Flere arbejdsløse skal arbejde gratis – Besparelser på opkvalificering betaler erhvervspakken

Regeringen har for første gang sat tal på hvilke praktiske konsekvenser deres nedskæringer på ’beskæftigelsesindsatsen’ overfor de arbejdsløse vil få. Nemlig endnu flere private virksomhedspraktikker og brug af discounttilbud fra private aktører på bekostning af vejledning, opkvalificering og mentorordninger. Besparelserne på en milliard skal bruges til at finansiere regeringens erhvervspakke. En ‘beskæftigelsesindsats’ der batter vil være nedsat arbejdstid med fuld løn- og personalekompensation.

Virksomhedspraktik får ikke folk i arbejde

Regeringen, DF’s og De Radikale vedtog i november en erhvervspakke, der med regeringens egne ord “har til formål at hjælpe virksomhederne” – først og fremmest finansieret af nedskæringer på de arbejdsløses rettigheder.
Erhvervspakken er klassepolitik – betales af forringelser og nye nedskæringer
KPnet 13. november 2017

Den første melding fra regeringen lød dengang, at pakken skulle betales af nedskæringer i dagpengene. Dette blev i denne omgang lagt på hylden, men det er stadig de arbejdsløse der betaler.

En milliard kr. skal spares om året fra 2019, og konsekvenserne af nedskæringerne er nu pindet ud af regeringen.

Regeringen sparer ikke alene penge, de støtter yderligere virksomhederne ved at udbygge ordningen med gratis arbejdskraft gennem virksomhedspraktik. Det er en klar målsætning, at arbejdsløse skal flyttes fra vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb til virksomhedsrettede tilbud.

I regeringens beregning skal der skæres 30 % på de sidstnævnte. I tal dækker de 30 % over 123.725 forløb der, hvor halvdelen vil overgå til virksomhedsrettede ’tilbud’ – resten forsvinder simpelthen.
Der er samtidig tale om en afklapsning af de kommuner, der har lagt mest vægt på at opkvalificere de arbejdsløse. Se avisen.dk: Besparelse rammer vidt forskelligt: En politisk straf

Virksomhedspraktikkerne boomer allerede. I alt var 143.614 arbejdsløse i virksomhedspraktik i løbet af 2016 og for 2017 ser tallet ud til at ligge lige så højt.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver i sit svar til beskæftigelsesudvalget, at “han er optaget af, at private virksomheder hjælper til med at få ledige tættere på arbejdsmarkedet”.

Det er i så fald kun i en kort periode – og uden løn. For praktikkerne giver så godt som aldrig et efterfølgende job.
Især supermarkederne COOP og Dansk Supermarked har sat udnyttelsen af den gratis arbejdskraft i system.

– Det ligger ikke i ordningen, at de skal fastansættes hos os, forklarer Informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra COOP.
– Vi hjælper dem og prøver på at give dem noget erfaring. Det er formålet, at de får noget øvelse og noget erfaring. Vi forventer ikke at fastansætte dem. Det kan de også blive alle mulige andre steder.

Regeringen ser beskæftigelsesområdet som et herligt nyt område der kan udsættes for privatisering. Det vil ikke ske af hensyn til de arbejdsløses muligheder for at finde jobs, men udelukkende for firmaernes skyld. De hidtidige erfaringer på området har udelukkende været dårlige. HK Kommunal skriver:

– Endnu værre gik det, da man i Gribskov Kommune privatiserede beskæftigelsesindsatsen til Jobcenter Gribskov A/S. Under privatiseringen steg antallet af ledige, som Gribskov A/S ikke formåede at skaffe meningsfuld beskæftigelse, dramatisk. Og kommunen stod tilbage med en stor regning, da privatiseringseksperimentet lukkede ned og opgaven måtte hjemtages igen.

Det følger meget godt erfaringerne på plejeområdet. Her har utallige konkurser skulle samles op af kommunerne.

Virksomhedspraktik løser ingen arbejdsløshedsproblemer. Det vil derimod en generel nedsættelse af arbejdstiden med fuld løn- og personalekompensation. Et af de helt centrale krav til OK2018.

 

KPnet 3. januar 2018