I forbindelse med gennemførelsen af dens revolutionære aktiviteter og forpligtelser har den regionale konference for latinamerikanske partier og organisationer indenfor CIPOML (den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer) afholdt et møde med det formål, at evaluere det arbejde vi udfører i vores lande, at analysere den økonomiske, politiske og sociale situation i regionen og at fastslå vores planer og opgaver.
Vi har haft en ærlig, kritisk og selvkritisk debat, der har givet os mulighed for at uddybe vores forståelse af de politiske og sociale fænomener, der venter på en revolutionær løsning; og at forstærke den ideologiske og politiske enhed vores organisationer imellem.
Baseret på de marxistisk-leninistiske principper og de systematiseringer der er indeholdt i CIPOML’s dokumenter og udtalelser agerer vi i en verden, hvor tidens grundlæggende modsætninger manifesterer sig klart og tydeligt. Disse er: Modsætningen mellem arbejde og kapital, der kommer til udtryk gennem konfrontationen mellem arbejderklassen og bourgeoisiet; modsætningen mellem de undertrykte folk og nationer og monopolerne, og nodsætningerne mellem imperialisterne indbyrdes; og modsætningen mellem socialisme og kapitalisme.
Efter en periode hvor USA-imperialismen har tabt terræn i regionen, som den altid har betragtet som ’sin baggård’, forsøger den i dag at genvinde terræn ved at konfrontere Kina, Rusland og EU, som har udvidet deres investeringer og interesser særligt siden begyndelsen af dette århundrede.
USA-imperialismen går efter at genvinde en mere ledende rolle i verden, for hvilken den har defineret en politik for ’amerikanisme’ der søger at ’sætte USA først’. I forhold til Latinamerika har de genoptaget den såkaldte Monroe-doktrin, der kan opsummeres i udtrykket ”Amerika for amerikanerne”.
Med denne orientering presser og afpresser USA dets allierede, truer dem med at svække dem gennem økonomiske og militære aftaler, uddyber en fremmedfjendsk anti-immigrationspolitik, fremmer krigsophidsende tankegange og handlinger, igangsætter handelskrige, der kan få alvorlige følger, ikke alene for de lande der bliver direkte involveret, men overalt pga. den verdensomspændende indvirkning. Der er ingen tvivl om, at i Det hvide Hus dominerer en gruppe med ærkereaktionære og pro-fascistiske positioner.
Vi noterer os en ændring i balancen indenfor de sociale og politiske kræfter i regionen og efter fiaskoen for de såkaldt progressive regeringer tiltager neoliberale højrekræfter sig regeringsmagt.
Fiaskoen for disse regeringer er ikke lig med fiasko for revolution og socialisme eller for det revolutionære venstres organisationer, for det var ikke dem, der havde magten, sådan som bourgeoisiet og imperialisterne påstår i deres systematiske antikommunistiske kampagne.
Det der fejlede var reformismen, socialdemokratismen, opportunismen, som var ude af stand til at møde folkets behov, således at befolkningen efter års forventninger og håb vendte ryggen til dem. De revolutionære kræfters svaghed har ikke givet mulighed for at arbejderne og folkene har kunnet se det revolutionære venstre som et reel mulighed for at vinde den proletariske og folkelige magt, som kunne have sat en stopper for afhængighed og udbytning.
På grund af forringelsen af massernes levevilkår og den øgede fattigdom vedvarer en søgen efter forandring i arbejdernes, ungdommen, kvindernes og folkenes handlinger, hvilket kommer til udtryk i udviklingen af massernes kamp for levevilkår og politiske rettigheder som finder sted på forskellige niveauer i regionen i praktisk taget alle lande.
Det afspejles også gennem valgresultater, som i Mexico, hvor befolkningen stemte for sanktioner mod dem der traditionelt har været ved magten; og i Columbia, hvor en demokratisk kandidat opnåede et usædvanlig højt antal stemmer. I begge lande kom ønsket om forandring, afvisningen af korruption og vold fra statsmagtens side til udtryk i brede dele af befolkningen.
Vi marxistisk-leninistiske kommunister har en forpligtigelse til at gå forrest i kampen for arbejderne og befolkningerne overalt, selv i de lande hvor der er selvproklamerede progressive, venstreorienterede regeringer.
Det synspunkt, der fremføres af opportunister, der siger at massernes kamp spilles i hånden på imperialisterne og interne konspirationer i disse angiveligt revolutionære processer, som reelt ikke eksisterer, må ikke tillade os at vende ryggen til massernes kamp; tværtimod tvinger det os til at uddybe vores samhørighed med dem og deres politiske uddannelse under principperne for klasseuafhængighed.
Vi udtrykker vores solidaritet med det nicaraguanske folks kamp, der står overfor en regering der intet har at gøre med de kræfter, der ledte til sejren i den sandinistiske revolution i 1979.
Der føres en retfærdig kamp imod den IMF-politik som Ortega og Murillo har taget til sig.
På grund af massernes utilfredshed har den taget en politisk karakter. Indenfor rammerne af modsætninger mellem kapitalisterne arbejder grupperinger indenfor højre og USA-imperialismen henimod at drive utilfredsheden i deres retning og at indgå aftaler med Ortega som vi afviser.
Venezuela udgør også – og har gjort det gennem flere år – et kritisk sted i regionen, hvor USA’s interventionisme spiller sin rolle. Landet oplever en akut økonomisk, politisk og social krise, der udtrykker reformismens, socialdemokratismens og opportunismens historiske uformåenhed i forhold til at stå overfor revolutionære processer – netop pga deres borgerlige klassekarakter.
Vi afviser yankee-indblanding; vi er solidariske med Venezuelas arbejdere og folk der kæmper en daglig kamp for deres underhold, og som lidt efter lidt forstår regeringens ansvar for denne situation. Vi giver vores fulde støtte til de revolutionære i dette land, der søger en revolutionær vej ud af krisen.
Overfor folkenes kamp for brød, frihed, demokrati og selvstændighed vil vi altid stå op for de kæmpendes selvbestemmelse. Hvert enkelt lands skæbne ligger i hænderne på arbejderklassen og befolkningen; ingen har ret til at beslutte på deres vegne.
Det arbejde vi udfører i vores respektive lande vil tillade os at nå nye politiske sejre, udvide vores kræfter og udvikle nye handlemuligheder. Ikke desto mindre er vi bevidste om det faktum, at vores organisationer må øge indsatsen for at styrke vores rækker, at vokse og bedre kunne respondere på de udfordringer som organiseringen af arbejderklassens sociale revolution kræver; derfor er det vores hovedbestræbelse at forbedre massearbejdet, at udvikle revolutionens kræfter, at styrke den revolutionære fortrop i hvert enkelt land.
Til det formål har vi marxismen-leninismen, den akkumulerede erfaring af den internationale kommunistiske bevægelse og den revolutionære fremdrift fra arbejderklassen, ungdommen og vores folk.
Vi underskriver denne erklæring inspireret af fejringen af 200-året for Karl Marx’s fødsel, hvis geni gjorde det muligt at skabe det videnskabelige grundlag for arbejderklassens verdensomspændende kamp for socialisme og kommunisme.
Quito, juli 2018
Revolutionary Communist Party – Bolivia
Revolutionary Communist Party – Brazil
Communist Party of Colombia (Marxist-Leninist)
Communist Party of Labor of the Dominican Republic
Marxist-Leninist Communist Party of Ecuador
Communist Party of Mexico (Marxist-Leninist)
Peruvian Communist Party (Marxist-Leninist)
Revolutionary Communist Organization of Uruguay
Marxist-Leninist Communist Party of Venezuela
Oversat fra
Se mere
Revolutionary Democrasy
Den Internationale Konference af Marxistisk- Leninistiske
Partier og Organisationer i Europa
Juli 2018
Læs sluterklæring fra CIPOMLs verdenskonference i december 2017
Læs andre udtalelser fra CIPOML og melemmer af CIPOML
_______________
Arbejderpartiet Kommunisterne er medlem af CIPOML
Følg med på Arbejderpartiet Kommunisternes hjemmeside –
og på facebook
Få daglige nyheder og politiske opdateringer på KPnet
og på facebook KPnetavisen
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 30. oktober 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
