er ikke skrevet som et direkte politisk bidrag til diskussion – det er Cecil Bødkers personlige rejseoplevelse fra halvfjerdserne.

Bibliotek.dk:
Salthandlerskens hus fra 1972 af Cecil Bødker.