Bernie Sanders er ingen fredsdue

Hvis Bernie Sanders bliver den som skal udfordre Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg i november, bør venstresiden snarest fralægge sig illusionen om ”starten på et nyt USA”.
Af E. Holemast, Revolusjon – Norge


Bernie Sanders på valgmøde i Iowa. Foto: Lorie Shaull CC BY-SA

Nordmænd er snart mere fortrolige med delstatsnavne som Iowa og New Hampshire end vi er med vore nye amter Viken og Vestland. Næsten et år før præsidentvalget i det hele taget finder sted overskygger nomineringsprocessen i Det demokratiske parti stort set alt andet på NRK og TV2. Sådan er det vel at leve i en delstat.

Det demokratiske parti i USA er om mulig i endnu større grad end Republikanerne et maskineri som varetager monopolernes og den ”dybe stats” hellige interesser. Ingen bliver frontkandidat, langt mindre præsident, uden milliarder af dollars i ryggen og uskrevne løfter om at tjene disse interesser. De gigantiske monopoler har for vane at helgardere sig ved at yde generøse sponsorbidrag til begge partiers præsidentkandidater.

Til manges overraskelse fik Bernie Sanders størst opslutning ved primærvalget den 3. februar. Det imponerende ved Bernie Sanders, for ikke at snakke om den mere konsistente og troværdige Tulsi Gabbard – som helt sikkert vil blive presset ud i den videre nomineringsproces, er at han har klaret at mobilisere masser af unge bag sig og har formået at finansiere en valgkampagne uden donationer fra en enkelt milliardær indtil videre. Det vil sandsynligvis ændre sig snart, hvis han formodentlig bliver Demokraternes officielle kandidat.

Lyseblå kriger

Men indtil videre repræsenterer den 78-årige Sanders noget nyt. I amerikansk politik er han venstre og ”socialist”, det sidste fordi han vil have et skattefinansieret sundhedsvæsen og betalt forældreorlov. I Norge ville antagelig lyseblå Højre-folk som Thorbjørn Røe-Isaksen kunne gå ind for det meste af valgprogrammet. Det er stadigvæk spændende nok i et land som USA.

Fredsduen Sanders støttede krigen mod Afghanistan, noget han siger at han angrer i dag. Men han støttede også angrebene på Irak og Syrien i 2014. Han kritiserede ganske vist Obama for at bombe Libyen i 2011, men det var mest fordi Obama ikke spurgte Kongressen først. Hillary Clinton har hårdnakket hævdet, at Sanders støttede hendes plan for regimeændring i Libyen.

Regimeændring er et begreb som slet ikke er fremmed for Sanders. I Syrien ville han af med ”den brutale diktator Assad”. Sanders er bare uenig i måden Obama og Trump har forsøgt at gøre det på. Også hans kritik af amerikanske raketangreb i 2017 og 2018 har været fulde af forbehold.

Støtte til Israel

Sidst, men ikke mindst har Sanders været en konsekvent forsvarer af Israel. New York Times har undersøgt hvor Demokraternes kandidater, blandt dem Sanders, står i udenrigspolitiske spørgsmål. Som præsident vil han ikke engang love at flytte USA’s ambassade tilbage fra Jerusalem til Tel Aviv. Det længste Sanders går med til er at sige, at han vil ”overveje” og stille betingelser for de enorme våbenleverancer fra USA til Israel. Sanders boykotter i år konferencen i den mægtige Israel-lobby AIPAC, mest fordi den har for tætte bånd til den højreekstreme Benjamin Netanyahu.

Det demokratiske partis centrale apparat sørgede ved forrige valg at fravriste ham sejren over Hillary Clinton med beskidte tricks og sorte kneb. De vil blive brugt igen, om nødvendigt.

Men det er ikke sikkert det bliver nødvendigt. Måske er kapitalmagten slet ikke så bange for Bernielution som nogle måske tror. RØDT medlem og forfatter Reidar Strisland er en af dem som ivrig formidler budskabet om ”socialisten” Sanders som ”starten på det nye USA”. Selvfølgelig er det tilladt at have illusioner, men ikke så klogt.

Fejekost for ”grøn” imperialisme?

Skulle Sanders alligevel nå til tops som modkandidat til Trump, skyldes det sandsynligvis én ting: Der er en stor butik i klima og grønne løfter som kan forlænge imperialismens livsforløb. For at sætte projektet ud i livet er der behov for en politiker med en vis troværdighed og en massebevægelse i ryggen. En som Bernie.

Finanskapitalens globale elite skønner at et New Green Deal er et fremragende ”tidsmæssigt” våben for at få den arbejdende befolkning til at sænke sin levestandard – underkastet fri vilje og med kun lidt protest. Da de fleste mennesker har slugt propagandaen om, at vi i fællesskab fattig som rig må ophøre med at være ”egoistiske” og affinde os med en brutal klimakur, hvor det bare gælder om at sørge for at pensioner og velfærd kanaliseres ind i ”grønne” investerings og opkøbsfonde.

Oversat fra:
Bernie Sanders er ingen fredsdue,
Revolusjon Norge


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne