Tag magten tilbage – Danmark skal ud af EU!

Tale af Carsten Rasmussen, Folkebevægelsen mod EU
på Rød 1. maj 2019 i Munkemose

Tag magten tilbage – dette er overskriften for Folkebevægelsen mod EU’s valgkampagne til det forstående EU parlamentsvalg.

I et tid med Brexit, og hvor opbakningen til EU er stigende, og nogle begynder at tvivle på om det kan lade sig gøre at komme ud, og i stedet begynder at tro man kan reformere EU indefra – der står Folkebevægelsen mod EU fast.

Den danske befolkning skal spørges om de fortsat ønsker at være medlem af EU.

Og svaret og anbefalingen fra vores side er klar.

Vi ønsker ikke mere EU, vi ønsker at tage magten tilbage og melde Danmark ud af EU!

Når vi siger at vi vil tage magten tilbage er det for os et spørgsmål om suverænitet.
Hvem skal bestemme hvilken love der er gældende i Danmark – er det den danske befolkning der ved at vælge medlemmer til Folketinget, kan ændre den førte politik. Eller skal vi fortsat være underlagt love fra EU.

Det er altså et spørgsmål om demokrati, og hvordan vi ønsker at vi får indflydelse på vores egen hverdag. Et smukt eksempel på dette hørte jeg i et radiointerview i går. Tømreren Sarah havde lavet en ombygning af en skurvogn, en ombygning som gjorde badeforholdene mere tidsvarende, hun havde fået foretræde for ministeren og folketingsmedlemmer for at vise den nye skurvogn.

De synes godt om forslaget og der er nu lavet en ny lov, i indledningen står at loven er blevet til på baggrund af en henvendelse fra tømreren Sarah.

Jeg tænker at denne form for demokrati er værd at væne om, den direkte adgang til dem som laver lovene.

I EU ville Sarah ikke havde kunne fået foretræde for dem som træffer beslutningerne. Nok vil hun måske kunne få fat i et EU-parlaments medlem. Men disse kan ikke stille lovforslag.

Hun vil ikke kunne få adgang til kommissionen som stiller forslagene, dette kan kun de 15.000 lobbyster som arbejder i EU systemet, lobbyister som i stor stil repræsenterer multinationale koncerner. De påvirker ifølge EU’s egne tal lovgivningen i 94 % af tilfældene.

Når vi siger tag magten tilbage, gælder det også på en lang række andre områder.

Hele vores finanspolitik er påvirket af EU, fordi vores daværende S-R-SF regeringen i 2012 valgte at indgå en mellemstatslig aftale og tilsluttede Danmark Finanspagten. Finanspagten har stor indflydelse på vores velfærd. Først og fremmest kan Danmark ikke få godkendt vores finanslov uden den har været til godkendelse i EU.

Men det er ikke kun på det overordnede plan at Finanspagten påvirker os, på daglig plan påvirker den vores hverdag.
For at overholde Finanspagtens krav til styring af de offentlige finanser har man vedtaget budgetloven, budgetloven lægger nogle stramme rammer for den offentlige økonomi ude i de enkelte kommuner og regioner, og dette har resulteret i markante velfærdsforringelser.

Dette har også på det seneste resulteret i at børnefamilier i hele landet er gået på gaden under overskriften: Hvor er der en voksen?

Jeg håber så sandelig at der er nogle voksne på Christiansborg som indser at Finanspagten er skadelig for Danmark og beslutter at trække Danmark ud af denne aftale inden det er for sent.

Efter Brexit har EU planer om at gøre finanspagten til overstatslig lovgivning.

Hvis det sker uden en dansk folkeafstemning vil jeg kalde det en omgåelse af det nej til valutasamarbejdet som Danmark stemt om. Da befolkningen sagde nej til Euro’en var det jo netop fordi man ikke ønsker EU’s indblanding vi vores finanspolitik.

En anden ting som vi med stor sandsynlighed heller ikke får lov at stemme om er EU’s bankunion. I justitsministeriet har juristerne fundet ud af at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og at den danske befolkning derfor ikke behøves at blive spurgt.

