Spørgsmålet om krig og fred kan ikke overlades til regeringer og generaler

Besættelsestiden har sat sit dybe anti-nazistiske spor i den danske folkesjæl, men med tiden og i kraft af idelige gentagelser af halve sandheder trues denne afgørende erfaring med at udtyndes til ukendelighed. En vigtig lære er, at der skal skabes klarhed over årsagerne til krigene og imperialismens væsen, at løgnene om krigene afsløres.

Leder Håndslag 2/2018

Her i disse dage med strålende sol og stadig med frihedsbudskabet den 4. maj hængende i øret – »Bum bum bum bum. Her er London. BBC sender til Danmark …. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig …« giver det alligevel anledning til en bekymring.

En bekymring fordi så mange dyrekøbte erfaringer fra dengang forvrænges eller forvaskes. For ganske vist har besættelsestiden sat sit dybe anti-nazistiske spor i den danske folkesjæl, men med tiden og i kraft af idelige gentagelser af halve sandheder trues denne afgørende erfaring med at udtyndes til ukendelighed.

Når f.ex. en Uffe Ellemann den ene dag i TV rosende omtaler faldne danske SS’ere i Estland for nogle år senere at tale over de faldne frihedskæmpere i Mindelunden.

Når tilhængere af samarbejdspolitikken får hæderspladsen ved de henrettede modstandsfolks grave.

Når folketingets formand drager til Finland for at rejse et mindesmærke for danske Finlandsfrivillige, hvoraf en stor del gik ind i det berygtede Frikorps Danmark.

Når en Jens Rohde skriver at Hitler og Stalin var direkte allierede! – og således fuldstændig ignorerer at det var Den Røde Hær, der knækkede rygraden på nazi-Tyskland.

Når talen om Bornholms besættelse i dag udelukkende drejer sig om Russerne og fuldstændig negligerer de 5 forbandede år uden nazismen åg.

Eller når de ledende politikere og toneangivende medier ignorerer den truende og udemokratiske udvikling i en række lande. Ukraine f.ex. hvor regeringen nu forbyder 1. maj-markeringer og fejring af sejren over fascismen i Europa den 9. maj 1945 – for til gengæld at understøtte anvendelsen af fascistiske symboler, fascistiske marcher og hædring af skruppelløse nazister.

Enhver ved, at tiden har det med at indhylde konkrete begivenheder i et udviskende slør. En proces der uundgåeligt næres af, at modstandsfolkenes klare stemme svækkes af naturlige årsager. Så andre må tage over.

Lad os ikke glemme, at så længe samarbejdspolitikken rådede var Danmark reelt set nazisternes lydland. Sådan betragtedes det i det store udland, hvad adskillige søfolk i allieret tjeneste har berettet om.

At besættelsen skete »efter overenskomst«, at Scavenius var imponeret af de tyske sejre, at arbejdsløse i stor stil blev sendt til Tyskland. At Danmark var et mægtigt spisekammer, at …

Hvem mindes nu antikominternpagten, Dansk-Tysk forening, de danske planer om mønt- og toldunion, politiets energiske jagt på faldskærmsfolk og andre, højesterets skarpe kurs, store forretningsfolks statsautoriserede værnemageri, Thune Jacobsens hjertevarme hyldest til »hele det tyske politi«, regeringens iver for frikorpset og statsminister Buhls inderlige opfordring til angiveri med hensyn til sabotageplaner.

Man hører ofte spørgsmålet: Skulle Danmark have kæmpet til sidste blodsdråbe? Svaret må være nej, men meget andet kunne have været gjort.

Først og fremmest skulle Danmark ikke have fulgt Hitler-Tyskland i næsten et og alt. Det skulle igennem 30’erne have ført en selvstændig og aktiv fredspolitik sammen med de mange andre kræfter, som dengang var i bevægelse.

Det, man bl.a. kan lære af besættelsen, er, at også et lille land kan kæmpe for sin frihed og selvstændighed. Det beviste modstandsfolkene med deres aktive indsats.

Spørgsmålet om krig og fred kan ikke overlades til regeringer og generaler.

For at fredskampen kan blive effektiv, stilles der også krav, herunder ikke mindst oplysning og større klarhed over imperialismens væsen, dens drivkræfter og dens arbejdsmetoder. Det er for sent, når krigen banker på døren. Det har mange folk måttet sande.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK

KPnet 24. maj 2018