Når Storbritannien forlader EU står der angiveligt 73 pladser i EU-Parlamentet tomme. EU-Parlamentet har behandlet et forslag om at lade de tomme pladser overgå til tværnationale stemmelister – en drøm for unionstilhængere.
Det er EU’s plan hurtigt at udvikle unionen frem mod en fuldt udbygget føderal stat, minimum for Eurolandene, hvor den fælles valuta følges op af fælles overordnet politisk og økonomisk styring, fælles hær mm.
Det vil sige at de eksisterende nationalstater på dette tidspunkt ikke længere vil have nogen form for reel magt tilbage i forhold til beslutninger i EU og heller ikke længere kan tage nogle afgørelser af betydning der gælder i landet selv – alt vil overgå til unionens styring. De afgørende beslutninger vil blive taget i selvbestaltede grupper som EU-Kommissionen og med et EU-Parlament der vil fungere som demokratisk pynt for unionen.
D. 11. september blev et forslag behandlet om at lade Storbritanniens 73 pladser her overgå til overnationale opstillingslister. Beslutningen blev dog at udskyde afgørelsesen til efter Brexit.
Macron og Varoufakis har en fælles plan
To af de mest bemærkelsesværdige støtter for den overnationale idé er den franske præsident Emmanuel Macron, der netop nu har fremsat forslag om voldsomme nedskærings’reformer’ for franske arbejdere – og i almindelighed er fortaler for en hurtig udvikling af en overnational union – og Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister og senere initiativtager til DIEM25, der har slået sig op som ‘dybtgående’ kritiker af EU.
Den fælleseuropæiske bevægelse DIEM25 overvejer at stille op til EU parlamentsvalget i 2019. DIEM25 går ind for at alle pladser her skal besættes af transnationale partier og lister. I Frankrig støtter Macron forslaget om at lade Storbritanniens pladser overgå til dette som et skridt mod “et dybere demokrati” – og Varoufakis støtter Macron, og udtaler:
“Jeg er vældig glad over at høre at Ammanuel Macron bakker op, kun delvist, men ikke desto mindre er det bedre end ingenting. Vi ønsker at alle skal vælges ind på basis af en pan-europæisk stemme”.
Varoufakis afslører og kritiserer EU, men støtter samtidigt at EU-projektet kan overleve ved at forsøge at samle folk omkring utopiske planer for hvordan det kan reformeres og demokratiseres, mens det reelt bevæger sig mod at være en diktaturstat for EU’s finans- og monopolkapital.
Varoufakis vender skytset mod ‘nationalismen’, og forsøger at få modstanden mod reaktionær forherligelse af det nationale drejet over til en strømning, hvor man afskriver nationalstaten som noget der er værd at forsvare.
Den gamle trotskistiske teori om afskaffelse af nationalstaterne kommer behændigt ind som en støtte for monopolernes projekt for unionsstaten. Det kan lyde godt med paroler om et ’rødt Europa’, men i praksis bliver det kun til hjælp for kapitalismen, når man dropper den fælles kamp for nationale rettigheder til fordel for den ‘fælles europæiske’. Kampen for selvbestemmelse kan samle bredt og er et vigtigt forsvar for vores eksistens som stat og de muligheder det giver for at styrke klassekampen og ændre samfundet. Under kapitalismen er det absolut ingen fordel at opgive nationalstaterne, hvor der eksisterer en vis grad af parlamentarisk indflydelse. Politikere og regeringer kan væltes – det er ikke tilfældet i EU, hvor de der har den politiske magt, f.eks. retten til at stille lovforslag ikke engang er på valg og kapitalen derfor står stærkere.
Samme tendens er det fælleseuropæiske parti European Left udtryk for.
Enhedslisten er medlem af European Left, og folketingsmedlem for EL, Rune Lund udtrykte i Information partiets holdning til hvilket alternativ til EU Enhedslisten kæmper for på denne måde:
”Her ville vi lave et mere demokratisk, mellemstatsligt og mere fleksibelt samarbejde, hvor der var fokus på almindelige menneskers behov og på den nødvendige grønne omstilling. Vi ser gerne, at det bliver et EU og Europa i flere rum og flere hastigheder”.
Muligheden foreligger i Enhedslistens øjne for at reformere og demokratisere EU. Partiet har da også taget konsekvensen og opstiller i 2019 som selvstændigt parti til EU-Parlamentsvalget fremfor at pege på Folkebevægelsen mod EU.
Folkebevægelsen mod EU sidder i EU parlamentet for at kæmpe imod den overnationale stat og for at forlade EU og tage selvbestemmelsen tilbage. Det er Folkebevægelsen formål at samle den danske EU-modstand, og arbejde for at få Danmark meldt ud, et mål der naturligt hænger sammen med at opstille på en dansk liste for netop at pointere at beslutninger skal tages i vores eget land, ikke overnationalt.
Læs også
EU’s fremtidsvision efter Brexit: Hurtig opbygning af unionen som økonomisk og militær stormagt
KPnet 18. juli 2017
Junckers 5 veje – vælg frit – alle veje fører til Rom!
KPnet 3. marts 2017
EU i krise: Processen for unionsstaten speedes op med nye planer fra EU parlamentet
KPnet 27. februar 2017
12. september 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