Det på trods af, at den Europæiske Centralbank vil kunne lukke danske sparekasser og banker, og helt uden at de danske myndigheder vil kunne gribe ind.

Og at Danmark vil komme til at hæfte for regningen for sydeuropæiske banker.

Efter sommeren, vil en kommission komme med en anbefaling om Danmark skal tilslutte sig denne bankunion.

Folkebevægelsen mener at dette vil være endnu et brud med vores forbehold på valutaområdet.

På en dag som i dag hvor vi fejrer arbejdernes kampdag kan man ikke undgå at sige, at når det gælder at tage magten tilbage, så handler det også om at tage magten tilbage over vores arbejdsmarked.

Desværre er det mange år siden at EU begynde at blande sig i det. Med indførelsen af det indre marked i 1986 blev det gjort klart at borgerne nu kun var reduceret til arbejdskraft og tjenesteydelser som skulle flytte rundt i Europa for at virksomhederne kunne tjene mest muligt på dem.

Alle ting som står i vejen for denne fri bevægelighed, hvad enten det er national lovgivning eller faglige kampe, bliver betragtet som tekniske handelshindringer.

Og kan derfor af EU domstolen dømmes som brud på reglerne i det indre marked.

At EU nu også bestemmer over vores arbejdsmarked står i modsætning til det man fortalte befolkningen i 1972. Her fik vi at vide, at EF aldrig vil komme til at få indflydelse på hverken vores arbejdsmarkeds- eller vores socialpolitik.

Dagen før folkeafstemningen, stod der i en annonce fra ja-siden om de påstået konsekvenser ved et nej, at dagpengereformen kræver mange penge, som måske ikke vil blive indtjent hvis vi ikke meldte os ind.

I dag ved vi at det er vores medlemskab af EU der truer vores dagpenge. Når EU-parlamentet ønsker at EU-borgere skal kunne få dagpenge i Danmark efter kun en måneds arbejde i landet, så er det en bombe under hele vores dagpengesystem.

I EU er man godt selv klar over at hele det indre marked har ført til en massiv social dumping og at uligheden er vokset. For at vise at EU tager de sociale problemer alvorligt har de annonceret den sociale søjle, men den sociale søjle holder på ingen måder hånden under arbejdsmarked, den kommer med fine erklæringer om alt muligt, men det er alt sammen løse hensigtserklæringer.

Det som europæiske fagforeninger havde ønsket sig var en social protokol, som fastslog at EU og EU domstolen skal respektere nationale forhold, nationale overenskomster, lokalaftaler mv. Dette var der dog ikke lydhørhed for i EU.

En ting som der dog kom ud af den sociale søjle var en indblanding i vores socialpolitik – øremærket barsel til mænd. Jeg synes selv personligt godt at mænd kunne tage mere barsel. Men det jeg ikke bryder mig om er når vi fra EU får at vide hvordan vi skal indrette vores barselsordninger.

Så er EU langt inde i vores socialpolitik. Og hele grundlaget for vores medlemskab er dermed ændret. Dermed kan man roligt sige at det vil være rimeligt at bede om en ny afstemning.

Ifølge vores daværende statsminister skulle vi ikke blot have en ny afstemning. I et direkte tv debat sagde Jens Otto Krag ”Hvis England forlader EF, træder Danmark også ud”.

Der er god grund til at vi bør følge Storbritannien ud af unionen, der er nemlig meget mere på vej. Efter briternes farvel benytter EU-tilhængerne sig af muligheden for at etablere ting som ellers ville være umuligt med Storbritannien, ikke mindst etableringen af en EU hær, som både Merkel og Macron har talt varmt om.

I Folkebevægelsen er vi glade for at Danmark har et forsvarsforbehold, så vi ikke bliver en del af en sådan EU-hær.

For at den Europæiske integration kan gå hurtigere ønsker EU at fjerne de enkelte landes vetoret på udenrigs-, skatte- og arbejdsmarkedspolitik. Dermed kan vi se frem til mere EU.

Så valget d. 26 maj er ikke et spørgsmål om det EU vi kender. Det er et spørgsmål om vi vil have mere EU og mere union – Eller om vi ønsker at tage magten tilbage.

Tak for ordet – God 1. Maj!