Mobiliseringen til generalstrejken d. 5. december oversteg alle forudsigelser. Den var faktisk meget magtfuldt i hele landet, så meget, at medierne var nødt til at korrigere sine tal flere gange. Til sidst rapporterede de “mellem 800.000 og halvanden million strejkende.”
Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF
Strejken blev især fulgt i de tre områder, der nu er drivkraften i bevægelsen: af de ansatte i RATP (transport selskaber i det stor Paris-området) – 11 metro linjer var lukket, meget begrænsede busforbindelser-og SNCF (det statsejede jernbaneselskab-d. Ü.) – i hele landet – og undervisningspersonale, især i folkeskoler og gymnasier. Derudover er der daginstitutioner, kantiner, Air France-personale og lufthavnspersonale på jorden (meget begrænset trafik på indenlandske og mellemdistance ruter), sundhedsarbejdere, der har kæmpet i flere måneder og brandmænd har demonstreret i alle afdelinger i ugevis.
I flere sektorer i den private sektor har opfordringerne til strejker og demonstrationer fået en betydelig respons: der var talrige bannere fra virksomhedernes fagforeninger, især i byer med store virksomheder. Flere raffinaderier gik i strejke, og der var diskussioner i mange virksomheder om at følge “du skal også deltage”.
I de brancher, hvor arbejderklassen og de arbejdende er organiseret deltog arbejderne i meget stort omfang, og selv om de ikke er medlemmer af en fagforening ville de også “være en del af det.”
Afvisningen af “retraite-pointene” (forringelserne i pensionsreformen) er udbredt, og man kan endda sige, at den tvetydighed, som regeringen efterlader om reformens indhold, kun styrker den generelle afvisning.
Fortsættelsen af strejken i den efterfølgende uge (dvs. fra 9. til 13. dec. – følgende) blev i vid udstrækning besluttet af generalforsamlingen den 5. og 6. december.
Regeringen har sendt flere ministre til tv-stationerne for at “forsvare en retfærdig reform,” mens de stadig ikke kender dens indhold! Kort sagt, tåge og blålys bliver stadig spredt. Som sagt, forsøger regeringen at underminere den sociale mobilisering, ved at sprede løfter om at skabe særlige ordninger for forskellige kategorier af arbejdere, især arbejdere, der har en særlig pensionsordning. Det er med andre ord et nyt forsøg på splittelse de forsøger at gennemføre mellem de offentligt ansatte og den private sektor, hvilket ikke lykkedes.
Men det, der er lykkedes, er at synliggøre de lave lønninger for et stort antal arbejdere, og især blandt ansatte i den offentlige sektor, som kæmper for at undgå at ende som “fattige pensionister”. Dette har ført til støtte fra alle medarbejdere.
Det er helt klart, at modstanden mod pensionsreformer under disse demonstrationer er blevet forstærket af en dyb afvisning af Macron og hans politikker, der kun tjener de rige, og arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne er bange for at strejkebevægelsen vil brede sig og udvikle sig og er bekymrede for den kraft og styrke der er ved at blive opbygget.
De unge, gymnasieelever, studerende, der allerede har været på gaderne mod de reformer, der ramte dem hårdt – såsom “Parcoursup”, reform af studierne og mod prekariatet, er igen gået på gaderne. Andre som de “gule veste”, deltager også.
Vi opfordrer til at strejkebevægelsen styrkes, der hvor den allerede er i gang, og at den udvides så bredt som muligt ved at inddrage stadig flere og flere arbejdere til strejken og ved at finde de former og den rytme, der gør det muligt at opbygge en nødvendig styrke, hvilket kræver tid og arbejde.
Læs også
Generalstrejker i Frankrig i protest mod pensionsnedskæringer – Hos os forsøger regeringen at holde pensionen ude af OK-kampen
KPnet 12. december 2019
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
