Isolation på plejehjem har konsekvenser

Karens moster, Bodil har Alzheimers sygdom og bor på plejehjem. Hun er over 90 og bliver let forvirret, usikker og ensom. Efter nedlukning af samfundet og senere smitte af personale og beboere, har risici for de ældre for coronavirus medført isolation på Bodils plejehjem. Dvs. ingen besøg og ingen socialisering med de øvrige beboere. Karen er bekymret for, hvor ensom og evt. deprimeret, det vil gøre hendes moster. Bliver hun syg af at være alene? KPnet har talt med Karen

Hvordan har det været at vidne isoleringen af beboerne pga. Corona?

Det er ikke en rar oplevelse. Jeg synes jeg svigter Bodil, selv om jeg godt ved, at jeg ikke må besøge hende. Jeg prøver skriver breve og postkort og ringer til hende, men jeg ved godt at det på ingen måde erstatter besøg.

Jeg tænker nogle gange på om hun mon kan huske mig, når vi ses igen? Det ville jeg synes, var forfærdeligt både for hende og mig

Der værste er, at jeg ikke kan besøge hende. Jeg kan nogle gange synes, det er lidt anstrengende at komme ind til hende to gange om ugen og sørge for, at vi snakker om noget, hun kan lide at snakke om osv. Men det er også vigtigt for mig, at vi har så meget tid sammen som muligt, hvor vi snakker om hendes liv, vores oplevelser sammen, vores historie. Hun er den sidste i den generation i min familie, og når hun dør, er der ingen tilbage, som jeg har fælles oplevelser med fra barndommen. Og så tror jeg på, at vores snakke om gamle dage er med til at holde alzheimers-sygdommen lidt på afstand.

Hvordan er den her periode forløbet på plejehjemmet?

Jeg er tryg ved, at de passer godt på Bodil og ved deres håndtering af smitten, selvom der var problemer med testningen, som så tog alt for lang tid. De er isoleret, og i starten af isolationen (før nogle beboere fik covid 19) var Bodil mere sammen med de andre beboere, og jeg tænkte, at hun så ikke følte sig så alene.

Hvad tænker du om, at hun nu sidder i karantæne og måske ikke kan forstå hvorfor?

Jeg er ikke tryg ved konsekvenserne af, at Bodil er isoleret i sin lejlighed. Betyder det at Alzheimers hurtigere udvikler sig, så der er endnu mere hun ikke forstår eller kan huske? Bliver hun deprimeret af at være så meget alene? Selv om personalet gør, hvad de kan, så kan de kun være hos den enkelte i kortere tid, og resten af tiden ser de ældre absolut ingen.

Jeg tror det er en slem tid før Bodil. Jeg tror hun forstår det med sygdommens udbredelse, smittefare osv. Det har vi i hvert tilfælde snakket om, da jeg besøgte hende, før Danmark lukkede ned. Men jeg tror ikke hun helt forstår, hvorfor jeg ikke besøger hende. Når vi snakker sammen, siger hun mange gange, at hun ikke har kontakt med nogen, og her nævner hun også mig.

Der kom jo corona-smitte ind på plejehjemmet. Hvordan oplevede du det forløb? 

Noget af det første, jeg tænkte på var, at så kunne jeg jo lige så godt have fortsat med at besøge Bodil. Hvis jeg gik lige til hendes lejlighed, kun var der, sørgede for god hånd- og hoste hygiejne ville jeg ikke have været en særlig stor smitterisiko. Bare sidde og snakke og læse højt for hende.

Efter at testresultaterne er kommet, og de ved, hvem som er smittet, skal dem, der ikke er smittede stadig blive i lejlighederne. Det synes jeg ikke er ok. Det er hårdt for Bodil at være alene. Hun synes ikke telefonen er en kontakt. Hun kan ikke selv læse, hører ikke radio, så det eneste hun kan få tiden til at gå med, er at se TV og bladre i avisen.

Hvordan tror du, hun oplever det her?

Hun er forvirret. Bodil er god til at acceptere nødvendige omstændigheder, men hun bliver utryg, når hun er forvirret. Den gang vi solgte hendes sommerhus, som hun har elsket at komme i, gennem de mange år hun har haft det, accepterede hun det, savnede det ikke, men har glædet sig over de mange gode år deroppe. Nu ved hun ofte ikke, hvordan hun får aftensmad, og det gør hende forvirret og utryg. Det samme gælder, at jeg ikke kommer på besøg.

Kunne man gøre mere for at gøre det trygt eller sikkert for beboere og personale?

Test, test, test for at holde smitten væk, så beboerne i det mindste kan være sammen.

Alle beboere skulle have en nem adgang eller hjælp til at få adgang til facetime-samtaler. Det udstyr kunne man fremover sørge for var til stede i alle lejligheder. Betjeningen skal være så enkel, så også beboere som Bodil kan benytte det. Hvis vi skal gøre samfundet mere smittesikkert, må det være standard på plejehjem og hos folk, der blive syge af at være alene.

Jo længere tid beboerne er isolerede, jo større risiko, tror jeg, der er for, at de får uoprettelige skader, der påvirker deres livskvalitet negativt.

Læs også:
Her er APKs umiddelbare krav: De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring