Donald Trump og Angela Merkel i Det Hvide Hus:
Forstærket oprustning og mere krig står på dagsordenen.
USA’s præsident og EU’s de fakto præsident står for en politik, der garanterer nye krige – og voldsomme sociale nedskæringer mange år frem. Kampen mod oprustningen og for at komme ud af de reaktionære krigsalliancer EU og NATO må tage nye skridt fremad, siger Arbejderpartiet Kommunisternes formand Dorte Grenaa.
NATO-landene skal bruge mindst 2 pct af deres BNP på militær. Det gentager både Trump og Merkel i Washington. Samtidig vedtager EU-parlamentet konkret plan for opbygningen af EU-hæren (Europahæren) også baseret på de 2 pct. Lars Løkke og Hjort Frederiksen klapper lydigt.
Verden står uden tvivl overfor en periode med voldsomt forstærket oprustning og en permanent trussel om storkrig og mulig atomkrig mellem Vesten (USA – EU – NATO) på denne ene side og Rusland og/eller Kina med flere på den anden – foruden permanente ’mindre’ krig også mod nye lande. Nordkorea og Iran er direkte i skudfeltet – og USA fører åbenlyst krig i Syrien.
Mødet i Washington den 17. marts mellem Donald Trump og Angela Merkel, som på forhånd havde erklæret at hun både repræsenterede Tyskland og EU, og fungerer som formand for G20, bekræftede fra begge sider bestræbelsen på at sætte fornyet fart i krigsøkonomien.
EU-parlamentet afskibede samme dag en rapport om den planlagte EU-hær (Europahæren). Den understreger at det er afgørende, ’at øge de nationale forsvarsudgifter til 2 % af EU’s BNP’. Det vil betyde ’ekstra udgifter på næsten 100 mia. EUR0 til forsvar ved udgangen af det kommende årti’ (2020’erne). Det vil sige mindst 750 milliarder kroner til militær, krigsforberedelser og krig.
Se
EU-Parlamentet anbefaler fælles EU-hær
Folkebevægelsen mod EU 17.marts 2017
Våbenindustrien er beslutningstager i EU: Dens gyldne tider bliver bedre endnu
KPnet 22. februar 2017
Trump har forslået en drastisk forøgelse af det amerikanske rustningsbudget, i forvejen langt det største i verden. Han lægger samtidig stærkt pres på alle andre NATO-lande om at øge deres militærudgifter. USA bliver snydt af nogle af sine allierede, der ikke har opfyldt 2 pct. rustningskravet. Sidste år brugte USA 3.6 pct. af sit bruttonationalprodukt på militær.
Ved mødet med Merkel erklærede Trump, at han støtter ’et stærkt NATO’, men at Tyskland og andre europæiske lande betale ’en fair andel’ af krigsalliancens udgifter:
– Mange lande skylder store mængder penge fra tidligere år og det er stærkt unfair over for USA. Disse lande må betale hvad de skylder, sagde han på pressekonferencen med Merkel efter deres møde.
En række europæiske NATO-lande lande har i tiden efter den kolde krig mod Sovjetunionen skåret ned på militærudgifterne. En række østeuropæiske lande har imidlertid øget dem under den nye kolde krig med Rusland efter de er optaget i NATO. Ingen lande har imidlertid forpligtet sig til at have opfyldt NATOs 2 pct-målsætning nu. Det var en målsætning, der blev vedtaget i 2006, da Fogh var dansk statsminister og førte landet ud i den ene krig efter den anden, og gentaget på NATO-topmødet i Wales i 2014. da det var socialdemokraten Helle Thorning Schmidt.
Se oversigt over militærudgifterne hos en række NATO-lande og erklæringen fra NATO-topmødet i Wales
Military spending by NATO members
The Economist
Wales Summit Declaration
5. September 2014
Tyskland arbejder på at nå de 2 pct, og øgede militærudgifterne med 8 pct. sidste år, og vil gøre mindst det samme i de kommende, sagde Merkel hos Trump. Hun fremhævede at der m.h.t. at vurdere bidrag til ’sikkerheden’ også er andre aspekter og facetter, som må taget i betragtning. Hun glæde sig over de fortsatte ‘missioner’ (dvs krigene) i Afghanistan og andre steder. Tyskland fastholder sin 2 pct. målsætning fra 2024. EU som sådan fastslår og fremrykker den som målsætning.
Se udskriften fra pressemødet
Joint Press Conference with President Trump and German Chancellor Merkel
Danmark hører til de lande, Trump taler om, med ca. 1,1 pct af BNP til militærudgifter – selvom Danmark er med i en meget aktiv rolle i alle USA’s og NATOs krige, der lægger det ene land efter det andet i ruiner, har slået hundredtusinder ihjel og produceret millioner af flygtninge, i en aktiv. Og selvom Danmark er i gang med historiens største våbenhandel med indkøb af de nye F35-angrebskrigsfly. Danmark står altså til at skulle næsten fordoble udgifterne til våben og krigsstyrker.
Samtidig med at Merkel var i Washington hos Trump og EU-parlamentet voterede for en Europahær og 2 pct i miliærudgifter, var NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg på officielt besøg i Danmark med en stor ønskeliste til dansk oprustning.
Det medgørlige Danmark skal nemlig være med til at skabe et gennembrud for den massive oprustning i de vesteuropæiske NATO-lande. Med nye kampfly, artilleri og droner til en kommende krig mod Rusland.
– Vi havde et godt møde, hvor jeg fik understreget, at Danmark forsat ønsker at være et kerneland i NATO, og at Danmark anerkender behovet for at bidrage til at øge Alliancens forsvarsudgifter i lyset af den nuværende sikkerhedssituation, erklærede krigsminister Hjort Frederiksen efter mødet med Stoltenberg.
Statsminister Løkke bekræftede at nu hedder det fuld fart på med at krigsforberedelser og øgede militærudgifter. Også Danmark skal nå op på 2 pct af BNP i 2024. Det vil ifølge JyllandsPosten betyde 31 milliarder kroner ekstra hvert år til oprustning. Det er ca. en Øresundsbro om året. (Anlægsudgifterne udregnedes i 2000 til 30.1 mia. kr.)
NATOs og EU’s oprustning og den øgede krigsfare fører til store protester og en forstærket kamp mod militarisering og krig i de lande, der er medlemmer eller tilknyttet disse imperialistiske alliancer.
Mødet mellem Merkel og Trump var også et led i forberedelsen af det kommende NATO-topmøde i Bruxelles den 24.-25. maj. Der forberedes store protestmanifestationer i den forbindelse. Det gælder også for G20-mødet, som finder sted i Hamborg den 7. og 8. juli. Donald Trump deltager også der.
Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne, siger:
– Verden driver helt sikkert hen mod en ny storkrig, medmindre arbejderne og folkene får stoppet den. Den kan stoppes, hvis krigsmodstanden udvikles til nye højder som under den kolde krig eller ved invasionen af Irak i 2003. Der må i land efter land kæmpes imod oprustningen og militariseringen, krigsdeltagelse og en kommende storkrig.
– Oprustningen og krigene bliver betalt af arbejderne og det store flertal med sociale nedskæringer og reallønsfald. De ulovlige og katastrofale krige har været dyre for Danmark og det danske samfund. Og nu skal udgifterne fordobles. Den politiske elite i Danmark har allerede ondt i ryggen og stemmetallet af at bukke for amerikanske præsidenter og anbringe Danmark i forreste række i krigene.
– Det er noget helt andet, der skal til, konstaterer Dorte Grenaa: Nemlig et opgør med EU- og krigspolitikerne. Danmark må ud af både NATO og EU, Danmark må blive selvstændigt, så der kan føres en politik for fred og fremgang. Begge alliancer betyder krig og nedskæringer og penge til rustningsindustrien og monopolerne og større knaphed for de fleste. Ikke mindst for de unge.
Se også
Kraftig udvidelse af militæret og grønt lys for operativ EU-hær
KPnet 7. marts 2017
APKs formand Dorte Grenaa: Kampflykøb øger faren for inddragelse i atomkrig
KPnet 27. maj 2017
KPnet 18. marts 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
