Regeringens klimahandlingsplan: En investeringsplan bestilt af Dansk Industri

Regeringen er kommet med sit første deludspil til en klimahandlingsplan, der skal følge op på Folketingets beslutning om at reducere udslip af klimagasser med 70 % i 2030. Forslaget vil efter regeringens egne beregninger kun nå under 10 % af målet. Til gengæld udgør den en kæmpe investeringsplan, bestilt af Dansk Industri. Og ikke mindst ny privatisering af vores kritiske infrastruktur

De kalder den grøn – regeringens plan er 100 % styret af kapitalinteresser

Efter næsten et års overvejelser af hvordan klimalovens mål evt kan nås i praksis er regeringen barslet med en plan, der bygger på input og ønsker fra de 13 klimapartnerskaber, der alle repræsenterer den hjemlige monopolkapital: Aalborg Portland, Mærsk, Novo Nordisk, PensionDanmark, Ørsted, Netto International, Aarslev, Plus Pack, KMD, SAS, DSV Panalpina og Grundfos.

Der er i øvrigt et stort sammenfald med gruppen, der under corona-krisen sammen med politiet og regeringen har udgjort situationens generalstab (NOST). Se også Genåbningsplan fra Dansk Industri: Nye milliardtilskud til kapitalen

Ingen tvivl om, at de har fået deres ønsker opfyldt. Der er hul igennem til store kapitalinvesteringer, mens den beregnede virkning på klimamålet er i den mindre størrelsesorden. Begrænsningen i CO2-udslippet beregnes til 2 ud af de 19 millioner tons, der er den officielle målsætning for 2030.

Skatter og afgifter er industrien også sluppet for, og bliver til gengæld begavet med en nedsættelse af varmeafgiften fra 15,5 øre til 0,4 øre pr kwh (privates pris sænkes til 0,8 øre).

Landbrug og transport venter stadig på at blive inddraget i planen. Angiveligt forventer eksperter, at omkring halvdelen af CO2-reduktionen skal komme fra industrien – den anden halvdel fra landbrug og transport tilsammen.

Meget belejligt valgte regeringens her ved lanceringen, at bruge corona-krisen som argument for den venlige behandling af kapitalisterne. I følge Dan Jørgensen er tiden nemlig ikke til at belaste det ’pressede erhvervsliv’ på nogen måde. I parentes bemærket har antallet af konkurser sjældent været så lavt som under corona-hjælpepakkerne, og for en række af de store virksomheder er aktiekursen helt i top.

Et boost til investeringer – og til privatisering af energinettet

Denne del af klimahandlingsplanen er først og fremmest en kæmpe investeringsplan til gode for dansk kapital og EU-kapital.
Store kapitalfonde står allerede klar til at kaste et 3-cifret milliardbeløb ind i de investeringer regeringen ridser op. Der skal opbygges et kæmpe forsyningsapparat rettet mod Europa, i konkurrence med ikke mindst Rusland. Til det formål skal der bygges havvindmølle parker og energien skal samles på kæmpe kunstige energi-ø’er. Den ene i Nordsøen, den anden ved Bornholm – rettet mod det polske marked.

Til gengæld for denne ’tjeneste’ bliver det den private kapital der får retten til at høste indtægterne, når energien løber gennem kablerne til salg på EU’s indre marked. Det bliver endnu engang til mere samfundskritisk infrastruktur på private hænder, helt som EU dikterer det.

Det er bl.a. de store kapitalfonde som PFA og Pensiondanmark der nu gnider sig i hænderne over det fremtidige investeringseventyr. De har allerede indgået partnerskab med landets næststørste elselskab, Seas-NVE.

Affald skal konkurrenceudsættes

Et andet element i planen er et skud til virksomhederne i konkurrencen om udnyttelsen af affald som indtjeningskilde. Håndtering af affaldet skal nu i endnu større omfang udbydes i konkurrence med kommunerne. Noget industrien længe har lobby’et for
Derfor skal vi nu allesammen til at sortere meget mere, så industrien kan aftage affald af ’høj kvalitet’.

Giver det arbejdspladser?

Et af regeringens argumenter for det geniale i planen er at det skaber ”masser af arbejdspladser”.

Men havvindmøller skal efter EU’s regler i udbud, og hvis det går som det plejer bliver der budt ind med underentreprenører, der sikrer billig arbejdskraft fra Østeuropa. Skal der skabes nye arbejdspladser så det batter noget på den alarmerende arbejdsløshed kræver det et brud med EU’s udliciteringskrav!

Hele klimahandlingsplanen er drevet af ét eneste hensyn: Hvordan udnyttes kravet om at redde klimaet til at skabe profit. Hvordan kan staten give et boost til kapitalinteresser i Danmark og EU.

Bilag: Hvordan affald gøres til en vare

Click to access kommunernes_fremtidige_rolle_vedroerende_forbraending_af_affald.pdf