Politisk udtalelse fra de marxistisk-leninistiske partier og organisationer i Latinamerika og Caribien

Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer (CIPOML) har indkaldt til dette latinamerikanske møde for at analysere den økonomiske, politiske og sociale situation på det amerikanske kontinent, for at diskutere hvordan vi marxist-leninister handler i den konkrete virkelighed, og for at definere de opgaver og den politiske retning, der skal til for at bevæge os fremad i processen for at organisere proletariatets samfundsmæssige revolution.

De partier der deltager, herunder også vores kammerater fra Tyrkiet og Tunesien har haft en frugtbar debat, der har givet os kendskab og en bedre forståelse for de social-politiske betingelser arbejderne og folkene kæmper under.

Vi har kunnet konstatere uddybningen af processer, der er sat i gang år tilbage, der er årsag til forandringer i den indbyrdes balance mellem politiske kræfter, på regeringsniveau som i den sociale sfære. I en række lande hvor såkaldt ‘progressive regeringer’, ‘alternativer’ og ‘Det 21. århundredes socialisme’ havde etableret sig, har disse fraktioner indenfor borgerskabet med evolutionistiske holdninger, som stod bag disse tabt positioner, mens traditionelle fraktioner indenfor borgerskabet, der åbent identificerer sig med højrefløjen tager over.

Dette fænomen åbner dørene for at lade USA-imperialismen genindtage steder, hvor Kina havde gjort sit indtog; særligt i de områder hvor de såkaldt progressive regeringer var etableret. USA tabte aldrig deres herredømme i regionen, ophørte aldrig med at være hovedcenteret for denne del af verdenshandelen og for de største investeringer i regionen.

Latinamerika er, såvel som resten af verden en scene for interimperialistisk stræben for kontrol af markedet. Ikke alene har USA og Kina deres egne interesser som de forsvarer, men også Canada, Europas imperialistiske nationer og Rusland er i spil.

Gennemførelsen af en neoliberal politik karakteriserer den politiske situation i regionen. Der kan være minimale forskellene fra land til land i den måde den gennemføres på, men midlerne og målene der sættes igennem er de samme: At øge graden af kapitalistisk udbytning gennem nye tiltag og lovgivning, der gør arbejdssituationen usikker, der indskrænker og eliminerer faglige rettigheder, skærer ned på de offentlige budgetter for uddannelse, sundhed og social sikkerhed; som privatiserer statsejede virksomheder, fremført på en måde der forsøger at skjule realiteterne. I sin essens en politik der søger at berige flere og flere sektorer hos det nationale storborgerskab, favorisere den imperialistiske finanskapital og øge afhængigheden af udlandet.

Vi bekræfter forværringen af alvorlige sociale problemer. Migration har en betydning og omfang der aldrig er set tidligere på vores halvkugle, og hvad angår udvandringen mod USA er den kollideret med de reaktionære tiltag, der er vedtaget af Donald Trumps regering, (og også gennemført af visse regeringer i Centralamerika) som beviser Trumps fremmedfjendske, nationalistiske og supermagtsagtige tankegang.

Fattigdommen er voksende, arbejdsløshed og mangel på arbejde er tiltagende, antallet af mennesker uden adgang til uddannelse, sygdomsbehandling og bolig er voksende; vold mod kvinder når også niveauer der aldrig tidligere er set; påvirkningen af miljøet tager til med den politik for udvinding af olie, gas og mineraler, der påføres vore lande.

Dette er alvorlige problemer, der ikke forstås uden at sætte dem i sammenhæng med kapitalismens samfundsorganisation og den måde den reproducerer sig selv.

Dette forhold bekræfter os i vores overbevisning om, at løsningen på disse problemer ikke kan finde sted indenfor rammerne af det nuværende system: social-reformisme, nyliberalisme, ‘progressivitet’ og andre borgerlige politiske strømninger har ikke alene fejlet, når de har opnået regeringsmagten, men er direkte ansvarlige for hvad der sker nu. Kun arbejderklassens sociale revolution har den historiske kapacitet til at løse de alvorlige problemer der plager arbejderne og folkene; kun arbejderklassen ved magten kan frigøre menneskeheden fra kapitalistisk udbytning og gøre en ende på udenlandsk undertrykkelse og afhængighed. Mod dette mål retter vi vore partiers arbejde. Vi arbejder med at forbedre båndene og indflydelsen blandt arbejdere, landbrugere, ungdommen og kvinderne.

Vi slår fast, at utilfredsheden og massernes kamp vokser på baggrund af regeringernes antifolkelige politik, overfor imperialismens aggressive udtryk og handlinger. Som revolutionære organisationer er vi en del af disse kampe, og vores mål er at øge indflydelse på ledelsen af dem.

