“Danmark – et krigsførende NATO-land” – Af Tine Spang Olsen

Oplæg på Nordiske Fredssamtal, Degerfors 12.-14. august  2016
Af Tine Spang Olsen
Stop Terrorkrigen – Ud af NATO

Jeg vil starte med at sige mange tak for invitationen til at tale her i dag, jeg er stolt af at kunne være en del af dette vigtige arrangement i Degerfors.

Danmark har mange fællestræk med de øvrige nordiske lande, men også en del særtræk. Jeg skal prøve at undgå at komme for meget ind på det fælles nordiske, som Pål Steigan jo vil behandle, men helt kan det ikke undgås. Jeg vil tale om Danmarks krige og oprustning og Danmarks rolle i NATO, og endelig om den danske fredsbevægelse og fremtiden.

Danmark er karakteriseret ved at være et lille land med meget tætte relationer til USA, vi er medlem af både NATO og EU og er i rigsfællesskab med Grønland. Vi er et land, der har deltaget i USA’s og NATO’s krige siden 1990’erne og siden 2002 har vi været konstant krigsførende.

Den kritiske situation vi lever i gør det livsvigtigt, at vi i fredsbevægelsen gør NATOs oprustning og krigsforberedelser til et kernespørgsmål, for herfra kommer den største fare for krig og også faren for en tredje verdenskrig.

Spørgsmålet om NATO -medlemskabet har i mange år stort set været holdt ude af fredsbevægelsen, og da vi under fredsfestivalen i Århus i 2014 gik gennem byen med paroler som Danmark ud af NATO!
var det ikke sket i demonstrationer i mange år, men mange mennesker syntes det var befriende.

Hvordan kom Danmark med i NATO i 1949 – påskekrisen

Jeg vil nu tage et lille spring i tiden tilbage til 1940’erne, fordi det der skete der siger en del om dansk politik.

Danmark blev trukket ind i NATO i 1949 ved et propaganda-kup.
Efter 2. verdenskrig var den danske befolkning ret positivt indstillet overfor Sovjetunionen, og den udbredte holdning var, at Danmark burde være et neutralt land.

Forhandlingerne om et forsvars samarbejde i Norden var i gang efter et forslag fra Sverige om
Norden som en neutral blok. Men dette var ikke en del af USA’s plan. Atlantpagten, det senere NATO var på vej som en del af den kolde krig mod Sovjet.

Der blev udspredt vedholdende rygter om at et kommende angreb på Danmark var på vej fra Sovjetunionen, og lige pludseligt gik det hele meget hurtigt. Norge underskrev Atlantpagten, og kort tid efter gjorde Danmark det samme. Det nordiske samarbejde og neutraliteten var skrottet.

Som en af ministrene udtrykte det i Folketingsdebatten:

”Hvis vi ikke siger ja til indbydelsen fra de 7 frie nationer, vil vores stilling være usikker, vi vil have isoleret os, og vi må være forberedt på en ny 9. april”

Tilslutningen til NATO skete dog ikke uden modstand

Demonstration mod tilslutning til Atlantpagten i 1949

Det næste store spørgsmål kom til at dreje sig om atomvåben.

NATOs strategi var før som nu bygget på atomvåben, men modstanden har lige siden krigen været stor i Danmark, så derfor gennemførte man et decideret dobbeltspil. Nok også for at berolige Sovjet Unionen

Den socialdemokratiske regering gik i 1950-erne til valg på et ‘Danmark uden atomvåben’ og ‘frit for amerikanske tropper’. Men man modtog umiddelbart herefter raketter fra USA, der udelukkende var bygget til at bære atomare sprænghoveder, og sammen med våbnene var de amerikanske soldater placeret tæt på i baserne i Tyskland.

NATO’s strategi overfor et forestillet sovjetisk angreb var at stoppe det ved at bombe i et bælte over Danmark. Man trænede ‘den brændte jords taktik’ i flyøvelser over landet, men regeringen indskærpede at det skulle ske så så højt oppe at ingen blev opmærksomme på hvad der foregik
………..

En særlig betydning for NATO havde Grønland – dengang som nu.

Efter 2. verdenskrig blev Grønland gennem NATO gjort til et støttepunkt for den kolde krig med Thule Airbase, der blev udstyret med et meget avanceret radarsystem og også blev luftbase for fly. At disse fly bar atomvåben var tophemmeligt og blev først afsløret langt senere. Den danske statsminister Hans Hedtoft havde indgået aftalen i dybeste hemmelighed. Og USA fik rettigheder til den grønlandske undergrund og dets uran.

Officielt har den danske regering aldrig tilladt atomvåben på dansk territorium, så det blev en kæmpe skandale, da et amerikansk fly havarerede i 1968 med 4 brintbomber om bord.

I dag har Grønland selvstyre, men Grønlands udenrigspolitik ligger stadig under Danmark og er dermed i hænderne på NATO og USA.
Gennem Grønland stiller Danmark nu et helt vanvittigt territorialt krav på undergrunden i Arktis på størrelse med Ruslands. Her er bl.a. store mineral- og olieforekomster, og området får større og større strategisk betydning efterhånden som isen smelter.

Arktis bliver opprioriteret i fremtiden. Der skal investeres i satellitovervågning og i flere skibe, og så skal Grønland for første gang have sit eget hjemmeværn inspireret af et canadisk ”rangerkorps”.

Danmarks krige

I sidste uge (5. august 2016) kastede Danmark sine første bomber over Syrien, og har længe været en del af den koalition, der bomber i Irak. Og regeringen siger nu åbent, at det denne gang kan blive nødvendigt at dræbe civile i jagten på Islamisk Stat.

I Afrika har Danmark tropper i både Mali og Sydsudan, og Danmark er stadig en del af NATO’s besættelsesmagt i Afghanistan.

I både Irak, Afghanistan og Libyen har Danmark været en ivrig krigsdeltager. I de to første krige med tropper på landjorden, senere først og fremmest med vores F16 bombefly og udsendte special-tropper.

Nej til krig i Irak – Christiansborg Slotsplads 2003

Danmark gik i krig i Irak på en løgn og i strid med folkeretten, men i stedet for at at blive stillet til ansvar, kunne statsminister Anders Fogh Rasmussen fortsætte karrieren som generalsekretær for NATO. Og den planlagte kommission, der skulle have undersøgt krigen i Afghanistan og Irak blev nedlagt sidste år, da den ny Venstreregering kom til magten. Det skete kort før Anders Fogh Rasmussen skulle have været afhørt af kommissionen. I Danmark bliver der lukket helt af for en kritisk diskussion af krigene og deres følger.

Vreden var stor, bredt i befolkningen, da kommissionen blev nedlagt, og som en reaktion på dette blev Tribunalforeningen dannet i januar i år under mottoet: Vi undersøger Danmarks krige når Folketinget ikke vil. Foreningen arbejder på at skabe et folkeligt tribunal.

Håndfæstning med USA

I maj måned op til NATO-topmødet mødtes de nordiske statsministre med Obama i Det Hvide Hus. Her underskrev de en håndfæstning med opbakning til USA’s politik, og de lovede at fastholde Norden i et øget pres mod Rusland.

Ministrene kappedes om at være tættest på hovedpersonen og få mest ros. Den danske statsminister Løkke Rasmussen mente bestemt at han løb af med sejren

Den er hjemme: Stoltenberg – Løkke – Obama

Nordisk samarbejde skal ikke længere forstås som et alternativ til stormagtspolitik, men betyder her at samle Norden som en brik i NATOs oprustning. Håndfæstningen er skræmmende læsning, og bør studeres af alle.

Statsministrene gav håndslag på, at:

– de deler USA’s verdensbillede og vil sætte sikkerhed og et stærkere militær i centrum
– at sikkerheden i verden er udfordret med Rusland som den aggressive part
-at NATO skal styrkes sammen med sikkerheden i Baltikum og et større nordiske militært samarbejde
-at Ukraines selvstændighed skal forsvares og sanktionerne mod Rusland skal fastholdes indtil Rusland opgiver sit krav på Krim.

Allerede i januar blev der indgået en bilateral aftale mellem Danmark og Sverige om frit at kunne flyve med bevæbnede kampfly i det andet lands luftrum, og tilsvarende for flåden. ”Det giver flere øjne og ører på Rusland”, begrundede forsvarsminister Peter Christensen aftalen.

Danmarks oprustning

Vi nåede så frem til NATO-topmødet i juli måned, og her blev Danmark igen kritiseret af USA for at have et alt for lille militærbudget. Men man anerkendte, at pengene til gengæld bruges meget præcist til krigsdeltagelse og krigsforberedelser.

Og ser man på militærudgifter pr indbygger, så ligger Danmark faktisk helt i top og bliver på verdensplan kun overgået af USA, Norge, England og Frankrig.

Det blev slået fast på mødet, at Danmark sender tropper til Estland

Som et vigtigt led i NATOs opmarch og aggression mod Rusland, bliver der for første gang siden den kolde krig dannet faste NATO-baser i en linje fra de baltiske lande i nord til Polen og senere muligvis helt til Bulgarien i syd. En samlet front vendt mod Rusland.

Som svar på NATOs påstand om at opmarchen skyldes russisk aggression mod Ukraine, taler det næste kort sit tydelige sprog. Siden murens fald er en stribe af tidligere østlande blevet medlem af NATO.

Danmark sender soldater til Estland, og på NATO-topmødet i juli fordoblede Danmark antallet af soldater til 200 for at vise den gode vilje.

Danmark bygger her videre på de særlige imperialistiske traditioner i Baltikum. Det var her Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen under korstogene i 1200-tallet. Også nazisterne lovede i sin tid den danske regering de baltiske lande som belønning for deres samarbejde under besættelsen.

C.A. Lorentzens maleri fra 1809 af ‘Dannebrogs fald fra himlen’

Missilskjold

På NATO-topmødet i 2014 annoncerede den daværende statsminister, socialdemokraten Helle Thorning Schmidt, at Danmark tilslutter sig NATOs missilskjold.

Selvom missilskjoldet officielt skal beskytte mod angreb fra de såkaldte slyngelstater, er funktionen nok så meget at beskytte NATO-landene, så de selv får friheden til at affyre missiler uden at kunne rammes af gengældelse. Dette gør riskoen for krig og atomkrig i Europa betydeligt større.

I forbindelse med udmeldingen udtalte den russiske ambassadør, at Danmark kan blive mål for russiske atommissiler, hvis Danmark tilslutter sig NATOs missilskjold. Dette blev slået stort op i pressen og udlagt som en russisk atomtrussel mod Danmark, der gik verden rundt og blev stærkt fordømt af NATO, og brugt som et bevis på russisk aggression.

Går Danmark med i missilskjoldet, vil vi også på dette område tilhøre NATOs allermest krigsgale kerne, for kun få medlemslande deltager på nuværende tidspunkt.

(USA, Polen, Rumænien, Tyrkiet) Evt Holland og Tyskland.

Militærbudgettet skal nu sættes op – der skal være råd til nye kampfly

Danmarks krige har i de senere år i høj grad været ført fra luften, og bl.a. derfor er spørgsmålet om nye kampfly så vigtigt.

Lige op til NATO’s topmøde i juli blev det besluttet, at Danmark vælger at købe de amerikanske F35 kampfly. Det er fly der er bygget til at ligge forrest i angreb bag fjendens linjer og til at bære atomvåben. Købet er dog ikke endeligt på plads.

Spørgsmålet om køb af nye kampfly har rejst en ret så omfattende protestbevægelse.

Nej tak til nye kampfly på landsdækkende aktionsdag 27. maj – her København

Kampagnen samler folk til modstand på to spørgsmål:

NEJ til dansk krigsdeltagelse – og Brug pengene på velfærd frem for oprustning

Der er ingen tvivl om, at antikrigsbevægelsen og velfærdskampen hører sammen, og denne kobling møder stor genklang.

Danmarks medlemskab af EU

Et særligt spørgsmål er blevet påtrængende at få med i den danske fredskamp, det er EU.

Den økonomiske union er på vej til at også at blive en militær union. På NATO-topmødet deltog EU’s øverste ledelse og der blev taget store beslutninger om et tæt samarbejde

NATO og EU lægger op til en fremtidig militær arbejdsdeling, og på samme tid sker der nye udviklinger indenfor EU selv:
I et nyt strategi-papir ruller EU en vision ud om unionen som militær stormagt. Sammen med NATO, men også med selvstændige ambitioner om magt og indflydelse i verden.

EU skal ikke længere kun bygge på ‘blød magt’ men tage militære midler i brug. Lande der er parat til det, kan gå foran og begynde at koordinere deres militær og prioritere i fællesskab. Handelsaftaler som TTIP skal bruges parallelt med EU og NATO til at sikre økonomisk og politisk magt, og er ikke uden grund blevet kaldt ‘det økonomiske NATO’.

Ligesom NATO er EU ikke et ‘fredens projekt’ men et projekt for økonomisk og militær dominans og krig.

Rina Ronja Kari, fra Folkebevægelsen mod EU taler på demonstration i Århus

Et rigtig vigtigt punkt: Hvad gør vi i fredsbevægelsen?

Det er vigtigt vi bliver en modvægt til krigspropagandaen som kører på fuld kraft. Vi må kunne pege på præcist hvor krigsfaren kommer fra. At NATO forbereder krig – ikke sikrer freden. At krigene ikke stopper terror, men kun skaber mere terror. Vi må samle en stor opinion, der siger STOP KRIGENE og tager fat om ondets rod.

Vi må gøre det klart hvilken rolle vores land og de nordiske lande er tiltænkt. At Norden og Europa kan ende som krigsskueplads, og at denne krig kan blive en atomkrig.

Faren for atomkrig vil være et vigtigt aspekt, der kan samle folk.

Danmark har en lang tradition for at sige Nej til atomvåben – her fra atommarchen i 1961

Spørgsmålet om NATO har altid været centralt i den antiimperialistiske del af fredsbevægelsen, men er i nogen grad blevet skubbet til side. Propagandaen for ‘krigen mod terror’ og nødvendigheden af krigene har været stærk og har været med til at frede NATO.

I fredsbevægelsen må vi også pege på, at terrorgrupperne ville have meget lille udbredelse, hvis ikke Vesten støttede dem aktivt med penge og træning, for at bruge dem som påskud for at føre krig. Også Danmark har været aktiv i at starte borgerkrigen i Syrien gennem støtte til Syriens Venner.

Opmærksomheden omkring Danmark som krigsførende land – og modstanden imod det – er helt sikkert i fremgang. En erfaring fra det sidste år er, at koblingen mellem den ødelæggelse der sker af velfærden, mens man har råd til at investere i krig – som vi har gjort det i kampagnen mod nye kampfly – har fået stor opbakning og vinder megen genklang.
………………………

I forhold til jer i de andre nordiske lande vil det vil være rigtig positivt om vi kan samarbejde om nogle fælles kampagner i fremtiden.

Ligesom I i Sverige og Finland fører en kamp for at undgå NATO-medlemskab og få opsagt aftalerne med NATO, må vi i Danmark få betydningen af medlemskabet af NATO sat på dagsordenen, og gå imod propagandaen om de ‘nødvendige’ krige. NATO er ikke en forsvarsalliance.

I det der indtil for nylig hed ”Stop Terrorkrigen” har vi netop taget konsekvensen og ændret vores navn til ”Stop Terrorkrigen – Ud af NATO”. Vi vil sætte fokus på konsekvenserne af vores medlemskab og arbejde på at Danmark melder sig helt ud.
I Århus mod krig og Terror vil vi også have fokus på NATO, og vi tager den aktuelle NATO-oprustning op som tema på vores kommende fredsfestival, som ligger søndag d. 9. oktober. Her er I selvfølgelig alle meget velkomne.

2016 markerer 15 år med USA’s uafbrudte terrorkrig – dette vil også blive markeret.

Gadeaktion 2014 – Århus mod Krig og Terror

I de senere år har modstanden mod krigene ikke manifesteret sig i ligeså store demonstrationer, som ved Irak krigens start. Men der har i hele perioden været en stor opinion mod krigene og mod nye krigsinitiativer. Der har været mindre demonstrationer og mange gadefremstød mod dansk krigsdeltagelse. Opfattelsen er i høj grad, at krigene har været forkerte, og at ødelæggelsen af Irak og Syrien er skyld i de store flygtningestrømme.

Det er denne opinion vi arbejder på at styrke og samle til manifestationer og debatter.

Som medlem af de krigsgale alliancer NATO og EU vil vi fortsat blive trukket ind i nye krige.

En retning og parole, der kan samle bredt i fredsbevægelsen og vise et alternativ kunne være:

”For et selvstændigt og uafhængigt Danmark – fri af stormagtsalliancer”

TAK FOR ORDET!

Oplægget kan ses på video her

Alle oplæg fra Nordiska Fredssamtal kan ses på video:

Nordiska fredssamtal 2016_oversigt

Se Nordiska Fredssamtal på facebook

Links til danske fredsorganisationer som sætter fokus på oprustningen og krigsfaren fra NATO

Stop terrorkrigen – Ud af NATO

Hjemmeside
Facebook

Århus mod Krig og Terror
Facebook

Nej tak til nye kampfly
Hjemmeside
Facebook

Tribunalforeningen til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan
Facebook

TID TIL FRED- Aktiv mod krig
Hjemmeside

Arrangørerne bag Nordiska Fredssamtal skriver om arrangementet i Degerfors:

Bakgrund

Målet med USA:s aggressiva roll i världen är att omringa Kina och Ryssland med militära baser, stärka det militära försvaret av Europa genom Nato, isolera Iran, hota Nordkorea och bekämpa (och stödja) al-Qaida och ISIS varhelst de befinner sig. USA stödjer kuppmakarna i Ukraina, Israels ockupation av Palestina och strävar efter att neutrala länder som Sverige och Finland ska söka medlemskap i Nato. Genom militära angrepp har USA och NATO försökt med förödande resultat införa ”demokrati” i länder som Syrien, Irak, Libyen, Jemen och Afghanistan.

Den amerikanska aktiviteten i världen påverkar också fred och avspänning i Norden. På kort tid har det säkerhetspolitiska läget i vårt närområde skärpts betydligt.

Denna utveckling ökar behovet av ett fördjupat nordiskt samarbete. Men säkerheten i regionen är inte enbart – kanske inte ens i första hand – en fråga om militärt försvar. Det är en politisk fråga, som kräver diskussion och aktivitet inom breda skikt av folket i de nordiska länderna.

KPnet 21. august 2016