Hvorfor går de fleste løse jobs til kvinderne?

Antallet af de løse, usikre, tidsbegrænsede midlertidige jobs stiger eksplosivt og en stadig voksende del går til kvinderne. Overalt er udviklingen den samme – i Danmark som i resten af EU.  

Af Kommunistisk Politik

kontraktarbejde_kvinder

Hvis du er nyuddannet,  er dine chancer for at få et fast job blevet langt mindre end tidligere. Og er du kvinde, er dine chancer endnu ringere, end hvis du er mand.

Knap halvdelen af alle nyuddannede kvinder, der overhovedet får job, ender i en løs midlertidig ansættelse, viser ny undersøgelse fra DJØF. I 2014 gjaldt det 42 procent af kvinderne, i dag er dette tal vokset til 45 procent, mens det gælder for 25 procent af mændene.

For mange betyder det at man må hoppe fra det ene løse job til det andet og bare håbe på, at man ikke falder ned i et arbejdsløshedshul undervejs. At det giver en meget usikker situation og fremtid, siger sig selv. Ligesom at kvinderne fra start kommer bagud på løn, pension m.m.

For at dække over virkeligheden har man fundet på et besynderlige begreb som navn, nemlig prekære job. Det betyder, at man kun er midlertidig ansat i en kortere periode, som kontraktansat, projektansat, vikar, korttidsansat eller lignende.

Tiltrækkes ubevidst

Hvorfor fordelingen af løse og faste ansættelser er så skævt fordelt har man længe ment i DJØF – akademikernes fagforening, at man kun kan gætte på.

”Det kan være, at kvinderne i højere grad end mændene tænker: ’Vi skal for enhver pris have et job’. De er måske hurtigere på aftrækkeren og søger alt. Og det kan også være, at fx barselsvikariater helt ubevidst tiltrækker kvinder og bliver besat af kvinder, fordi det jo typisk er en kvinde, der skal vikarieres for.” Sådan sagde den tidligere DJØF formand Lisa Herold Ferbing i en kommentar.

Det sidste halve århundrede har diverse forskere, fagbosser og politikere forsøgt at komme med den ene mere syge bortforklaring end den anden på, hvorfor det er kvinderne der stadig ender i de løse job og de dårlige arbejdsmarkedsstatistikker.

Først var det så fordi kvinder ingen uddannelse havde. Det har de nu. Så var det fordi deres uddannelse lå efter mændenes. Det gør den generelt ikke mere. Så var det ’det kønsopdelte arbejdsmarkedet’ med kvindefag og mandefag, hvor kvinderne ”valgte galt” og valgte frisør i stedet for læge og direktør. I dag vælger piger ikke længere sådan.

Så var det strukturelle forhold udenfor vores indflydelse og så svingede det igen tilbage til fordomme, ideologiske barriere og vores egen ubevidste skyld.

Mere end blot barselsorlov

Klart at kvinders lange barselsorlov spiller ind. De fleste yngre kvinder har oplevet at blive spurgt ind til forventede børnefødsler, selvom det ikke er lovligt ved en ansættelsessamtale.

Med raseringen af den offentlige sektor bliver kvindernes hovedansvaret for børn og familie til stadig større dobbeltarbejde – og ofte tredobbelt med ansvar for ældre og syge familiemedlemmer oveni.

Det svækker kvindernes stilling på arbejdsmarked. Både når det gælder ulige arbejds-, løn- pension- og ansættelsesforhold.

For helt basic er kvindernes stilling som køn i det kapitalistiske samfund og økonomi længere ud mod kanten af arbejdsmarkedet end mænds og med dobbeltarbejdet i familien ved siden af. Kvinder fungerer som en arbejdskraftreserve og ikke kun ved arbejdsløshed, hvor der kan slides og trækkes i hver sin ende af elastikken, for at arbejdsgiverne kan få arbejdskraften billigst mulig.

Fleksibel freelancer

Når næsten halvdelen af alle nyuddannede kvinder, der kommer i arbejde ender i en tidsbegrænset midlertidig ansættelse skyldes det ikke mindst, at disse jobs udgør en hurtig voksende del af de job, der overhovedet er.

Det samme ses i hele EU’s indre marked.

Over halvdelen af de arbejdspladser, der er skabt i den europæiske økonomi siden 2010, har været gennem tidsbegrænsede kontrakter. Ifølge rapporten ‘Future Working: The Rise Of European’s Independent Professionals’, som udkom sidste, år er omkring 25 procent af den europæiske arbejdsstyrke i dag freelancere eller iPros (independent professionals), som de meget fint kaldes i rapporten.

Større fleksibilitet og lavere lønomkostninger for arbejdsgiverne – større usikkerhed og utryghed i kvindernes arbejdssituation. Større og voksende uligestilling.

Kvindekrav 8.marts

Når APK i sin 8.marts platform rejser kravet om 30 timers arbejdsuge – 6 timers arbejdsdag indeholder det samtidig krav om, at det skal være arbejde på almindelige ansættelsesvilkår. Hverken som tvangsarbejde på kontanthjælp eller kontraktansat som højtuddannet løsarbejder.

Se også

Kvindeuligeløn på 30 pct. i forhold til uddannelse – og lavtlønnen falder
Af Dorte Grenaa, KPnet 11. december 2014

Læs APKs 8.marts platform
Kvindernes internationale kampdag 8. marts 2017

Se programmet for 8. marts møde i København:

Kvinder i klassekampen
Oktober Bogbutik kl. 19:00 – 22:00
Vesterfælledvej 1B, 1750 København

 

 

KPnet 23. februar 2017


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater