Kapitalismen kan ikke løse de problemer den selv har skabt – løsningen er arbejderklassen ved magten

Interview med Selma Gürkan, forkvinde for Arbejderpartiet i Tyrkiet (EMEP), om Covid19 pandemien, situationen på arbejdspladserne og diskussionen om hvilket samfundssystem vi vil have.

Selma Gürkan, forkvinde for Arbejderpartiet i Tyrkiet (EMEP)

Lige nu kæmpes der rundt om i verden mod Covid-19 pandemien, der startede i Kina. Og man kan se hvordan smitten spredes forskelligt i de forskellige samfundsklasser. Hvordan vurderer du denne proces?

Det er ikke første gang i historien, at verden står overfor en pandemi. pest, kolera, tyfus, Sars, Mers, H5N1, fugleinfluenza osv. har tidligere taget mange liv. Siden de tidlige pandemier har menneskeheden produceret rigtig mange værktøjer, udstyr og erfaring. Virus kender ingen grænser eller klasser. Men hvordan udviklingen og transmissionen i de forskellige dele af samfundet påvirker, er netop afhængig af klasse pga. forskellen i arbejds- og levevilkår. Desuden har alle ikke adgang til lige behandling.

Der er de superrige kapitalister, der er flygtet til deres private øer med deres personlige tjenere og læger. Karantæneforholdsreglerne for overklassen og så for arbejderklassen, som ikke kan beskytte sig selv, er bestemt ikke ens. Kapitalismens eneste mål er profit. Derfor er produktionssektoren og servicesektoren ikke stoppet på trods af opfordringen til at “blive hjemme”. I bund og grund er hovedprioriteten, hvordan pandemien påvirker markedet og børsen og ikke folket.

Med denne pandemi ser vi, hvordan privatisering og kommercialisering af sundhedsvæsenet truer folks sundhed. Mens vi kæmpede mod neoliberale politikker og forklarede deres høje omkostninger og konsekvenser, gjorde de politiske magter alt, hvad de kunne for at undertrykke vores stemme. Selvom de til stadighed ignorerer mange advarsler, har tiden vist denne kamp var rigtig.

Hvad der skete i Italien, Spanien og Frankrig afslører, at lektien ikke er lært. Tyrkiet gør det samme. Tiltagene blev overladt til borgernes evne til at skabe deres egen ‘nødsituation’, som ministeren sagde, og staten skabte ikke de økonomiske betingelser for at kunne holde afstand til hinanden. På den anden side kan den personlige bevidsthed og følsomhed være elastisk og foranderlig; og den hurtige transmission af virussen er i høj grad forbundet med dette. Derudover er regeringen også ansvarlig for svaghederne i karantæneforholdene, som vi så med umrah-situationen. (Over 20 tusind mennesker rejste fra Tyrkiet til Saudi-Arabien for den religiøse pilgrimsrejse Umrah, og da de kom tilbage i marts, midt i Covid 19-pandemien, blev karantæne over disse mennesker ikke implementeret ordentligt.)

Sundhedsvæsenet situation blev også tydelig. Myndighederne hævder, at Italiens tilgang til pandemien var for afslappet, men det er ikke spor anderledes i Tyrkiet.

Vi kan sige, at det ikke kun er målet om ​​profit, men også konservativ pragmatisme, altså den logik, der forhindrer de nødvendige forholdsregler bliver taget i tide, samt en-mandsregimet (Erdogans, der muliggør flere beslutninger på en gang, i stedet for at samle alle erfaringerne, der spiller en rolle i den hurtige transmission af pandemien. Derfor kan vi sige, at ødelæggelsen vil være alvorligere i vores land.

Det offentlige sociale liv skal reorganiseres så arbejderne kommer i fokus

Oppositionen, især foreningerne sundhedspersonale, kritiserede regeringen for ikke at være transparent. Hvordan vurderer du regeringens Corona virus-politik, og hvordan processen skal håndteres?

Først og fremmest er der ingen tillid til officielle rapporter, der ofte anses for at skjule de sande data fra pandemien. Antallet af udførte tests er utilstrækkelige, og ifølge de officielle data udgør antallet af positive tilfælde ca. 7-8% af alle testene. Der er derfor nogle logiske påstande om, at hvis testningen øges, vil antallet af Covid19 tilfælde også stige.
Der er oprettet et videnskabeligt udvalg, men ingen sundhedsorganisationer, såsom Den Tyrkiske Lægeforening og Foreningen af Sundhedsarbejdere, der udtrykte alvorlige bekymringer over folkesundheden, er involveret i processen. Usikkerheden gør udbredelsen af ​​falske nyheder og rygter lettere og skaber panik. For at forhindre dette og skabe en stabil og pålidelig atmosfære er koordinering og samarbejde med sundhedsorganisationer og fagforeninger afgørende. I stedet for dette, udnytter regeringen nødsituationen og fjerner borgmestre fra (pro-kurdiske) Folkets Demokratiske Parti (HDP) og udnævner sine egne folk, bringer et retligt dekret designet til at frigive voldtægtsmænd, mordere, mafia-bosser, narkotikaforhandlere, tyve og svindlere på dagsordenen, og tilføjer reguleringer for at hæve boliglån, hvorfor folk naturligvis sætter spørgsmålstegn ved regeringens oprigtighed.

I denne proces er de skridt, der må tages, klare: En effektiv sundhedstjeneste, omlægning af hospitaler og sundhedsinstitutioner i overensstemmelse med kravene fra pandemien, gennemsigtighed ifm. at informere offentligheden og samarbejde med de faglige organisationer og fagforeninger. Det sociale liv skal også reorganiseres med økonomiske tiltag med fokus på arbejderne.

Arbejdernes og de arbejdendes magt er ikke en utopi

I de lande, hvor pandemien er mest udbredt, kritiseres og betvivles sundhedstiltagene også mest. Alternativerne til kapitalisme eller de nuværende fremgangsmetoder drøftes også. Hvad er dit alternative forslag til arbejderne og ansatte, i stedet for regeringens politik?

Vi betragter den individuelle og den offentlige sundhed som en ukrænkelig borgerret og en gratis offentlig service. Vi argumenterer for at privatisering af hospitaler skal stoppes og for ekspropriation af de private sundhedsinstitutioner. Alle forebyggende og primære sundhedsydelser skal være gratis og tilgængelige ved behov. Sundhedsinstitutioner skal omorganiseres med tilstrækkeligt personale, medicinsk udstyr og materiale for en service af høj kvalitet.

I denne pandemi tid sættes der spørgsmålstegn ved sundhedspolitikkerne i det kapitalistiske system. I vores land, under pandemien, vil de private hospitaler arbejde under sundhedsministeriets ordre, men vi tror på en permanent ekspropriation af de private sundhedsinstitutioner og hospitaler.

Religion bruges også som altid i situationer som denne. Overtro spreder sig, og fatalisme opmuntres, men disse støder mere og mere ind i den videnskabelige barriere; og den aktuelle situation i sig selv skærper kritisk tænkning. Evolutionsteorien drøftes for eksempel igen. Hvad der var solidt før, fordamper nu.

På grund af pandemien, er kapitalismens ødelæggelse af naturen og mennesker blevet mere klar, og dette indledte kritikken af ​​det nuværende system i verden og i vores land. En velfærdsstat, en retfærdig fordeling, omorganisering af sundheden så det bliver en offentlig service osv. præsenteres nu som løsninger til at genoprette ordren.

Naturligvis benægter vi ikke kampen for de aktuelle krav, men vi ved også, at de problemer, som systemet har skabt, ikke kan løses inden for systemet. Løsningen er arbejdernes og de arbejdernes styre og opbygningen af ​​et socialistisk samfund gennem folkets revolutionære demokratiske styre. Dette er en diskussion om et system, der ville muliggøre et reelt demokrati, miljøbeskyttelse, opbygning af et sundt samfund, omlægning af produktionen og det sociale liv gennem ved at vælte det kapitalistiske system og oprettelsen af ​​et nyt samfund. På nuværende tidspunkt, hvor vi lever i en dystopi-lignende tilværelse, fremgår dette som et reelt valg, ikke som en utopi.

Produktionen må stoppes undtagen på de kritiske områder
Arbejderne skal have løn under hjemsendelse

Hvad er dine observationer vedrørende fabrikkerne? Hvilke spørgsmål fremhæver du i dit arbejde blandt arbejderne? Hvad er dine forslag?

Fra præsidenten og ministrene til medierne opfordrer alle til at “blive hjemme”, men der er ingen foranstaltninger til, hvordan dette sikres for dem, der skal arbejde. Fabrikker, workshops, servicesektor er stadig aktive. Opfordringen til at ‘blive hjemme’ sigter mod at aflaste det uforberedte sundhedsvæsen ved at sende grupper af mennesker hjem. Disse mennesker kan arbejde hjemmefra, eller de er i uddannelsesinstitutionerne, eller de kan arbejde fleksibelt, eller de er over en bestemt alder. Alligevel arbejder millioner stadig side om side, og helbredet for både dem, der bliver hjemme og dem som arbejder, er i fare. Men de er ligeglade med dette, det eneste de er interesseret i, er at udvide processen.

Når produktionen ophører, får arbejderne ubetalt orlov. Der er mange afskedigelser, og de får valget om at dø af pandemien eller af sult. På den anden side tager de aktive produktionsenheder ikke de nødvendige forholdsregler, såsom levering af desinfektionsmidler, hygiejniske badeværelser og omklædningsrum osv. De kollektive arbejdsområder er, hvor folk ikke kan holde afstand, og de der arbejder der er i den højeste risikogruppe. Vores parti kræver, at produktion og service skal stoppe undtagen de essentielle områder såsom sundhed, fødevarer, energi, kommunikation osv., og at arbejderne skal have betalt orlov. Vi kræver ubetinget arbejdsløshedsløn, forbud mod afskedigelser, omlægning og reduktion af arbejdstiden, helbredskontroller ved behov, rengøring og desinfektion af arbejdspladser osv. Det er vores krav vi arbejder for.

Arbejderne bekymrer sig ikke kun om deres helbred, men også for ikke at smitte deres familier. Levering af hygiejnisk arbejdsmiljø og hyppige helbredsundersøgelser er de mest presserende behov. Selvom de ikke har meget håb, vil de også have betalt orlov, udsættelse af huslejen og tilbagebetaling af lån, og de er vrede over den behandling, de får. Kravene er klare, men hvordan man kan opnå dem, det er det største problem. Vi kæmper selvfølgelig for dem og vil fortsætte med det. De fagforeninger, der prøver at imødekomme deres ansvar for arbejderklassen, har også en enorm pligt, især når fagforeningsbureaukrater, der tigger cheferne om ikke at sende arbejderne hjem, der bestemmer. (Her henvises til lederen af ​​en stor fagforenings konføderation, der adresserer arbejdsgiverne med ord som ”venligst, afskedig ikke arbejderne”)

Kapitalen skal først befries fra en-mandsregimet

Præsident Erdoğan har forklaret de økonomiske og medicinske foranstaltninger, der skal træffes mod Covid19. Hvordan vurderer du dette lovforslag?

 Dette forslag kaldes et skjold, og det sigter faktisk på at beskytte kapitalen med et skjold. Det er en stor nødhjælpspakke, der inkluderer udskydelse af tilbagebetaling af kredit og skat, momsrabatter, økonomisk støtte og nemmere udnyttelse af mindsteløn. Det er en pakke, der skabte stor glæde for cheferne, borgerskabet og deres organisationer … Med andre ord, som altid, skal kapital reddes først under en-mandsregimet.

Er der noget i hjælpepakken for folket? Selvfølgelig er der. De opfordres til at tage lån, bede, være tålmodige og bruge eau de cologne (med desinficerende egenskaber) mod virussen. Dette er faktisk et skjold mod arbejdernes og de arbejdendes raseri. Men folket ser alt dette, og utilfredsheden vokser. Dette er også tydeligt for dem, der forsøger at udnytte krisen til en ny mulighed, men en leopard kan ikke ændre dens pletter.

Vi ved imidlertid, at der kommer en tid, hvor arbejderne vil forsvare sig med et skjold, og det ser ikke ud til at være om alt for længe. Disse mørke dage fører kampen med sig.

Oversat fra Evrensel 30.marts 2020

Se Tyrkiets Arbejderparti (EMEP) hjemmeside her

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater