Kvindekampen er en del af OK20

Kvinder bliver ramt hårdest af nedskæringer i offentlig service, jobtab i industrien, voksende ulighed, osv. Selv i verdens rigeste lande er det slående at der stadig findes en grundlæggende fejl i samfundsmekanismen der ikke blot gør den rige elite rigere, men samtidig opretholder kvindeundertrykkelse i praksis. Derfor er højere mindsteløn og en nedsættelse af arbejdstiden også centrale krav for kvindekampen. Vigtigst af alt er at kæmpe for en generel nedsættelse af arbejdstiden til en 30 timers uge, med en 6 timers arbejdsdag. Det vil give børn deres forældre tilbage.

Ulighed er naturligvis en systemisk fejl ved alle klassesamfund, som kun kan bekæmpes gennem den politiske kamp om fordeling af samfundets rigdomme. Men kvindeundertrykkelse er både en funktion af samfundets økonomiske struktur, og en mere eller mindre bevidst fortsættelse af nogle flere tusinde år gamle arbejdsdelinger, og familie hierarkier, der er totalt meningsløse i nutiden.

Der er forskelle fra land til land, men alle steder er både mænd og kvinder er bundet til nogle bestemte roller formet af samfundets stereotyper. Det er en kamp der ikke kan kæmpes alene af samfundets enkelte individer, men kræver en organisering og et sammenhold for forandring.

Kvindekamp handler derfor både om at ændre samfundet og de åbenlyse undertrykkelsesmekanismer der er i de underliggende økonomiske strukturer, og er samtidig en kamp mod de traditioner og forestillinger der retfærdiggør at ulighed og forskelsbehandling opretholdes.

Stop med at tysse på piger

Fra børn er helt små, holdes piger gerne tilbage, og tilskyndes forsigtighed og opmuntres til lege i hjemmet, mens drenge tilskyndes til det modsatte og har langt større frihed til at løbe ud. Der er tusinde små forskelle i de kønsrolle som forældrene blot gennem deres forventninger, er med til at fremme. Og fra børn er store nok til at se på masseunderholdning og komme i institution, så fortsættes den kultur hvor piger forventes og opmuntres til at være stille og sidde stille og stræbe efter at se ud på en bestemt måde.

Fornyelig var der en undersøgelse af foreningslivet i Danmark der gjorde opmærksomme på at pigefodbold sjældent havde samme mulighed for at få gode baner, og bolde, og trænere, som drengehold. Samfundets syn på pigesport er tilsyneladende stadig at det mest er fordi det er sundt og skal give en god figur. Drenge i sport ses i højere grad som alvor, et spørgsmål om at øve sig på samfundshierarkiet, i en konstant kamp om at få en plads, og være inde eller ude. Hverken synet på drengesport eller pigesport er i virkeligheden særligt positive.

Bryd med de ubevidste jobvalg

For ganske få år siden blev drenge og piger delt op i skolen, og piger lærte husholdning og hjemmekundskab, mens drenge lærte sløj og elektronik. Men når man ser på de ambitioner som børn kommer ud af skolen med idag, skulle man faktisk tro at det stadig eksisterede. Som med markedskræfternes usynlige hånd, bliver drenge tilsyneladende af sig selv trukket mod praktiske fag og piger mod omsorgsfag.

Der er nu intet mystisk eller medfødt prædisponeret i denne fordeling. Det er udelukkende et spørgsmål om at vise de samme reklamer igen og igen og igen, på et eller andet tidspunkt har det ubevidst sat sig. Når samfundet ikke bevidst beslutter at ændre hvilke fag der ses som mulige for kvinder, så sker det kun langsomt i takt med at fag dør ud. Hvis samfundskræfter til gengæld aktivt tilskynder til at opretholde kønsopdelingen i fag, så sker der kun en ændring gennem en aktiv politisk kamp.

Nogle steder i verden er det lykkedes når kvinder aktivt gået ind i politik, eller i ingeniørfag, eller i programmering af computere. Og så viser det sig naturligvis at kvinder og mænd er lige egnede til alle typer af fag. Der findes ikke et eneste fag som kvinder ikke kan udføre. I vores dage skyldes kønsopdelte fag alene at samfundet aktivt tilskynder til det.

Tilbage 1940erne under anden verdenskrig, var der faktisk nogle få år hvor samfundet aktivt begyndte at rekrutterer kvinder til industriproduktion i fabrikkerne, og nogle af de mere berømte historier er om de kvinder der byggede flyvemaskiner i USA. Men efter krigen skiftede man lynhurtigt hest og sendte kvinderne hjem til deres ”naturlige” rolle som husmor. En væsentlig lære af historien er at kvinder kan alt.

I 60erne og 70erne fik borgerrettigheder, antikrigsbevægelsen, studenterne og kvindekampen igen et opsving der fik nogle centrale sejre og rettigheder. Men i dag er situationen på nogle områder igen blevet værre, ikke mindst for unge kvinder der konstant skal være angste og opmærksomme når de går ud, og hver sommer har sager om voldtægt og bedøvelse i drikkevare, og giftige stoffer i nattelivet. Angsten for overfald, er over hele verden med til at holde unge som ældre kvinder hjemme.

