APK København: Der må protesteres! Aktive i den sociale kamp angribes på levebrødet

Kim har min fulde opbakning. Det der sker – er chikane og forfølgelse ud over alle grænser.
Systemet elsker frivilligt arbejde, blot det ikke er systemkritisk, så er fanden løs, og vi skal knægtes.

Jeg har længe forsøgt at sunde mig og samle mod til, som Kim, at stå åbent frem.

Tiden er inde.

Efter jeg optrådte som whistleblover i Information den 4. april 2017 er jeg blevet forfulgt og chikaneret af Frederiksberg kommune.

Jeg er blevet politianmeldt for brud på tavshedspligt m.m. Jeg har fået mit hjem ransaget af 2 kriminalbetjente og har hyret en advokat.

Jeg har siden marts været sygemeldt pga. store private sorger, mobning, fyring, flere dødsfald, indbrud m.m. , og har 3 specialisters erklæring på, at jeg ikke kan gå ud og tage et ordinært job. Disse attester vælger jobcenter at se bort fra. De mener, at når jeg kan hjælpe syge med pension og være i medierne, så kan jeg også arbejde. Men de kan ikke sige, hvor mange timer.

Jeg er blevet straffet økonomisk og skal betale 9 ½ måneds sygedagpenge tilbage. Min bankkonto er blevet undersøgt for eventuelle ulovlige indtægter. Mine facebook-aktiviteter er blevet talt op. Jobcenter København er blevet spurgt, hvor mange borgere jeg har været involveret i og tidsforbruget, som ingen kan oplyse.

Jeg har vagt på, når jeg kommer på jobcenter København, og Frederiksberg vil ikke mødes med mig personligt. Alt skal foregå skriftligt. Jeg ved ikke, hvordan de har tænkt det næste rehabiliteringsmøde skal foregå?

Kommunen mener, jeg kan arbejde som professionel bisidder, parkeringsvagt eller på plejehjem. Heldigvis blev jeg pr. 1/12.2017 folkepensionist, og de kan rende mig et vist sted med deres sicilianske tilbud og new-speak.

Kommunen kan ikke fatte, at det at hjælpe syge er min terapi og medicin samt, at jeg gør det gratis. Jeg har oplevet mine nærmeste blive ødelagt af systemet, og vil bruge resten af mit liv på at gøre opmærksom på de uhyrligheder, der foregår overfor alvorligt syge og deres pårørende. Det er tortur.

Jeg er offer for en skueproces, en selvbestaltet domstol og er dømt uden rettergang af en ikke juridisk kyndig socialrådgiver.

Systemet foretrækker måske, at jeg sidder på værtshuset og beruser mig – i stedet for at hjælpe borgere i nød?

Gad vide om systemet havde været efter Kim og mig, hvis vi havde arbejdet frivilligt på plejehjemmet og været medvirkende til at fyre de fastansatte?

Jeg føler fuldt ud med Kim og kender smerten ved at blive dårligt behandlet og mistroet – fordi jeg ønsker at hjælpe mennesker i nød, der udsat for umenneskelig sagsbehandling.

Det der ikke dræber mig – gør mig stærk, og sammen er vi stærke.

Den 1. februar vender jeg tilbage med fornyet styrke. Jeg har fået mere end nok.

KPnet 29. december 2017