Når vi ser ind i et socialistisk Danmark

Det er ikke nok at sige Nej. Vi vil også have en fremtid at sige ja til. Et billede af den virkelighed vi sætter i stedet for. Der kan give os den revolutionære energi til at forsætte, blive ved, bygge op og udvikle. Derfor hører fremtiden og kampen for et socialistisk Danmark med på arbejdernes internationale kampdag

Samtidig med at Corona-krisen har sat mange ting på standby, har den også åbnet en mulighed for at se at mange ting kan og burde være anderledes. Der kan komme det ud af det, at vi for alvor begynder at diskutere med hinanden, hvilket samfund vi egentlig vil have. Hvordan vi kan sætte liv før profit og arbejde før arbejdsløshed. Hvordan vi kan sikre at arbejderklassens virkelighed har magten til at gennemføre en politik til gavn for flertallet, gøre en ende på imperialismens krige, udplyndring af ressourcer og ødelæggelse af miljøet for mennesker.

Dagens konkrete krav rejses her 1. maj i et klassekampsfællesskab. Vi ved også, at de ikke løser de grundlæggende problemer, der igen og igen bryder igennem med kapitalismen og imperialismens sociale og økonomiske kriser og samfundssystem. Det er ligesom det ukrudt man ikke vil have til at gro, det må op med rod.

Men det er ikke nok at sige Nej. Vi vil også have en fremtid at sige ja til. Et billede af den virkelighed vi sætter i stedet for. Det der kan give os den revolutionære energi til at forsætte, blive ved, bygge op, udvikle trods alle de forhindringer der viser sig på vejen. Derfor hører fremtiden og kampen for et socialistisk Danmark med på arbejdernes internationale kampdag.

APKs bud på et bedre samfund og et bedre Danmark er et socialistisk Danmark med principprogram ”Manifestet for et socialistisk Danmark”. I det står bl.a.:

”Socialismen må begynde med at overvinde de skader, som den herskende klasse og imperialismen påfører samfundet i forbindelse med overgangen til virkeligt folkestyre. Den må opbygges uden den imperialistiske globale udbytnings superprofitter, alene i kraft af arbejderklassens og folkets egne ressourcer. Den danske arbejderklasse og befolkning hører til blandt de bedst uddannede og mest arbejdsomme i verden. Og selv om Danmark er relativt råstoffattigt og altid vil have behov for en stor international handel og udvikling, råder det også over mange ressourcer og er i stand til at udvinde flere og anvende dem i overensstemmelse med principperne for genopretning af balance med naturen, som energiproduktion ved vindenergi, solenergi osv.”

Programmet giver et billede af hvilke samfundsændringer et socialistisk Danmark med arbejderklassen ved magten vil være i stand til at gennemføre, og hvilke principper en socialistisk stat og økonomi udvikler sig efter. Ikke som kopier af de tidligere socialistiske samfund, der blev skabt ud fra deres tid og betingelser, men hvis erfaringer – gode og dårlige, vi skal lære af. Programmet skærer lige igennem den borgerlige skrækpropagandas fortælling om socialisme.

Programmet gennemsyres af og bygger på den videnskabelige marxisme-leninisme og dens principper. Også når det gælder spørgsmålene, om hvordan vi når frem til at skabe et socialistisk Danmark, hvor privatejendommen til produktionsmidlerne og udbytning afskaffes. Derfor behandler det også de forskellige klasser konkret i Danmark, deres betydning og rolle og hvorfor det ikke kan lykkes i et klassesamarbejdsprojekt. Det er spørgsmålene om en revolutionær forandring, en nødvendig revolution, for at et nyt samfundssystem kan udvikles. Sådan som vi har set det gennem alle klassesamfunds historie op gennem tiden.

Arbejderklassen er den eneste sociale kraft i dette ældede kapitalistiske samfund, som har nøglen til en anden og bedre fremtid, som kan realisere sit mål og programmet for et socialistisk Danmark.

Manifestet tager også det spørgsmål op, som venstrefløjen har diskuteret gennem snart mange år. Nemlig, kan en revolution i Danmark overhovedet lade sig gøre en globaliseret verden.

”Udviklingen af en revolutionær krise i Danmark – og dermed revolutionens udbrud og overgangen til socialisme vil være afhængig af og tæt sammenvævet med internationale udviklinger, ikke mindst på det europæiske kontinent.

Danmark er et lille land, der er nabo til en imperialistisk stormagt, det genforenede Tyskland, som er den førende kraft i opbygningen af en ny imperialistisk supermagt, den Europæiske Union. Det er genbo til en anden stormagt, Storbritannien, der drømmer om at genvinde sin position i verdens centrum, som et mægtigt koloniimperiums behersker. Og det ligger tæt på et andet centrum for reaktion på kontinentet, det kapitalistiske Rusland.

Med tusind tråde er Danmark vævet ind i imperialismens strukturer, i EU, i NATO. Den herskende kapitalistklasse har i kraft af superprofitterne fra den imperialistiske udbytning haft overskud til at give arbejderklassen visse indrømmelser. Revolutionen i Danmark vil være påvirket af alle disse forhold, og også af arbejderklassens kampe på kontinentet, ikke mindst i landene i den Europæiske Union. Den vil med stor sandsynlig forløbe i sammenhæng med eksistensen af en revolutionær krise i en række af disse lande.

Alligevel vil revolutionen forløbe på national grund; og det samme gør opbygningen af socialismen. Revolutionens første opgave i forbindelse med arbejderklassens magterobring er at ekspropriere monopolerne, herunder de multinationale selskabers ejendom i Danmark, mens den knækker den herskende klasses modstand mod den revolutionære folkevilje. Den vil også konfiskere den øvrige kapitalistiske ejendom og de kapitalistiske formuer, som er blevet til ved udbytning af andres arbejde. Et socialistisk Danmark vil gøre sig fri af alle imperialistiske alliancer. Det vil bryde alle bånd til imperialismen.”

Manifestet for et socialistisk Danmark er APKs bidrag til debatten om hvordan vi kan nå målet med at skabe en fremtid med et socialistisk Danmark som en konkret opgave.