De første forhandlinger på det private arbejdsmarked om overenskomsten 2020 er så småt ved at komme i gang, og der er masser at kæmpe for. Direktørerne har haft gyldne år, mens arbejdspresset og uligheden er vokset. Kravene fra arbejdspladserne er mere i løn, både til ufaglærte og faglærte brancher og der skal gøres op med de store lønforskelle der er på arbejdsmarkedet. Og fra de mest bevidste arbejdere lyder kravet om en 30 timers arbejdsuge.
BJMF Ungdom i aktion for 30 timers arbejdsuge
Den 8. januar 2020 går overenskomstforhandlingerne for alvor i gang, når DI og CO-industri begynder forhandlingerne om Industriens Overenskomst. Samtidig begynder DI og 3F at forhandle om overenskomsten på transportområdet. Når de to store områder er på plads, kopierer de fleste andre faggrupper de rammer der er lagt, og lander som regel ret hurtigt på et forlig.
Så begynder spillet om at få solgt skidtet til medlemmerne, der får lov til at stemme om resultatet. Kun yderst sjældent inddrager fagbevægelsen medlemmerne til kamp. En undtagelse fra 2018 var overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor, hvor der blev indkaldt til et kæmpe landsdækkende møde for alle tillidsfolk på tværs af alle faggrupper. Det gav et stort løft og viste at der var en kampvilje til at gå i konflikt for ordentlige forhold. Det landede dog fra fagtoppens side ud i lidt af en fuser med endnu en ”støt vores forhandlere” parole.
Lidt samme tendens kan vi allerede se som optakt til de private forhandlinger. Men forhandlerne i fagbevægelsens top har ikke har brug for opbakning, de har mere brug for et vink med en vognstang om at de ikke skal komme ud med endnu en minus overenskomst.
Et af de største angreb på solidariteten mellem arbejdere er, at der er så store lønforskelle mellem lige udført arbejde. Derfor er kravet om at alle der udfører det samme stykke arbejde for det samme i løn ikke gjort med et krav om en højere mindsteløn. Det går ikke for alvor i kødet på en af de basale udfordringer ved social dumping, nemlig at de udenlandske arbejdere i byggeriet maks får overenskomstens mindsteløn, i stedet for det samme som de danske kollegaer. Og det løses jo ikke alene ved at stille krav om at mindstelønnen løftes med en tyver. Der vil fortsat være stor forskel på det håndværkere fra udlandet tjener i forhold til danske.
Her er vi oppe imod EU’s indre marked, der er bygget til at sikre arbejdsgiverne den billigst mulige arbejdskraft. At sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold er derfor også en kamp for at komme fri af EU.
OK-forhandlingerne tager heller ikke fat på at stille krav for alle de mennesker der er omfattet af den ene eller anden form for tvangsaktivering, eller er flygtninge i jobtræning osv. Alle de ordninger, der med hjælp fra EU og Folketinget er med til at undergrave en solidaritet på arbejdspladserne.
30 timers arbejdsuge
Ikke mindst de unge fra byggefagene har fat i at arbejdstidsparolen skal med helt fremme i dette års overenskomst. Ungdommen kan se frem til et arbejdsliv på mere end 50 år med daglig nedslidning. Som om det eneste formål i tilværelsen er at tjene erhvervslivet. Lavere ugentlig arbejdstid er ikke kun den bedste forebyggelse mod stress og nedslidning, det er også et krav om ret til fritid.
I horisonten står den næste kapitalistiske krise, og det kan komme til at koste rigtig mange arbejdspladser. Arbejdsgivernes svar på krisen kommer til at være et gennemgående tema i overenskomstforhandlingerne: En ussel løn, og mere fleksibel arbejdstid, en livskvote af arbejdstimer der skal gives til kapitalen.
Men det er håbløst at tro på at der komme mange nye jobs væltende ned fra himlen med en grøn omstilling, flere og flere arbejdspladser i transportsektoren og i produktionen i Danmark vil blive automatiseret. Derfor er krav om at alle skal have plads på det rigtige arbejdsmarked tæt forbundet med krav om at arbejdstiden skal ned.
Demonstration for OK-krav
Der blev demonstreret, da OK-forhandlingerne for byggeriet startede op d. 9. december. Et område hvor 77 % af medlemmerne stemte Nej til deres forhandleres resultatet ved OK17. i 3F som helhed stemte 60 % Nej. Kun pga de reaktionære sammenkædningsregler blev det et ja ved OK17 og arbejdsgivere og fagtop afværgede på den måde i fællesskab en OK-strejke. En overenskomst blev gennemført for byggeriet der tillader en udvidelse af arbejdsugen til 42 timer.
Udover budskabet med opbakning til forhandlerne blev også stillet krav ved demonstrationen da Byggeriets forhandlinger startede op. På KPnet facebook skrev vi:
I dag blæses OK20 forhandlingerne officielt i gang, men kampen for løn og arbejdsvilkår har ikke stået stille indtil nu.
Krisen er på vej, og hvis det står til arbejdsgiverne og deres regeringer i Danmark og EU skal den betales med forringede levevilkår, for profitten må der endelig ikke røres ved. Hvis OK20 overlades til forhandlinger bag lukkede døre, så får de deres vilje med endnu en arbejdsgiveroverenskomst. Men står vi skulder ved skulder på arbejdspladserne, forbereder vi strejker, rammer arbejdsgiverne på pengepungen, så kan vi også vinde forbedringer.
Lige løn for samme arbejde – nej til social dumping! Ved demonstration d. 9. december deltog også Polsk Faglig Klub
Se opslaget med flere billeder her
30 timers arbejdsuge!
Formand for BJMF Ungdom, Elias Olsen fremlagde ved demonstration lærlingenes hovedkrav til OK20. BJMF Ungdom, 3F Ungdom, Elektrikerne Ungdom og Blik og Rørs Ungdom rejser disse fælles krav:
Højere lærlingeløn – pension fra dag ét – 30 timers arbejdsuge!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
