Kampklart landsmøde i Folkebevægelsen – Vi vil ud af EU!

Folkebevægelsen mod EU har afholdt et velbesøgt og kampklart landsmøde i weekenden d. 28.-29. oktober. Stemningen var stærkt præget af den britiske Brexit-sejr og fuld af gejst og vilje til at rejse kampen for målet, at få Danmark ud af EU.

afstemning
Fotos: KPnet og Folkebevægelsen mod EU

180 delegerede og gæster deltog og desuden internationale gæster fra Storbritannien, Sverige og Norge. Mødet blev flot gennemført af Folkebevægelsens komité i Århus, og lagde en plan for retningen for det fremtidige arbejde.

Ud af EU – masser af aktivitet – større bredde

Igen og igen lød det fra talerstolen: Ud af EU er vores hovedfokus, samt opbygningen af EU-modstanden, der er en forudsætning hvis en folkeafstemning skal sikres og Nej’et blive til virkelighed.

Mindst 4 forslag til årsplanen havde en målrettet kampagne for ‘Ud af EU’ som den aktuelle hovedopgave. EU kan ikke reformeres – vi må ud.

En række andre forslag blev behandlet, der alle understøttede denne retning, som at sikre udbygning af Folkebevægelsen i alle dele af landet, at finde vej til de unge og få øget udveksling og diskussion medlemmerne imellem i det daglige. Efter debatten vedtog man en årsplan, der afspejler dette fokus. Mange pegede på at udtrykket Daxit ikke kunne stå alene og ikke måtte skygge for Folkebevægelsens markante slogan “Ud af EU” – der er forståeligt og klart.

Valgteknisk samarbejde med Enhedslisten

På dagsordenen var også beslutningen om et ja eller nej til et valgteknisk samarbejde med Enhedslisten ved det kommende EU parlamentsvalg i 2019. Ligesom APK – der er kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU – mente også mange andre, at dette listesamarbejde er problematisk. Folkebevægelsen mod EU har netop sin store force ved at samle bredt omkring kravet Ud af EU – en nødvendighed, hvis flertallet skal vindes. At forbinde sig tæt til et enkelt parti er indsnævrende.

Listesamarbejdet vandt dog afstemningen, men ikke massivt. Forslaget blev vedtaget med 92 stemmer for valgsamarbejdet, mens 62 stemte imod. En undlod at stemme og en stemme var ugyldig. Mange der stemte for delte bekymringen mht Folkebevægelsen tværpolitiske profil, men valgte at sige ja ud fra problematikken ’stemmespild’. Efterfølgende fik et forslag om at der skal arbejdes målrettet med at opnå større politisk bredde da også stor opbakning.

Her bliver det vigtigt at sikre at Folkebevægelsen i den kommende valgkamp kører helt selvstændigt med egen profil og valgmateriale.

Skal kampen vindes må der samles bredt. Nej til EU er ikke kun et venstreorienteret krav, ligesom forsøget på at stemple EU-skepsis som højreorienteret er lige så forkert. UD af EU-kravet rækker langt bredere. Vi mærker EUs klamme hånd på alle centrale områder. EU dikterer Danmarks finanslov, har stukket retningen ud for ‘reformer’ på dagpenge, efterløn, førtidspension, udlicitering og lagt kommunernes budget fast og forsøger nu at presse alle medlemslande med i Euroen og som deltagere i en fælles angrebshær.

Kampen mod følgerne af EU rammer flertallet og flertallet har interesse i at tage vores nationale selvbestemmelse tilbage.

Vi har et momentum – stemning for at handle

Folkebevægelsen mod EU er en aktiv bevægelse, ikke en vælgerforening. Der blev på landsmødet givet udtryk for paratheden til at handle, at omsætte viden om hvor EU er på vej hen. Alle folkeafstemninger har vist, at jo mere folk ved om EU, jo mere modstandere bliver de. EU arbejder sig med hurtige skridt mod en politisk, økonomisk og militær union – den viden skal ud til mange.

Her blev det også påpeget, at det nødvendigvis er gennem opbygningen af EU-modstanden i Danmark, at slaget for en folkeafstemning skal slås. Det betyder bl.a. at Folkebevægelsen som organisation må stå markant frem med talspersoner fra bevægelsen – fra komiteer og landsledelse for at samle tilhængere og nye aktive. Folkebevægelsen må samle viden og uddanne meningsdannere, så vi er klar i debatten, og EUs konkrete betydning og nye skridt kan belyses.

En bekymring der blev rejst af flere er at Folkebevægelsen – på grund af EUs ustandselige nye skridt – retter sin opmærksomhed mod mange forskellige spørgsmål, som i praksis kommer til at skubbe hovedkampagnen lidt til side. Ligesom bekymringen om at parlamentsarbejdet tager for mange ressourcer fra kampen herhjemme blev taget op.
Her blev det også påpeget, at der ikke må skabes illusioner om at ‘alternative’ udgaver af EU er en mulighed, eller at parlamentsarbejdet kan skabe grundlæggende ændringer i et EU der bygger på selvbestaltede traktater og kapitalinteresser.

At det er Folkebevægelsens holdning, at EU ikke kan reformeres blev da også slået fast på landsmødet.

Povl Dissing får årets træskopris

Povl DissingRina Ronja Kari overrækker årets Træskopris til Povl Dissing

Folkebevægelsen mod EU uddeler hvert år på sit landsmøde den såkaldte træskopris. Træskoene symboliserer evnen til at stå fast, og prisen gives til en dansk og en international modtager, som har stået særlig fast på EU-modstanden i det forgangne år.

Træskoprisen gik i år til Povl Dissing, der gennem årene har været en trofast støtte af et Nej til EU og altid har stillet op for Folkebevægelsen. Povl Dissing sagde bl.a. ved overrækkelsen:

“Jeg er meget glad for at være her sammen med jer i dag. Mine sange og min musik er jo min måde at vise min modstand mod EU, og jeg er glad for, at det kan gøre en forskel”.

Den internationale Træskopris: Til det britiske folk

Sir-Bill-CashDen britiske kampagne for et ‘Leave’ har været opbygget gennem årtier, og vandt med Brexit en kæmpesejr, der beviste, at det faktisk kan lade sig gøre at tage dette skridt, uanset hvilke aftaler briterne ender med at opnå. EU er ikke en eviggyldig størrelse, og dette momentum er der i Folkebevægelsen en meget stærk stemning for at handle på.

Den internationale Træskopris gik da også til det britiske folk, der kæmpede et Leave igennem i 2016. Prisen blev modtaget af den fremtrædende britiske EU-modstander Sir Bill Cash.

Brexit hyldest
22859988_1216389085129649_6547135577577003212_oUdsnit af landsmødets skilteaktion: EU ud af kommunerne!

Folkebevægelsens nye landsledelse

Landsmødet valgte en ny landsledelse på 21 medlemmer.

Sven Skovmand, medlem af Folkebevægelsens landsledelse sluttede weekendens møde af med ordene:

– Det har været et usandsynligt dejligt landsmøde, hvor der er taget vigtige beslutninger. For første gang i lang tid føles det som om der er et opbrud på vej. Landsmødet har været præget af dette og i fremtiden kan der ske store ting til gavn for Folkebevægelsen og det vi ønsker.

Ny landsledelse 2017
Læs mere om landsmødet på Folkebevægelsens hjemmeside.

Folkebevægelsens årsplan vedtaget på landsmødet

 

Kpnet 30. oktober 2017