Af Anette Wium
Jeg er 75 år, og har altid arbejdet for fred, men måske kan det blive for sent at lave fredsarbejde, fordi vi er blevet for mange mennesker på jorden, spiser for meget kød og har forurenet for meget, men især fordi militærkomplekset måske allerede styrer verden?
Men derfor skal vi jo ikke give op. Danmark er et lille land, men vi kunne sagtens blive foregangsland for freden, ligesom de andre Skandinaviske lande.
Hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at få fred i verden, så er der kun En vej, nemlig en voldsom nedskæring af militæret over alt i verden.
Hvis NATO ikke går tilbage til at være en ren forsvarsalliance (hvad det måske aldrig har været?), men fortsætter med at blande sig og føre angrebskrige overalt i verden, så må vi bare ud af NATO, og koncentrere os om fredsarbejde, både udenfor og i FN, som trænger til al tænkelig positiv opbakning, foruden en masse penge.
Vi skal ALDRIG deltage i angrebskrige, som vi desværre har gjort det i de senere år. Skammen er uafvaskelig for Danmark, og har hver gang vist sig at føre fra slemt til meget værre for dem vi ville ”hjælpe”, senest både i Irak, Afghanistan og Libyen. For ikke at tale om lidelserne for soldaterne og de pårørende til de døde soldater.
LÆS HELE INDLÆGGET PÅ KPNETBLOGS HER
Kpnet 21. september 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