Der findes politiske udviklinger som pga deres kompleksitet kræver en særlig kommentar. I Venezuela er arbejderne og folket stadig ofre for den aggressive interventionspolitik fra USA og EU, samt fra andre landes regeringer, der er underlagt disses diktater.

Der er en alvorlig økonomisk, politisk og social krise forårsaget af den imperialistiske blokade, højrefløjens boykot og PSUV-Maduro-regeringens mangelfuldhed ifht at definere og løse massernes problemer – hvor en nyliberal tendens fremmer privatisering.

Denne krise involverer også interesser fra andre kræfter, som Kina og Rusland. Kun en politik for klasseuafhængighed vil tillade arbejderklassen og folket at skabe et ægte, suverænt og folkeligt svar på den eksisterende krise. Vi opfordrer arbejderklassen og folkene i Latinamerika til at organisere solidariteten under sloganet:
“Det venezuelanske folk går til modstand og kæmper mod imperialistisk aggression”.

Valgsejren for Jair Bolsonaro I Brasilien – en indædt fortaler for ultrareaktionære og fascitiske idéer, der foretrækker brugen af undertrykkende foranstaltninger og paramilitære grupper for at opnå social kontrol – fik visse sektorer til at annoncere et fascistisk styres fremkomst i landet og på kontinentet. Bolsonaro har støtte fra retsvæsenet, hæren og storborgerskabet; trods dette har han ikke formået at opnå sit mål, fordi arbejderne, ungdommen og folket i Brasilien har været i stand til at give et gadernes modsvar på regimets antifolkelige metoder og demonstreret modsætningen mellem den kæmpende folkelige bevægelse og de fascistiske kræfter.

Det står klart, at ultrareaktionære ideer spreder sig på verdensplan og vinder fodfæste i nogle lande. Det er vores pligt at afsløre dem og forjage dem fra massebevægelsen, hvor end de dukker frem.

På højrefløjen konfronterer vi kapitalens forsvarere med arbejdernes og folkenes mobilisering. Dette rejser nødvendigheden af at være fastholdende i vores opfordringer til enhed mellem forskellige kræfter og bevægelser på venstresiden, i de sociale og folkelige bevægelser. Enhed blandt arbejderne og folkene for deres rettigheder, for demokrati, for bedre materielle levevilkår, imod de nyliberale planer.

Enhed mod imperialismen og de højreorienterede er forslag vi forpligter os til at gennemføre, som en aktuel nødvendighed i processen for at udvikle proletariatets samfundsmæssige revolution. Kampen mod imperialisme indebærer samtidig at demaskere handlingsforslag fra reformister og opportunister rettet mod højrebevægelsen og fascisterne.

Folkene kæmper på alle kontinenter, de markerer perspektiverne for samfundsmæssig forandring, for en ny verden. Algeriet og Sudan har været hjemsted for kæmpende folkelige oprør, der har væltet reaktionære og undertrykkende regeringer, og kampen der fortsætter for demokrati, politiske rettigheder og med opmærksomheden rettet mod folkelige krav.

Det puertorikanske folk har netop gennemtvunget tilbagetrækningen af den korrupte guvernør Ricardo Roselló, en kamp der også indeholdt paroler for uafhængighed. Vi giver disse folk vores solidaritet, såvel som det haitiske folk, der kæmper dagligt mod sult, arbejdsløshed, korruption mm, og mod den glemsel som de udsættes for. Vi står sammen med folket i Antillerne, der stadig lever under kolonialisme.

Mødet for de marxistisk-leninistiske partier og organisationer I Latin-Amerika og Caribien hyldede kammerat Osman, international revolutionær fra Tyrkiet, der døde for nylig, og vi udtrykte vores solidaritet med kammeraterne fra Tyrkiets Arbejderparti, EMEP. Mødet fejrede ligeledes Den kommunistiske internationale, der blev skabt af Lenin for 100 år siden.

Revolutionary Communist Party of Bolivia

Revolutionary Communist Party – Brazil

Communist Party of Colombia (Marxist-Leninist)

Communist Workers Party – Dominican Republic

Marxist-Leninist Communist Party of Ecuador

Communist Party of Mexico (Marxist-Leninist)

Peruvian Communist Party (Marxist-Leninist)

Workers Party of Tunisia

Labour Party of Turkey

American Party of Labor

Marxist-Leninist Communist Party of Uruguay

Marxist-Leninist Communist Party of Venezuela

Quito, July 2019

CIPOMLs hjemmeside


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater