2018: Klassekampe – Marx-år – APKs 7. kongres

Nytårsleder
Arbejderpartiet Kommunisterne

Kapitalismens propagandister er over det hele i gang med at tegne et rosenrødt billede af den nuværende globale situation. Vi ser et midlertidigt opsving med en økonomi, der er på vej mod højkonjunktur både i EU og USA. Efter næsten 10 år med brat nedgang efterfulgt af langvarig stagnation er den endelig er ved at lægge kriseårene 2007-08 bag sig. Udsigterne forekommer lyse.

De danske nytårstaler vil være fulde af fortrøstning og undlade at fortælle, at de lyse perspektiver gælder de rige. Arbejderne og det store flertal er blevet fattigere under krisen, reallønsfaldet er langtfra indhentet. Tilkæmpede velfærdsgoder er skåret til benet. Krisens byrder er båret af de mange, mens toppen har raget til sig af bonus’er og godtgørelser i millionklassen sammen med en stribe mere eller mindre eksklusive skattelettelser. Og deres jubelfest skal fortsætte, lover den sølle Løkke-regering, mens blå blok skændes videre, og Mette Frederiksens sølle opposition er ude af stand til at vælte regeringen. Den spænder tilmed sikkerhedsnet ud under den.

Nogle hovedspørgsmål i den danske klassekamp

Kursen ligger fast. Det er EU’s kurs, det er NATO’s kurs, imperialismens kurs. Profitterne skal i vejret, også med militære midler og gennem krig. Det kapitalistiske og imperialistiske system skal befæstes med et Fort Europa, et Fort USA og et lille dansk fort med grænsepatruljer. Fortsat dansk krigsdeltagelse og øget oprustning med nye kampfly og anden kostbar amerikansk teknologi, som betales med forringet velfærd af det store flertal, er garanteret af begge blogge.

Finder en ekstremt højreorienteret, racistisk, kvindefjendsk og militærglad amerikansk præsident, Pentagon osv.på at starte en ny krig – mod Nordkorea, Iran, Venezuela eller hvor det måtte være – er Danmark med, igen igen. Danmark gør, når det gælder spørgsmål om krig og fred, liv og død, hvad USA siger. Også når det gælder optrapningen i Østersøen og i de baltiske lande ved grænsen til Rusland. Krigsfaren gælder også Europa. Og krig med atomvåben er officielt en mulighed.
Udviklingen af den brede folkelige krigsmodstand er et hovedspørgsmål.

Et centralt kampspørgsmål fra starten af 2018 er også overenskomsterne for de offentligt ansatte. Sofie Løhde og VLAK-regeringen har lagt ud med at offentligt ansatte har fået for meget i løn og ikke vil få noget som helst, tværtom. Sandheden er at reallønnen er faldet og arbejdstiden sat op for offentligt ansatte. SRSF-regeringen gennemførte med støtte fra blå blok en lockout mod lærerne med netop det formål i 2013. OK2017 på det private område under Løkke-regimet var rigtig dårlige og blev forkastet af store arbejdergrupper. De gav arbejdsgiverne mulighed for at forlænge arbejdsugen op til 42 timer om ugen. Arbejderne protesterede mod deres egne forhandlere, f.eks. fra 3F og FOA – og mod støtten til dem fra Mette Frederiksen og Co.

Den opsparede harme har tvunget fagtoppene til at indgå en aftale om, at der ikke kommer forhandlinger eller indgås aftaler før en række krav er opfyldt. 51 fagforbund har indgået en ’solidaritetspagt’ herom. Den vil stille krav til ligeløn, sikring af lavtlønnede, at frokostpausen skal ind i overenskomsten – samt en arbejdstidsaftale til lærerne. Det lyder fint – men den stiller ikke krav om generelle og mærkbare arbejdstidsnedsættelser eller generelle lønforhøjelser, selvom det er nogle af de vigtigste krav fra arbejdspladserne. Der er lagt op til et stort slag – med blå blok som repræsentant for arbejdsgiverne, som viderefører og fastholder linjen fra SRSF-regeringen, med partileder Frederiksen i en lidet glansfuld hovedrolle.

Kun en massiv mobilisering omkring OK2018 fra medlemmernes side, ude på arbejdspladserne, kun en aktiv massekamp kan forhindre at de offentligt ansatte og arbejderklassen som helhed snydes endnu engang.

En af de vigtigste udviklinger i klassekampen gennem 2017 har været de sociale bevægelser der har organiseret reformramte til kamp og modstand mod de brutale nyliberale reformer fra begge regeringsblokke. Syge og arbejdsløse er gjort til jaget vildt med krav og kontrol, der gør en tålelig tilværelse umulig. Tusinder, der som en selvfølge burde sikres førtidspension, bliver nægtet det. Styrken i denne synliggjorte protest viste sig, da den tvang den københavnske borgmester Anna Mee Allerslev til at gå af. Det underliggende krav i disse bevægelser og denne nye organisering er at alle de nyliberale reformer skrottes.

Derfor bekæmpes de bevidst og systematisk, ledende personer peges ud og får frataget deres overførselsindkomster alene fordi de protesterer eller organiserer protester. Det er grove angreb på ytringsfrihed og organisationsret, som skal sendes tilbage i hovedet på de ansvarlige.
På disse områder har fagforbundene været bemærkelsesværdigt tilbageholdende, men disse sociale bevægelser kæmper også fagbevægelsens og dens medlemmers kamp – og har krav på fuld og massiv støtte også derfra.

Den folkelige danske modstand mod EU og alle forsøg på at opbygge ‘Europas Forenede Stater’ har været stærk og levende gennem alle de 45 år, Danmark nu har været med. Den bliver ikke mindre. Alle forsøg på at omstøde de danske forbehold fra de skiftende regeringers side er mislykkedes. Og Brexit viser at det er muligt for et land at forlade unionen.

Netop det et målet for den danske EU-modstand og for dens helt afgørende organisering Folkebevægelsen mod EU, der har vedtaget at forstærke kampen for Danmarks udtræden -hvad der også betyder kamp for en ny folkeafstemning om medlemskabet.

Klasser i konfrontation

Det er arbejderklassen, samfundets største og vigtigste klasse, der er den vigtigste kraft i alle disse klassekampe – uanset at den er sammensat, og har forskellige lag. Objektivt er den bundet sammen af kampen mod den samme fjende: Den står direkte over for den herskende klasse i Danmark. Udviklingen har vist, at kvinderne der massivt kom ud på arbejdsmarkedet for omkring et halvt århundrede siden, og som stadig har et dobbeltarbejde, både ude og hjemme, i dag ikke er dens mindst kampklare del, men spiller en afgørende rolle i mange kampe og bevægelser.

Arbejderklassen står sammen med en række allierede – og arbejder for at skabe solide bånd til størstedelen af den uddannelsessøgende ungdom, de reformramte, funktionærer af forskellig slags, små selvstændige i by og på land

Over for disse folkelige kræfter står en grådig kapitalistklasse, der søger at befæste sit herredømme gennem internationale alliancer med dens klassefæller som i EU og NATO.
Kapitalistklassen støtter også sin magt på kontrollen med medierne og de to politiske blokke i dansk parlamentarisk politik. Gennem Socialdemokratiet har den også haft hånd i hanke med fagbevægelsen, der desuden som i mange andre EU-lande undergraves af splittelsesorganiseringer som Kristelig Fagbevægelse.

Den konstante borgerlige propaganda forsøger at benægte klassekampens eksistens til fordel for en fortælling om et nationalt fællesskab, hvor medlemmerne – kapitalister og arbejdere, udbyttere og udbyttede – har de samme interesser og ikke objektivt set modstridende interesser. Hvor profitten bliver social og samfundsnyttig og det nationale fællesskab kun trues udefra. Ikke af EU eller NATO, men af fattige flygtninge og indvandrere.

Karl Marx 200 år

2018 er 200-året for Karl Marx’ fødsel – den 5. maj 1818 –  i Trier, Tyskland. Det vil blive markeret verden over, at den videnskabelige socialisme også en en levende teori og praksis i dag.

Karl Marx sagde følgende om sig selv:

“… Hvad nu mig angår, så tilkommer der mig ikke den fortjeneste at have opdaget hverken klassernes eksistens i det moderne samfund eller deres indbyrdes kamp. Borgerlige historikere havde længe før mig skildret, hvordan denne klassernes kamp historisk har udviklet sig, og borgerlige økonomer havde fremstillet denne udviklings økonomiske anatomi. Hvad jeg tilføjede af nyt var
1. at påvise, at klassernes eksistens blot er knyttet til bestemte historiske faser i produktionens udvikling;
2. at klassekampen nødvendigvis fører til proletariatets diktatur;
3. at selve dette diktatur kun danner overgangen til ophævelsen af alle klasser og til et klasseløst samfund.
Uvidende tølpere som Heinzen, der ikke blot benægter klassekampen, men selv klassernes eksistens, beviser kun, at de på trods af deres bloddryppende og skabagtigt humanistiske hylen anser de samfundsbetingelser, hvor bourgeoisiet hersker, for historiens slutprodukt … dens non plus ultra, at de blot er bourgeoisiets trælle …
(Brev til Weydemeyer, 3.marts 1852)

CIPOML – Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, som Arbejderpartiet Kommunisterne er stolt medlem af vil markere 200 året med arrangementer, foranstaltninger og udgivelser af værker af Marx.

APK på vej mod den 7. kongres

Arbejderpartiet Kommunisterne er et ungt parti, der stiller sig på marxismen-leninismens og den videnskabelige socialismes grund og forsøger at videreføre den kæmpende kommunistiske bevægelses bedste traditioner i Danmark.

Det blev stiftet i april 2000 af revolutionære kommunister fra alle generationer, som byggede på erfaringerne ikke bare fra DKP, modstandskampen og den kolde krig, men også fra DKP/ML og en periode, hvor socialismen led nederlag og blev rullet tilbage i Sovjetunionen, Kina og andre tidligere socialistiske lande.

Uden et revolutionært kommunistisk parti – et parti der både i form og karakter grundlæggende adskiller sig fra de borgerlige og småborgerlige parlamentariske partier, fra alle de borgerlige arbejderpartier – vil arbejderklassen ikke kunne spille sin rolle som kapitalismens gravlægger og opbyggeren af et nyt socialistisk samfund. Det er dette stærke kommunistiske parti, APK i denne periode ser som sin hovedopgave at skabe.

APK afholder kongres hvert tredie år – nu i foråret 2018. Kongressen opsummerer arbejde, resultater og mangler gennem de seneste tre år, og fastlægger politikken og opgaverne for den kommende kongresperiode. Det er en afgørende vigtig begivenhed i det kommunistiske partis liv og forberedelserne er allerede i gang.

Vi inviterer alle interesserede til at følge med og deltage i processen. En hel række oplæg og politikudkast vil blive offentliggjort på nettet til diskussion. Mange vil også komme i APKs nye teoretiske kvartalstidsskrift Kommunistisk Politik/Enhed og kamp. Der vil også blive organiseret møder og diskussioner i forskellige byer i løbet af kongresprocessen, som interesserede kan deltage i.

Blandt de vigtige markeringer, som APK vil være med til at organisere, er 8. marts – kvindernes internationale kampdag, og arbejderklassens internationale kampdag 1. maj.
Årets røde og revolutionære sommertræf finder sted den 26-29. juli. Sæt X i kalenderen – og vær med.

Selvom både Marx, marxismen og de revolutionære kommunistiske partier igen og igen er dømt døde og færdige af kapitalismens propagandister, har nekrologerne hver gang været forhastede. De røde vender altid tilbage!

Se også

Status 2017 – 100 år efter Oktoberrevolutionen
KPnet 30. december 2017

 

 

Dette er en artikel fra KPnet. 
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne

 

KPnet 31. december 2017