Mennesket er smukt

Af Kristian Dalgaard, forfatter

Enhver der har en lille smule marxisme i sig, eller bare kan se en smule ud over sin egen defaitisme, vil vide at mennesket er smukt, men at de rammer som det holdes nede af, kapitalismen, er grim og den bliver grimmere for hver dag der går. Mennesket er smukt, kapitalismen er grim.

I disse uger er der til trods for det, nogle tunger som gør sig i at udbrede en ide om at corona (mm.) afspejler en grundlæggende fejl i ‘mennesket’ som naturen straffer. En historisk kendsgerning er det, at mennesket gennem årtusinder har skabt og fortsat vil skabe de mest utrolige værker og bedrifter, herunder også de sociale revolutioner som har skabt et bedre liv for flere af menneskehedens medlemmer, samt at langt den største del af menneskeheden hverken har interesse i, eller lyst til, at andre af klodens arter forsvinder eller at naturen på anden vis bliver ramt.

Det er ikke en lov for mennesket, at produktion eller teknologiske fremskridt sker på bekostning af natur eller klima. Det er en lovmæssighed som alene knytter sig til kapitalismens produktionsform, efter at tidligere produktionsformer som feudalisme mv. for det væsentlige er forsvundet.

Gennem samfundenes udviklingstrin er der skabt fortsat forbedret basis for teknologiske fremskridt, frem til i dag, hvor mennesket for eksempel kan hive elektrisk energi ud af vindens kraft og solens stråler. Det samme gælder på andre områder, blandt andet kulturens hvor menneskets skaberkraft har frembragt de mest utrolige værker.

At det ikke sker i et større omfang, at klimakrisen ikke løses til trods for menneskets evner, at menneskets skaberkraft – som i høj grad knytter sig til det man kalder det menneskelige – ikke sættes fri og klodens 7 milliarder individer kollektivt retter op på århundreders rovdrift på natur, skyldes ikke at mennesket er ‘forkert’, men at ALLE betydende valg i klassesamfundet kapitalismen besluttes ud fra spørgsmålet om profit.

Det har intet med den menneskelige natur at gøre. Absolut intet.

Mennesket og dets udvikling af samfundet, hvor undertrykte klasser har kæmpet mod undertrykkerne i årtusinder, er helt tydeligt nået til et stadie, hvor de muligheder og den teknologi som ligger latent, holdes latent. De tilbageholdes af samfundet struktur. Samfundet er menneskets ramme, den aktuelle ramme holder mulighederne tilbage, ikke mennesket.

For at udløse de muligheder skal rammen sprænges, og for at gøre det, kræves en grundlæggende tro på mennesket.

For det kapitalistiske samfund gælder det at modsætningen i samfundet, den modsætning der skaber udvikling, er mellem arbejderklassen og borgerskabet. Det gælder at arbejderklassen besidder styrken og muligheden for at afskaffe profit-samfundet og dets låsende rammer, hvorved et andet samfund kan opbygges.

Mennesket er så at sige låst af profitmotivet i det bestående.

Borgerskabet har en objektiv interesse i at fastholde det bestående og kæmper derfor mod et sådan ryk for frigørelse, der vil betyde dets undergang som klasse. Et af borgerskabets midler i den kamp er spredningen af mistillid og defaitisme blandt og imellem de som kan ændre tingenes tilstand. Et andet middel er at dække over at det nuværende samfund kun tjener en lille bitte del af samfundets medlemmer. Når vreden og frustrationen over status quo, udtrykkes generelt mod ‘mennesket’ eller dækker over at der eksisterer 2 klasser er det en ren slikbutik for borgerskabet.

De der skal skabe fremtidens samfund, arbejderklassen, ungdommen, og deres allierede, skal ikke bebrejdes hverken tidligere eller nuværendes samfunds eller deres medlemmers fallit eller handlinger, tværtimod, de er netop dem som kan og vil rette kloden op ved disse tidligere samfunds afskaffelse.

Troen på livet vort, menneskets værd

Det har altid været en opgave for marxister at gå imod tanker om at mennesket er et dårligt og slet væsen. Nu står vi i en massiv klassekamp og krise-situation, og ideer som ‘overbefolkning’ og ‘mennesket har fejlet’ spredes til lejligheden af borgerskabet. Hele menneskeheden forsøges trukket ind i borgerskabets fejl.

Selv ellers progressive personer kan ses med selvtilfredse ‘klima’-opfattelser om at corona ‘er naturen der slår igen’ og lign.

Men hvem er det da denne tilsyneladende bevidste natur rammer med sine slag? ‘Mennesket’? Nej, det er overvejende den del af menneskeheden som i forvejen skal slås mod borgerkabets profithunger – en profithunger som også ligger til grund for udryddelse af natur og arter.

Det er ikke for sjov at den norske digter Nordahl Grieg i sin “Sang til ungdommen”(Kringsat af fjender) fremhævede en grundlæggende tro på mennesket og dets værd som et våben imod krigen, imod dødsdriftens dominans.

Den tro på mennesket var et våben for ham i hans klassekamp og en kerne i hans skaberkraft.

Hvis man har opgivet en grundlæggende tro på mennesket, så er man bukket under for borgerskabets propaganda.

Heldigvis er den propaganda en virus man kan blive fri for igen. Det kræver for størstedelen af tiden en sikkerhedsafstand på uendelige meter til Ekstrabladet, BT, Politikken, DR, mv. mv. og en god kontakt med de mennesker man har omkring sig. Skulle man dertil læse en bog eller to om merværdi af Karl Marx kan man opnå delvis immunitet for en tid.

Besnærende i sit mørke kan nogle trækkes ind i nogle debatindlæg og holdninger af en “vi”-fortæller som ‘vi ødelægger det hele’ og ‘det er for dårligt, at vi…’.

Hvis mennesket er grundlæggende ondt eller dumt, hvordan løses da problemerne? eller… hvorfor skulle man?

Hvis mennesket ikke er de ting, og det er det ikke, hvad er det så der gør, at så mange politiske spørgsmål som krig, klima, sundhed, mv. mv. tilsyneladende ikke kan finde sin løsning?

Udsagnet om at ‘vi er i samme båd’, som bruges heftigt under økonomiske kriser er blevet godt modsagt allerede. F.eks. er det mødt af talemåden “Ja, det er Titanic der er båden, og der er kun redningsveste til første klasse”. Men her kan vi ikke stoppe analogien. Det er skibets kaptajn der er ansvarlig for at sejle ind i isbjerget og skabe den krise, som skaber behovet for redningsveste.

Når nu samfundets kaptajn – og kaptajnens rute afspejler borgerskabets kompas uanset hvem der vælges som ansigt – sejler fra isbjerg til isbjerg, skal vi ikke acceptere at fejlen tillægges ‘mennesket’.

Meddelagtigørelse af arbejderklassen i kapitalismens ugerninger er understøttelse af spredning af selvhad og mistillid i klassen.

Det er et uvæsen, det uvæsen er det skadedyr som i kunsten gerne repræsenteres af en slange eller en rotte.

Mennesket er smukt, fra det varsomt bæres på armen som lille, til det trækker sit sidste åndedræt med en hånd i hånden.

Får det ingen af de dele, og er der grimme sider undervejs, så er det ikke mennesket, men den umenneskelige og umenneskeliggørende kapitalisme som er grunden.

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne