Et sparekatalog på kulturområdet, der især vil ramme de gratis og folkelige glæder, har vakt voldsom harme i befolkningen. Sparekataloget er et led i en såkaldt velfærdsomprioritering, der officielt skal sikre velfærden for børn, unge og ældre i årene fremover, men disse områder bliver også hårdt ramt af sparekniven. Folketingspolitikernes varme løfter om velfærd er ikke-eksisterende i Odense. Kampen mod sparepolitikken må styrkes nedefra, og EU’s klamme hånd over budgetterne må afvises.
Demonstration i Odense for minimumsnormeringer
Tilbage i februar blev man på et møde i økonomiudvalget i Odense kommune, der består af borgmesteren (S) og de fire rådmænd fra SF, R, K og V og er det organ, der kan beslutte og bestemme ting, enige om, at man fremadrettet skulle finde besparelser på mere end 200 millioner kroner årligt for at sikre velfærden for det stigende antal børn og ældre, der frem mod 2028 ville betyde ekstra udgifter på op imod en halv milliard kroner.
Se Fyringer på vej i Odense – hul i budgettet skal dækkes med andre velfærdsnedskæringer
“Vi vil finde 200 millioner kroner til den nære velfærd i 2020”, udtalte borgmester Peter Rahbæk Juel.
”Det er penge, som vi flytter fra andre af kommunens områder direkte til den nære velfærd – altså vuggestuer, børnehaver, skoler, plejecentre og hjemmeplejen. Ud af de 200 millioner skal de 60 millioner findes ved at afskedige ca 100 administrative medarbejdere. De øvrige 140 millioner skal findes på den øvrige drift i kommunen.”
Og værsgo – så blev besparelserne fordelt på de andre forvaltninger i kommunen, som blev sat i gang med at finde besparelser, der så vidt muligt skulle undgå at ramme den ‘nære velfærd’, men hentes på blandt andet kulturområdet, vækstinitiativer, fritidsområdet og vedligeholdelse af bygninger og veje.
Og her i starten af juni udkom By- og kulturforvaltningen så med et sparekatalog på 79 millioner kroner (årligt fra 2020-2023), der bl.a. omfatter lukning af det populære Friluftsbadet, ophør af de gratis torsdagskoncerter og det store Skt. Hansbål på Engen, bortfald af tilskud til Havnekulturfestivalen, bortfald af sommeraktiviteter for børn, bortfald af tilskud til HCA-festspillene i Den Fynske Landsby, lukning af Bolbro Bibliotek, reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo og tilskud til Odense Bys Museer og meget mere. De fleste ting er lige præcis det, som den almindelige og ikke velhavende befolkning i Odense har brugt meget.
Der blev et ramaskrig og en mediestorm, både fra almindelige mennesker og kulturlivets folk med argumenter om, at kultur også er en del af velfærden. Og efter en behandling i by- og kulturudvalget var der hurtigt et politisk flertal af S og K, der fik lavet en alternativ spareplan, hvor bl.a. følgende ting skulle undtages for besparelser: Friluftsbadet, HCA-festspillene, torsdagskoncerter, kollektiv trafik og Bolbro Bibliotek. Til gengæld bliver der læsset større besparelser over på de andre områder, fx museer og bibliotekerne, der fx årligt skal spare 3 millioner ud af et budget på 80 millioner, og der bliver indført brugerbetaling flere steder.
En af følgerne er også dårlig vedligeholdelse af bygninger og veje. Under vedligeholdelse af bygninger hører også rengøring. Og her vil man spare 3 mio. kr. årligt ved at indføre ”synlig” rengøring i kommunen, dvs gøre rent i dagtimerne og derved undgå at betale aften – og nattakst til rengøringspersonalet. Tænk bare tanken om rengøring i børnehusenes åbningstid eller i skoletiden!
I den nyligt overståede valgkamp blev børnenes forhold i daginstitutionerne diskuteret meget, og tusindvis af forældre, børn og pædagoer gik på gaden med parolen ”Hvor er der en voksen”. Men kommer der så flere voksne i de odenseanske børnehuse? Får de gavn af de mange millioner, der skal ‘omprioritere’ til velfærd?
28 millioner mindre til børn og unge!
Nej, for selv om børne- og ungeområdet angiveligt skal være en af de største modtagere af omprioriteringen lægges der lige nu op til store besparelser, for forvaltningen skal også selv bidrage med besparelser. Det drejer sig om 14,1 millioner kroner, heraf 8 millioner alene på administration. Og hertil kommer så et effektiviseringskrav på 13,9 millioner, altså i alt 28 millioner i besparelser.
Det betyder ifølge det spareforslag, forvaltningen er kommet med, at der blandt andet skal skæres en time i børnehusenes ugentlige åbningstid, og færre voksne i vuggestuer og børnehaver skal have en pædagogisk uddannelse. Desuden forsvinder heldagsskolen i Vollsmose, færre børn skal have udsat deres skolestart, tilskuddet til feriekolonien Opad for børn med særlige behov halveres, ligesom sundhedsplejersker og psykologer vil have mindre tid på skolerne. Man vil også ”inkludere” flere børn med særlige behov i børnehusene og de almindelige skoleklasser.
Politikerne i Børn-og Unge udvalget har haft indledende diskussioner om besparelserne og har i den forbindelse hevet nogle af forvaltningens forslag ud som ”uspiselige”. Det gælder for eksempel tilskuddene til fri- og privatskolernes foårs-SFO, skolehaverne, fodboldskolen i Vollsmose, sportsklasserne på Hjallesskolen og Provstegårdsskolen, ligesom politikerne heller ikke vil pålægge lærerne at bruge mere af deres arbejdstid på at undervise!
De endelige beslutninger om spareforslagene i de enkelte forvaltninger bliver først truffet i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien. Men hvis Børn- og Ungeforvaltningens besparelser bliver nogenlunde, som det er lagt frem nu, svarer det til, at ca. 50 fuldtidsstillinger forsvinder. Samlet set betyder de enkelte forvaltningers spareforslag, at omkring 213 kommunale fuldtidsstillinger bliver nedlagt.
Hvor mange af de omprioriterede millioner, der derefter lander i Børn- og Ungeforvaltningen er endnu ikke afgjort. I forbindelse med offentliggørelsen af spareforslagene udtalte BUPL-Fyns formand Rikke Hundsdahl, at hun var alt andet end imponeret.
”Hele borgmesterens fortælling om, at det er en omprioritering for at sikre det nuværende velfærdsniveau til det stigende antal børn, ryger på gulvet med et brag. For nej, det bliver ikke det samme niveau, når man skærer i åbningstiden og sparer både på fagligheden og ledelse. Så bliver det ikke et omprioriteringskatalog, men et sparekatalog”, konstaterer Rikke Hundsdahl.
Det kan man kun give hende ret i. Og man kunne fristes til at tilføje: Hvor er alle de voksne blevet af, der blev snakket så meget om i valgkampen? Og hvad med det lovede løft, der skulle sikre at pengene følger med de flere børn og ældre i fremtiden?
Politikerne i Odense forventer dem øjensynligt ikke, de skærer ned for angiveligt at forberede sig på en situation med endnu færre velfærdskroner.
Politikernes valgkampsløfter er der ikke megen varme i, det ser vi allerede i Odense.
Kampen mod arbejdsgivernes nyliberale nedskæringspolitik må styrkes. Også EU’s klamme hånd over budgetterne må fjernes. APK har dette enhedsprogram for at styrke fælles handling og samling:
Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale! Enhedsplatform for fælles kamp
Jep- Odense
.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
