Odense efter genåbning af skoler og dagtilbud: Der mangler plads og personale

Af Jep, APK- Odense

Efter der i den første uge kun har været halvt så mange børn som normalt, så bliver der i næste uge maksimalt pres på Odenses daginstitutioner. Også på skolerne stiger mængden af børn, der møder op. Og det skaber problemer med mangel på plads og mangel på personale.

Mens der i genåbningens første uge kun har været lidt over halvdelen af den sædvanlige mængde børn i Odenses vuggestuer, børnehaver og dagpleje, så forventer man i den kommende uge et væsentligt større pres på såvel kvadratmeter som voksenhænder.

Tre ud af fire børn- helt præcist 74% – er således tilmeldt pasning i de kommunale dagtilbud, fortæller dagtilbudschef Mette Hviid Lausten:

– Det er et højt tal og nogle steder tæt på de 100 %. Det er selvfølgeligt helt naturligt, at tallet stiger i takt med at flere arbejdspladser åbner. Men samtidig betyder det, at med Sundhedsstyrelsens retningslinjer om blandt andet afstand, om at dele børnene op i mindre grupper og sikre dobbelt så mange indendørs kvadratmeter per barn som normalt, at nogle børnehuse nu får pladsproblemer.

-Nogle steder er det nødvendigt lokalt at kigge efter alternativer, siger dagtilbudschefen.

– Det kan være foreningslokaler, der ikke bruges lige nu. Og det kan være boligforeninger, der måske har fælleslokaler, vi kan bruge. Det er sådan nogle steder, vi starter, og i nogle børnehuse kan det også være et spørgsmål om på legepladsen at sætte en eller anden afskærmning op for sol og regn, forklarer hun og understreger, at løsningerne samtidig skal vejes op mod, hvor lang tid de skærpede retningslinjer kommer til at vare.

Det er det samme billede, der tegner sig på byens folkeskoler. Her er mængden af børn også stigende. Ca. 9.500 af de 10.600 elever til og med 5. årgang i de almene folkeskoler er i denne uge mødt op. Det svarer til 89 % og er en stigning fra de første genåbningsdages fremmøde på 78%.

Ifølge skolechef Nikolaj Juul Jørgensen er ugen forløbet godt, og eleverne er glade for igen at være sammen.

– Men der er tryk på for at få det hele til at fungere. Samtidig er alle skolekvadratmeter både inde og ude taget i brug, og på to skoler er der ikke plads til 5. årgang alle ugens dage. Der er derfor fortsat ikke plads til, at eleverne fra 6. klasse og op – i Odense er det 7000 elever – kan vende tilbage under de nuværende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. Og det er den samme situation med de store klasser over hele landet.

Hvordan ser det ud med ekstra personale- ressourcer til at løse de mange ressourcekrævende opgaver med mindre grupper af børn, fordelt i flere lokaler både i skoler og i daginstitutioner?

Skolechefen fortæller, at medarbejdere fra ungdomscentrene er trådt til, men dagtilbudschefen udtrykker situationen sådan:

– Selv om første uge overordnet set faktisk er gået godt, så er det brugte medarbejdere, der er gået hjem fra arbejde. Børnene har været glade for at se deres kammerater og faste voksne. Det er voksne, der må suppleres med vikarer og midlertidigt ansatte, fordi de mindre grupper af børn stiller krav om flere voksne.

Men det med de flere voksne må man nok kigge langt efter i børnehusene. KPnet har snakket med en mandlig pædagog, ansat i et af Odenses børnehuse, om hvordan første uge af genåbningen var forløbet.

Han fortæller, at den første uge var gået helt fint. Der havde kun været omkring 50% af børnene i hans gruppe, så der havde været tid og ressourcer til at få kørt de nye retningslinjer ind i forhold til børnene. Men for at kunne gøre det har det været nødvendigt at afsætte en af det faste personale til at varetage en funktion som ”flyver”, dvs. en der modtager børnene fra forældrene (udenfor) og afleverer dem igen, når de skal hjem, en der vasker hænder med børnene før og efter hvert måltid (formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad), går med børnene på toilet, vasker hænder med dem og afspritter toilettet efter hvert besøg. Samtidig skal denne personale også vaske legetøjet af flere gange om dagen, også rutsjebane og sandlegetøj udendørs.

Og det er som sagt en af det faste personale, der varetager denne funktion, ikke en ekstra. Det betyder en mindre tid til det pædagogiske arbejde, både i forhold til læring, aktiviteter og omsorg. Og når der i de kommende uger bliver fuldt hus, så kommer man til at mangle pædagogisk personale, og det ser ikke umiddelbart ud til, at der vil komme. Vores pædagog fortæller også, at man overholder afstandskravet i hans børnegruppe, når man sidder til bords, men at man har besluttet, at hele gruppen godt må lege sammen, både inden- og udendørs, både fordi man synes, at det godt for børnene, men også fordi man simpelthen ikke har plads nok til at dele lokaler og legeplads op til mindre grupper.

Han frygter også situationen, hvis en af personalet bliver syg. For kommer der så vikar på? Det har ikke været fast kutyme på grund af for små vikarbudgetter. Og man må forvente flere sygemeldinger i denne corona-tid, hvor pædagogerne er blevet frontpersonale, ligesom sundhedspersonalet er det og derfor mere udsat for smitterisiko. Og deres eneste værnemidler er gummihandsker og sprit.

Han er enig i, at der må kræves mere personale her og nu, og at kravet om minimumsnormeringer må rejses igen og omsættes til virkelighed. Det er ikke nok at blive klappet på skulderen og blive rost for kreativt og fleksibelt arbejde.