Læserindlæg af Philip, København
Mens titusinder er blevet fyret og endnu flere venter på at blive fyret når hjælpepakkerne bliver udfaset, så skal vi høre en pæn borgerlig politiker udtale følgende på Debatten den 28. maj om de borgerlige reformer, som har udsultet vores velfærdssystem:
”Forudsætningen for at vi overhovedet har formået at komme igennem det her økonomisk, det er, at der er lavet borgerlige reformer gennem årene, hvis i havde siddet ved magten [Enhedslisten] hvis der var bleven ført socialistisk politik, så havde vi ikke råd til det her.” Citat: Pernille Vermund, Nye borgerlige
Og formanden for Novo Nordisk fonden er ikke langt fra samme konklusion:
”Der skal tjenes flere penge i erhvervslivet for at dække de huller der er i vores nationale økonomi efter det her, og derfor er det klogt at sikre at erhvervslivet har gode vækstvilkår fremadrettet”
For det første så venter jeg en analyse fra Vermund som beskriver, hvordan Enhedslisten har tænkt sig at føre en politik som kan beskrives som socialistisk, for damens sidste udtalelse på programmet den lyder således: ”De mange skattelettelser der er givet særligt i toppen de sidste mange år, måske skulle vi rulle bare lidt af dem tilbage”. Ja – hvis hun havde haft mere tid til at snakke, var hun sikkert også begyndt at hylde Lenin, Stalin, Mao og Fidel!
Når vi så har studset over det, så lad os tænke os rigtigt godt om. Har vi set kriser før i Danmarks historie? Ja. Er vi kommet igennem disse kriser, da vi havde mindre økonomisk ulighed end, vi har i dag? Ja – det har vi også.
Dette er en graf som viser uligheden i forskellige lande beregnet ved landenes gini-koefficient. Jo højere tallet er, jo større er uligheden mellem toppen og bunden. Som vi kan se har næsten samtlige ”vestlige” lande haft en stigning af gini-koefficienten siden midt 80erne. En artikel fra Arbejderbevægelsens Erhvevsråd beskriver udviklingen i Danmark således:
”Ser vi på den rigeste procent de sidste årtier, så havde de i år 2000 en indkomst efter skat på lidt mere end 1 mio. kr. I 2017 er deres indkomst steget til 1,7 mio. kr. efter skat og renset for prisstigninger. En stigning på 66 pct. For danskerne i gennemsnit er den tilsvarende indkomststigning på knap 30 pct.” (se ‘Cepos bekræfter, at de rigeste stikker af‘)
Men BNPen har været stigende siden midt 90erne, så jeg kan ikke forstå, hvordan der stadig var vækst selvom de rige havde færre penge før? Har den berømte borgerlige politik overhovedet hjulpet størstedelen af danskere, eller har den bare været til for at gøre de rige rigere?
Har vi brug for en stigende ulighed? Nej det har vi ikke, vi kan godt se vækst i økonomien uden skattelettelser og mindre arveafgift til toppen.
Vi har set store stigninger i produktiviteten som ikke har været gengældt med tilsvarende stigninger i lønforholdene, men værdier forsvinder ikke bare som sådan. Profitten fra de varer, som vi stadig producerer mere og mere effektivt er systematisk gået til toppen af samfundet. Så selvom Danmark er blevet et rigere og rigere land – i forhold til da vi først indførte folkepensionen, dagpengene og sundhedsvæsenet – så skal alle disse offentlige ydelser systematisk alligevel udhules nu.
”I 1970 skabte danske ansatte i gennemsnit for 26,2 dollar værdi per arbejdstime, men gennemsnitslønnen var kun på 13,4 dollar. Forskellen på timeløn og timeproduktivitet var altså på 12,8 dollar. Renset for inflation er disse tal i dag (2016) på henholdsvis 67,4 dollar i timeproduktion, og 35 dollar i timeløn. Kløften mellem værdiskabelse per arbejdstime og timelønnen er altså siden 1970 vokset fra omkring knap 13 dollar i 1970 til 32,5 dollar i dag”. (Dansk produktivitet i topform, Arbejderen).
Gavner det hele samfundet, at vi giver de allerede rige endnu flere penge, som de kan bruge på yachter og champagne? Nej, medmindre du godt kan lide at se andre leve i luksus, mens du 37 timer om ugen må slide dig ihjel. Medmindre du godt kan lide at se andres indkomster vokse i enorme mængder, mens du bliver spist af med 1-3 kroners stigning om året fra OK-forhandlingerne. Medmindre du godt kan lide at se andre gå på pension som 50-årige med kæmpe opsparinger, mens du må gå på pension som 70-årig, med gigt og uden kræfter til meget andet end at se TV.
Her er et radikalt forslag, der nok kan ryste Vermund: Lad os skabe et samfund, hvor folk får efter behov og yder efter evne. Lad os konfiskere de riges garager med 20 biler i. Lad os konfiskere deres villaer som svarer til 3 rækkehuse, men kun rummer en familie. Lad os tage deres formuer og den løn, som de har udbyttet os for, og lad os ekspropriere de enorme mængder af produktionsmidler, kapitalismen har erhvervet sig og bruge dem til at skabe et bedre samfund som tjener størstedelen af befolkningen i stedet for et mindretal, som lever af vor andres sved.
Det er blevet prøvet før, det har virket. I Sovjetunionen – hvor man efter den nye økonomiske politik (NEP) – smed de udbyttende klasser ud. De havde udført deres samfundshistoriske rolle og var blevet en byrde for den nye socialistiske magt.
Den massive industrialisering der så blev indført under den planøkonomiske periode i sovjetunionens historie var en af de største årsager til at Sovjetunionen kunne besejre Hitler-Tyskland og dens fascistiske marionetstater. Dette var en industrialisering uden monopolherrer og industribaroner, det var en industrialisering udført af det arbejdende folk for det arbejdende folk.
Man kan se på den Sovjetiske BNP og se massive stigninger. Men dette er ikke det vigtigste. Det vigtigste er de fremskridt, der blev gjort for den almindelige arbejderes velstand. Analfabetismen blev elimineret, den gennemsnitlige levealder steg voldsomt fra omkring 35 år i 1915 til omkring 65 år i 1955, folket gik fra at bo i hvad man kun kan beskrive som barakker til at bo i moderne lejligheder. De grå lejlighedskomplekse som man så ofte ser på billeder fra østblokken repræsenterer massive investeringer i folkets velfærd!
De er et symbol på hvordan arbejderen i Sovjetunionen sikrede produktionen af nye lejligheder i enorme mængder. Ikke til fordel for et mindretal på strandvejen som har et slot at bo i, men til fordel for arbejderne der var stuvet sammen i barakker. Lejligheder lavet af præfabrikeret beton var den mest effektive måde at give folk et bedre liv på!
Så lad os da få den danske stat til at gøre det samme, den vil jo vores bedste ikke? Politikere bliver jo valgt ind af hele folket, så de vil gøre alt for deres vælgere? Hvis Mette Frederiksen ville vores bedste, så kunne hun havde bedt enhver anden end industrien at komme frem med forslag til at gøre Danmark CO2 neutralt. Hvis hun ville vores bedste så kunne hun havde bedt enhver anden end Mærsk og Novo om at deltage i den nationale operative stab som har styret Danmark siden Coronavirussen ankom.
Den danske stat er en klasses magtmonopol mod en anden klasse. Den danske stat og den danske parlamentarisme er intet andet end borgerskabets magt organiseret med det ene formål bedst muligt at udbytte de brede arbejdende masser. Hvis vi begynder at opføre os på en måde, som de ikke kan lide i på Christiansborg, hvis vi begynder at brænde politistationer af, som de gør i USA lige nu, så vil vi se politi og militær på gaden klar til at skyde os, som de gjorde i 1993. Intet stopper dem fra et gøre det igen andet end deres eget moralske kompas, som de nu meget godt har fået udrenset med den berømte korpsånd, hvor man kan slippe afsted med hvad som helst.
Men det har der ikke været behov for – vi er gennem årtier bleven købt af skiftende regeringer. Først en venstre og co. regering, der sparer på alt hvad der hedder velfærd og stat, derefter en Socialdemokratiet og Co. regering, der giver nogle brødkrummer til klima-aktivisterne blandt andet, og sætter tempoet for besparelserne ned, for at få folket til at holde kæft og tænke at vores stemmer betyder noget.
Men hvis den borgerlige parlamentarisme skulle gå hen en dag og miste sit demokratiske mandat i folkets øjne, så er der jo altid fascisterne og nye borgerlige, man kan afprøve på os, før det er et geværløb, vi får stukket i ansigtet. De er lige nu i gang med en generalprøve med deres ”Gud, konge og fædreland” for at overdøve al anden snak. Ideen er – og mange hopper med på vognen – at vi hyler og skriger om immigranter og kontanthjælpsnassere, så vi helt glemmer hvem det er, vi bliver fyret af. Hvem der er, der har pengene til at udføre løndumping. Og de, der står imod fremmedhadet, ryger så prompte ind og brumme den for at modsætte sig ”demokratiet” og for ”anti-NATO propagandavirksomhed”.
Uligheden er steget i de fleste lande i Europa i den forstand er udviklingen i Danmark ikke enestående. De rige bliver rigere, mens at vores relative arbejdsløn falder1, hvis det ikke er pungen der skriger, så er det ens krop der skriger den dag man bliver arbejdsløs og må gå igennem helvede på jord. Som så mange arbejdsløse har beskrevet jobcentrene, og når man så har fået et arbejde så er det vikariater eller at arbejde for en app, og begge disse yderst usikre arbejdsforhold har ført til stigende angst og depression i Europa.
Uligheden kan godt blive bragt ned ved hjælp af skatter, og andre reformer, som kan blive udløst af arbejderklassens vrede, men vi må ikke lade os sigte lavere end en socialistisk revolution, for som vi kan se så er alle reformer som gavner arbejderklassen under borgerskabets diktatur midlertidige og uholdbare, hvis der kommer et 1917 som skræmmer borgerskabet fra vid og sans og tvinger dem til at give koncessioner, så vil de imens de giver koncessioner gøre alt hvad de kan for at 1991 også kommer. Så de kan begynde at øge udnyttelsen af os igen.
Løsningen på hele klodens ulighed er ikke som ”socialisten” Pernille Skipper siger at spille med i parlamentarismen og kæmpe for at beskatningen af de rigeste tager dens tidligere form, vi har slet ikke tid til at spille med i et spil hvor politikere seriøst overvejer at forlænge udvindingen af olie til en tid efter de selv har lovet at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer.4
Løsningen er at ødelægge den borgerlige stat, at tage magten og planmæssigt styre samfundet således at ordene ”økonomisk krise” bliver tågesnak for menneskeligheden om 100 år, løsningen er at bygge hen imod et samfund hvor alle stolt kan udtale ”Alle mennesker på jorden yder efter evne og nyder efter behov”.
(Forkortet af red)
Noter
1 Den relative arbejdsløn betegner det umiddelbare arbejdes andel i den nyskabte værdi i forhold til den del deraf, som tilfader det ophobede arbejde, kapitalen. […] Hvis f.eks. arbejdslønnen i gode forretningstider stiger med 5 procent, profitten derimod med 30 procent, så er den forholdsmæssige, den relative arbejdsløn ikke taget til, men derimod taget af. (Karl Marx, Lønarbejde og kapital)
2 Executions, torture and slave markets persist in Libya: U.N.
3 Dansk ulandsbistand til multinationale
4 Vismænd advarer nu regeringen mod at tillade nye olieboringer
Grafen med BNP vækst er fra Danmarks Statistik.
På billedet ses topfolk fra Dansk Industri (DI) og Dansk Energi
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