Kvinder kræver deres fair andel

Det er stadig svært for kvinder at komme ind i mandefag, og man skal være blind for at overse hvad samfundet ambitioner er på kvindekønnets rolle. Blot se på hylderne med magasiner hos dit lokale supermarked. Eller på sociale medier hvor masser af folk uvidende hjælper IT giganterne med at tjene penge. Sociale mediegiganter som youtube – google, og facebook – instagram, er ikke kun blevet rige på folks ”frivillige” arbejde, de sociale medier er gigantiske propaganda centraler for reaktionen.

I praksis fungere det på den måde at brugere gør sig selv, deres omgivelser og deres venner og familie til en vare som udstilles på nettet og deres eneste belønning er ”kliks og likes”. Virksomhederne bag kan til gengæld tjene penge på ved at sælge målrettet reklamer, og tjener mange flere penge end det koster at drive og udvikle systemerne. Samtidig giver nettet adgang millioner af timer med fri og ucensureret porno der næsten 100 procent har en kvindeundertrykkende dagsorden. Det er kapitalismens himmerige, hvor folk kan udvikle en afhængighed af at klikke rundt og dele billeder og videoer og kommenterer og oversætte indhold til nettet, helt gratis.

Grunden til at behandle spørgsmålet om Internettet særlig grundigt, er at det er et godt billede på det som kvinder i almindelighed kender alt for godt, nemlig de aldrig er blevet givet en fair andel og indflydelse på de rigdomme som deres arbejde har bidraget med til samfundet.

Ingen forståelse for sexisme

I en lang række lande verden over er der stadig lovgivning der nægter kvinder ret til at arbejde i bestemte brancher. F.eks. transportbranchen.

På den anden side, som vi har set i Danmark giver ret til at uddanne sig og arbejde indenfor alle brancher, ikke af sig selv en stor søgning, og de brancher hvor kvinder i perioder har forsøgt at komme ind, er de blevet mødt med modvilje fra f.eks. håndværkermestre og kunder og nogle gange også et dårligt arbejdsmiljø. Nogle af de værste eksempler er fra militæret hvor kvinder er blevet mobbet eller overfaldet, eller skulle leve med en sexistisk og nedgørende kultur blandt de mandlige udsendte. Der er ganske lang vej til ligestilling i militæret når herresiden ikke løftes op fra deres reaktionære sump af fordomme. Det håbløse er at der altid er en hvis forståelse for den forstokkede og voldelige mandetype. ”Fordi det er jo sådan mænd er…” Men det er en rolle der er raffineret til imperialismens krigseventyr, hvor magthaverne har brug for rekrutter der ikke stiller spørgsmål til hvem og hvorfor der bombes, men kun om hvor mange bomber der skal smides.

Det skal nævnes at enkelte brancher har gjort sig nogle selvstændige tanker om at rekrutterer flere kvinder, men det er som regel halvhjertet. Selv kvinder der har taget en længere gående uddannelse, som f.eks. ingeniør, har gerne en mindre løn, end deres mandlige kollegaer. En forskelsbehandling som de fleste virksomheder nægter eksistensen af, her hævdes det altid at de skam alle er feminister og Danmark har ligestilling.

Man må forstå det sådan, at det er blot de bedste der får de gode stillinger og den gode løn, og det er tilfældigvis altid mænd! Altså bortset fra løgnen i sig selv, bliver kvinder ved en hver lejlighed banket i hovedet med at de ikke er lige så gode.

Giv børn deres forældre tilbage

I klassesamfund kan kvinder kun opnå fuld økonomisk ligestilling og uafhængighed, ved at opnå ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er så simpelt som det. Men at kæmpe for ligestilling i alle fag, kræver et opgør med markedskræfterne og reklamerne og underholdningsindustrien, medier og de reaktionære klaphatte osv..

Men det kræver en ting mere, det mulighed for at stifte en familie, uden det skal være et økonomisk og logistisk mareridt. Især for lavindkomstgrupper er det ekstremt vanskeligt at få enderne til at mødes, og der er ofte lang transporttid til arbejde eller uddannelse. Ordentlige normeringer og åbningstider på institutionerne, sammen med god og billig offentlig transport, er en nødvendighed for at sikre at begge forældre til mindre børn har reel adgang til arbejdsmarkedet. Pussigt nok koster en busbillet det samme for kvinder og mænd selvom der ikke er ligeløn.

Vigtigst af alt er at kæmpe for en generel nedsættelse af arbejdstiden til en 30 timers uge, med en 6 timers arbejdsdag. Det vil give børn deres forældre tilbage.

Stop med at tysse! Kvinder kræver ligeløn, højere mindsteløn og 30 timers arbejdsuge!

Se også

Kun et kampklart fællesskab kan sikre godt OK-resultat
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK 28. januar 2020

Kvindernes internationale kampdag: Kvinder i Kamp inviterer til 8. marts i Christianshavns Beboerhus