EU superstaten er på mange måder i modvind i medlemslandene. Senest har vi set hvordan EU-fanatiske partier herhjemme har forsøgt at ‘løse problemet’ ved at få kommende regeringer til at binde sig til aldrig at udskrive en folkeafstemning om medlemskabet. En afstemning de tydeligvis forventer at nej-siden kan vinde. EU’s svar på krisen er at speede unionsprocessen op. Vores må være at intensivere arbejdet for en folkeafstemning for at komme ud af EU.
Forslaget fra SF, Radikale og Alternativet må siges at være et kæmpe selvmål, der afslørede partiernes totale mangel på respekt for hvad danskere anser for almindelige demokratiske spilleregler. Venstres Løkke Rasmussen måtte skynde sig at foregive en accept at befolkningens ret til at give sin mening til kende, mens han samtidig forsøgte at slå fast, at der selvfølgelig ikke var udsigt til at der kunne være flertal bag en Daxit.
Storbritannien har besluttet at melde sig ud, og i medlemslandene er der omfattende reaktioner mod unionens politik, som løntrykkeri, sociale nedskæringer, diktater ifht nationale beslutninger, kulturel ensretning mm. Unionens ‘løsning’ er at øge tempoet frem mod en fuldt udbygget unionsstat med fælles budgetter, socialpolitik, skatteopkrævning, regering, udenrigspolitik og en aggressiv fælles hær før flere lande vælger at forlade monopolkapitalens projekt. Til det formål har EU-parlamentet vedtaget 3 resolutioner om unionens vej frem.
EU parlamentet i front – “EU står med ryggen mod muren”
Når man vælger at lade EU parlamentet være initiativtageren til de nye skridt er det formentligt i et forsøg på at give udviklingen et demokratisk skær, en bestræbelse der løber som en rød tråd gennem ‘visionerne’. Unionens parlament skal gives større magt og et helt system af beslutningsprocesser skal indføres, mens de nationale parlamenter i stilhed sættes ud af spillet. Det skal se demokratisk ud, mens diktaturet tager over.
Nogle af de nye udviklinger mener man kan gennemføres indenfor Lissabon traktaten der blev vedtaget i 2007 ved at udnytte dens ‘fulde potentiale’, men andet kræver en helt ny traktat. Tiden er knap, fremhæver talspersonerne. Som Guy Verhostadt udtrykker det:
– Medlemslandene har altid frygtet de dybtgående reformer, men nu står de med ryggen mod muren. Så lad os gøre EU til en ægte union… EU har altid handlet for lidt og for sent – man kan ikke styre et kontinent, når man skal afvente godkendelser fra 28 medlemslande… der findes ingen andre løsninger end de dybtgående reformer vi foreslår med forsvarsunion og en ægte europæisk regering. Ellers vil andre lande følge Brexit.
Fuld udnyttelse af Lissabon traktaten – og snart en helt ny
Udviklingen med et EU i flere hastigheder skal forlades, således at der tilstræbes en fuldt udbygget union for alle medlemslande. Derudover kan der opbygges en gruppe af ‘partnerskabslande’, der står udenfor, men er tæt forbundet med EU. Man slår fast, at kun Danmark og Storbritannien har en egentlig undtagelse ifht Euroen. Alle de øvrige lande, der nu står udenfor Eurozonen skal som princip tilslutte sig Euroen på et tidspunkt, når deres økonomi er klar til det. Og fremover skal det være slut med undtagelser.
Hvad skal ændres meget hurtigt efter unionsbyggernes mening?
EU’s konstitution – hvem bestemmer hvad og hvordan
En række tiltag i retning af fuldt udbygget union foreslås. Generelt skal der gives mulighed for mere fælles handling. Til det formål skal EU parlamentets magt øges. Både dette og ministerrådet skal gives ret til at stille lovforslag, og der skal i langt højere grad tages flertalsbeslutninger i ministerrådet. En mulighed der ligger i den nuværende traktat, men ikke udnyttes.
EU parlamentet skal have større magt over Eurogruppen, og den økonomiske og monetære union, EMU’en udvikles, bl.a. med en social dimension. Stablitetsmekanismen og Finanspagten skal skrives ind i en ny traktat og vedtagelserne skal være bindende.
Mellemstatslige løsninger bør være en saga blot, og der skal betales til et EU budget direkte fra medlemslandene.
Dialog med de nationale parlamenter fremhæves som vigtig, men disse er ”bedst egnet til at forholde sig til spørgsmål på nationalt plan”. Og det bliver uden tvivl et meget underordnet plan, når beslutninger for både økonomien, sikkerhedspolitikken og forsvarspolitikken flyttes til unionsplan.
Forsvars- , sikkerheds- og udenrigspolitik gøres fælles
Resolutionerne peger på ‘store mangler ifht fælles sikkerheds- og forsvarspolitik’ bl.a. hvad angår ”truslen fra Rusland og Syrien”. Der skal derfor hurtigt oprettes en europæisk forsvarsunion, hvor der skal udnævnes en egentlig fungerende udenrigsminister for unionen. Der oprettes et fælles hovedkvarter som første skridt, og et militært fælles råd bestående af forsvarsministre dannes, mens samarbejdet NATO-EU styrkes.
Udviklingen af Europol, sikkerhed og terrorberedskab
EU’s antiterrorkapaciteter skal opgraderes, og der skal udvikles en egentlig europæisk undersøgelses-og efterretningskapacitet indenfor Europol. Sikkerhed og beslutninger omkring dette skal på alle punkter overgå fra nationalt til overnationalt plan.
Medlemslandene har i øjeblikket magt over antallet af arbejdssøgende fra tredjelande, og dette skal ændres i den fuldt udbyggede fælles asyl- og immigrationspolitik for unionen som man vil indføre. Hertil skal også Dublin konventionen revideres.
Energi og klima
En ægte europæisk energiunion skal gennemføres, og der skal ligge fuld beslutningsdygtighed ifht klimaaftaler.
Befolkningernes engagement skal skabes
Det er meget tydeligt at man forsøger at trække EU-landenes befolkninger ind i en sammenhæng hvor man skal føle at man deltager i en demokratisk proces i EU, mens de nationale parlamenter reduceres grundlæggende.
Der skal introduceres et unionsvalg. Nationale parlamenter skal have ret til at stille forslag i rådet, og ministerrådet og parlamentet skal have ret til at fremsætte lovforslag, ligesom EU parlamentet skal have denne ret.
Stop for at enkeltlande kan stoppe unionsudviklingen
Når der forhandles en ny traktat skal denne ikke længere ratificeres af alle medlemslande, men i stedet af 4/5 af medlemslandene.
Kommissionen skal have magt til indsigelse ifht lande der går imod ‘unionens værdier’. Kommissionen bør blive en egentlig udøvende magt, og dens størrelse reduceres, så den bliver en ‘effektiv unionsregering’.
Ud af EU!
Det eneste effektive middel til at undgå dette morads vil være en udmeldelse af unionen. Dele af venstrefløjens idéer om demokratisering af EU passer som fod i hose med EU’s store bedrag om at problemerne løses indenfor unionen i en demokratisk proces. EU er skræddersyet til at være storkapitalens diktaturstat og der er nu ved at blive taget mål til de sidste tilpasninger. Det haster med at komme ud.
Folkebevægelsen mod EU står i spidsen for denne kampagne, og over hele landet deles avisen Daxit – følg briterne ud af EU.
Den kan bestilles hos Folkebevægelsen mod EU
Se resolutionerne fra EU parlamentet her
Parlamentet fremlægger sin vision for fremtidens EU
Læs også
Våbenindustrien er beslutningstager i EU: Dens gyldne tider bliver bedre endnu
KPnet 22. februar 2017
EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025
KPnet 5. juli 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
