NATO holder topmøde i Bruxelles d. 11.-12. juli. I et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen sætter Trump tommelskruerne på Danmark. Vi skal både skrue op for deltagelse i NATO’s krigsmissioner OG bruge langt flere penge på våben – ikke mindst de amerikanske. EU er også på banen med en opslutning om oprettelsen af en støttefond for europæisk våbenproduktion.
Partnere i forbrydelse
Mindst 9 andre lande formodes at have modtaget et lignende brev, nemlig Norge, Canada, Belgien, Tyskland, Holland, Italien, Luxembourg, Spanien og Portugal. Alle NATO-landene afkræves højere bidrag til USA’s krige. USA og allierede vil sikre deres stilling i verden gennem skærpet magtudøvelse, og våbenindustrien vil sikre sig umiddelbare kæmpeprofitter.
NATO-kravene lyder både på 2 %-kravet, og på krav til de enkelte landes militær om at være hurtigt indsætbart i konflikter, og at minimum 20 % øremærkes til våbenindkøb.
I sin kommentar til Trumps pression fremhæver Løkke alle Danmarks krigeriske tiltag som modargument. Det går jo fint og i Trumps retning. Vi er i den grad med på den aggressive vogn som en af NATO’s mest entusiastiske krigernationer og bedste våbenbroder til USA. Som et særligt argument praler Lars Løkke af, at Danmark har 5. pladsen i verden i militærudgifter målt ifht indbyggertal. Et faktum der tidligere har været meget nedtonet. 2 %-kravet er en konstruktion der ikke afslører hvor langt fremme Danmark i virkeligheden er ifht krigsbidraget.
Trumps brev til Lars Løkke: Send flere penge (klik og forstør)
I et efterfølgende interview til Altinget slår Danmarks NATO-ambassadør, Zilmer-Johns fast, at Danmark er den altid villige partner i krig. F.eks. er budgettet til ‘internationale missioner’ fordoblet. Ikke med en begrundelse om at bestemte situationer kalder på deltagelse, men som en generel målsætning om aggressiv ekspansion. Og desuden at Danmark har erklæret sig på vej frem mod de 2 %!
Som en trumf op til NATO topmødet lover ambassadøren også, at Danmark vil være parat til at tage ledelsen af NATO’s divisionshovedkvarter i Baltikum, NATO’s såkaldte ‘fremskudte tilstedeværelse’. Selvom denne plan længe har været undervejs.
– For at den afskrækkelse skal være troværdig, så skal vi også have de kommando- og kontrolfaciliteter, der er nødvendige. Og der tilbyder Danmark at stille et divisions-hovedkvarter,” siger Zilmer-Johns.
Danmark vil også gøre en ekstra indsats i Arktis ‘på vegne af NATO’, lover han.
Trump til Tyskland: Vi trækker de amerikanske tropper ud
USA har siden 2. verdenskrig brugt Tyskland som militærbase. Der er udstationeret atomvåben og landet er i dag base for 35.000 amerikanske soldater. Som et særligt pres mod Tyskland truer Trump nu med at trække soldaterne ud. Tyskland skal selv betale for den amerikanske magtbase i Europa.
Kansler Angela Merkel svarer med samme argumentation som Løkke:
– Jeg vil gerne gøre det klart, at Tyskland er en pålidelig partner inden for NATO. Vi er nummer 2 i at levere tropper og deltage i missioner, og Tyskland vil fortsat være en pålidelig NATO-partner, siger hun i parlamentet i dag (DR d. 4. juli 2018).
Storbritannien betaler – det er ikke nok
Storbritannien brugte i 2017 omkring 2,12 procent af BNP, alligevel presser USA også på her, den gamle kolonimagt og makker til USA-imperialisterne må kunne noget mere.
– En global nation som Storbritannien, med interesser og forpligtelser verden rundt, skal bruge flere midler på militær, end hvad vi ville forvente af allierede med kun regionale interesser, skrev den amerikanske krigsminister Mattis til sin britiske kollega.
Til gengæld fremhæves Frankrig og Macron, der har lagt en omfattende oprustningsplan, for hvordan landet inden 2024 vil nå frem til at mindst to procent af bruttonationalproduktet bliver brugt på militæret.
I februar udtalte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, at mindst 15 af de 29 NATO-lande forventes at have nået 2 %-målet i 2024. Med det nye forsvarsforlig vil Danmarks oprustning over de næste 6 år øges med 12,3 milliarder kr., hvad der svarer til en 20 % forhøjelse. Derved når Danmark et militærbudget på 1,3 % af BNP.
Europæisk våbenindustri vil have deres del
I samme periode er også samarbejdet mellem NATO og EU optrappet og koordineret. EU følger de samme oprustningskrav som NATO, og kampberedtheden særligt mod Rusland står i centrum, men også viljen til at blande sig overalt i verden på linje med USA. EU har taget store skridt frem mod at blive en militær union med egen hær. PESCO (“permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet”) er dannet med deltagelse af 25 EU-lande, en interventionsalliance er dannet mellem 9 EU-lande samt Storbritannien og et støtteprogram til europæisk våbenindustri er sat på skinner.
Danmark er med i de to sidste – helt uden hensyntagen til at Danmark har en forsvarsundtagelse.
Den 3. juni 2018 besluttede EU-parlamentet at bakke op om en EU-fond, der skal støtte fælles investeringer mellem våbenproducenter i EU. Pengene skal komme fra EU’s budget. Det første år betragtes som et pilotprojekt med 500 millioner euro, og over 7 år skal militærindustrien støttes med 13 milliarder euro taget op af lommerne på de europæiske skatteydere. EU skal gøres konkurrencedygtig og selvforsynende militært.
Hverken NATO’s eller EU’s oprustning er udtryk for forsvarsvilje, men tværtimod et udtryk for parathed til at søge krigen som en ‘løsning’ ud af krisen. En yderst farlig situation.
Over hele Europa vil der blive protesteret og demonstreret mod NATO’s topmøde, også i Danmark.
Se
”Make peace great again”: Protester mod NATOs topmøde over hele Europa – også i København og Århus
KPnet 2. juli 2018
Dokumentation: Her er Trumps brev til Løkke
Altinget 4. juli 2018
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 5. juli 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
