Digitalisering tager overhånd: Arbejdsløse dømt ude af computerprogram

Formanden for Kommunernes Landsforening var fornylig ude og rose landets Jobcentre. De eneste der ikke er glade, er den halve million der oplever, at arbejdsformidlingen i virkeligheden mere handler om kontrol af arbejdsduelighed, eller såkaldt uddannelsesparathed. Systemets indsats handler om at bedømme den arbejdsløses kvalifikationer, fysik, åndsevner og motivation. Kommer man fra en ‘ghetto’ eller har indvandrerforældre bedømmes man automatisk ude af computersystemerne.

Profilering af borgerne i særlige ”intelligente” computerprogrammer, breder sig i disse år i statens kontrolsystemer. Det er baseret på en statistik, hvor der er indsamlet alle mulige oplysninger om f.eks. langtidsledige, og derudfra er der lavet nogle generaliseringer af de socioøkonomiske omstændigheder, som kan sætte de langtidsledige i kasser alt efter hvordan en gruppe generelt klarer sig på arbejdsmarkedet.

Denne tilgang til indsatser overfor arbejdsløse har i virkeligheden aldrig virket, heller ikke dengang der sad et helt udvalg og bedømte om den enkelte nu skulle sætte i kassen med drankere, der bare kunne få lov til at passe sig selv på deres bistandshjælp, og al hjælp på forkant var opgivet, eller om man røg i kassen hvor der var adgang til revalidering, hvilket gav mulighed for en ny uddannelse mens man fik understøttelse.

Siden foråret har profilering af den arbejdsløse omfattet spørgsmål til ens ”herkomst” altså forældrenes oprindelsesland, der kan betegne en som andengenerationsindvandrer. Ifølge statistikken er det tilsyneladende en vigtig parameter på hvordan man vil klare sig, og altså vigtigt i forhold til hvilken hjælp systemet vil tilbyde. Men hverken de bagvedliggende data, der bruges til at programmere systemerne og som argument for at samle den type information, eller algoritmen i den digitale sagsbehandler er offentlig. Og den enkelte arbejdsløse kan ikke umiddelbart selv gennemskue hvilken konsekvens det har for den hjælp de bliver tilbudt af systemerne.

Til Net mediet Version2 forklarer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at det klart fremgår, at der er tale om et frivilligt redskab og også, at udfyldelsen ikke har indflydelse på borgerens ret til dagpenge. Og at indførelsen af de nye regler ikke er sket i hemmelighed. Således er anvendelsen af herkomst i forbindelse med profilafklaringen fremgået eksplicit af såvel det lovforslag som første gang hjemlede redskabet (beskæftigelsesreformen i 2014) og den politiske aftale herom og af det lovforslag fra foråret 2019, der udmønter den nye lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

En ung arbejdsløs blev dog noget forbavset over mængden af oplysninger som computersystemet krævede for at hun kunne få lov til at få hjælp.

– Jeg har lige opdaget at jobcentret har registreret min herkomst som “efterkommer af ikke-vestlig indvandrer”. Hvorfor er det en relevant information når jeg har dansk statsborgerskab? Skrev Telli Betül Karacan i et tweet.

Overfor Version2 uddyber hun således: Jeg har ikke eksplicit fået at vide, at værktøjet er frivilligt. Hvis det indgår i, at jeg opretter mig som bruger og melder mig ledig på Jobnet.dk, så er det ikke noget, der har stået der. Men det må være noget, jeg må have klikket ‘ja’ til, og må have fremgået af sidens brugervilkår. Jeg har ikke stødt på det andre steder.

Læs historien her:
Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

Mekanisering og privatisering går hånd i hånd

Privatisering og mekanisering af bedømmelser går hånd i hånd
Når bedømmelser overlades til computersystemerne, så overgiver det offentlige samtidig reelt magten til afgørelser til de private virksomheder der udvikler programmerne. På den måde har de store IT-monopoler fået en direkte indflydelse på hvordan den liberalistiske doktrin skal udmøntes. I alt fra bedømmelse af børnenes karakterer i skole og børnehave, til vurdering af de syges livsværdi for kapitalen, til din kreditrating – skulle du for brug for et lån eller en forsikring.

Det er langt fra kun i Danmark at denne tendens er blevet tydelig. Kontrol og umenneskelige afgørelser bliver lagt over til maskinerne overalt i verden.
Og det er langt fra billigt. Regeringer bruger mange milliarder i deres forsøg på automatisering af fattighjælp. Ganske ofte er det penge der er smidt direkte ud af vinduet, fordi de nye computerprogrammer aldrig kommer til at virke. Hvert år flyver mange millioner fra sundhed og velfærd over til store it-virksomheder.

Det er på tide at sige fra overfor alle disse digitaliseringstiltag, der er brug for mennesker af kød og blod til at tage vare på velfærden.

Læs miniserie om fænomenet i the guardian
Automating poverty
Digital dystopia: how algorithms punish the poor


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater