Styrk modstanden mod kapitaloffensiv, reaktion og krig – Udtalelse fra de marxistiske-leninistiske partier i Europa

Udtalelse fra det regionale møde for de europæiske medlemmer af CIPOML.
Stuttgart, Tyskland, maj 2016.

Inden for en kortere periode er situationen i Europa og EU blevet skærpet i ekstrem grad. Skønt der eksisterer gode betingelser for kapitalistisk økonomisk udvikling – såsom billige kreditter, euroens lave vekselkurs, lave oliepriser og milliarder af euro fra Den europæiske centralbank (ECB) – stagnerer økonomien, og en ny krise er i anmarch som følge af kapitalismens uløselige modsætninger.

En meget lille gruppe rigmænds formuer vokser som følge af denne udvikling, mens de fattige bliver stadig fattigere. Der er masser af penge til våben og krige, mens der er stadig færre midler til at dække de samfundsmæssige behov.

I denne situation angriber den herskende klasse og deres partier – de borgerlige partier og socialdemokraterne – og deres regeringer arbejderklassens opnåede resultater. Det gælder f.eks. angreb på kollektive overenskomster på nationalt plan, samtidig med at de ønsker at gøre det lettere at fyre de ansatte. Dette ledsages af løntilbagegang, nedskæringer af de sociale ydelser og bestræbelser på at skære i pensionerne og hæve pensionsalderen.

Dette fører til en voksende mistillid til den borgerlige stat, dens institutioner og de forskellige borgerlige partier, uanset om de kommer fra det gamle højre eller er konservative, socialdemokrater eller liberale.

I sammenhæng hermed omformes staterne skridt for skridt til politistater med autoritære regeringer. Det ledsages af en vækst af højrekræfter, nationalistiske, racistiske og i en vis udstrækning fascistiske bevægelser og partier, som demagogisk fremstiller sig selv som ’sociale’ og styrker denne udvikling til politistater.

Under påskud af ’kamp mod terrorisme’ elimineres demokratiske rettigheder. Samtidig udvides krigspolitikken i stadig større omfang.

Under NATOs ledelse og inden for organisationens rammer intervenerer EU – i første række Storbritannien, Frankrig og Tyskland – militært i Syrien, Libyen, Irak, Afghanistan, Somalia, Mali osv. Dette er hovedårsagen til det store antal flygtninge, som ønsker at komme til Europa.

Imperialistmagterne benytter resultatet af deres egen aggressive imperialistiske politik som påskud for at intervenere mere endnu og styrke Fort Europa, for at hindre ofrene for deres politik i at finde et sikkert sted, hvor de kan overleve og leve.

Det var i den sammenhæng, aftalen mellem EU og Tyrkiet kom til. Det er en aftale imod al menneskelighed. Det er en aftale med et regime, som lader hånt om grundlæggende demokratiske rettigheder og friheder, smadrer og tramper enhver demokratisk opposition under fode og forsøger at knuse det kurdiske folks nationale befrielseskamp med militære midler.

Men flygtningespørgsmålet har også udstillet og uddybet modsætningerne inden for EU og de herskende klassers divergerende mål. Det har forstørret den politiske krise for EU og dets institutioner. De udnytter også flygtningene til at styrke og udvide opbygningen af politistaten, altid under påskud af ’kamp mod terrorisme’.

Det baner vej for højrebevægelser og tilmed fascistiske bevægelser, med en vis støtte fra bourgeoisiet, den borgerlige stat og medierne. Alle disse højrebevægelser hjælper borgerskabet med at spalte arbejderbevægelsen og de folkelige bevægelser og sætte dem op imod hinanden, i stedet for at kæmpe sammen mod den herskende klasse og deres regeringer.

Men alle disse forholdsregler fra det herskende borgerskabs side løser ikke deres problemer, men gør dem tværtimod endnu større. Arbejderklassens og de arbejdendes modstand mod angrebene fra arbejdsgiverne og regeringer af alle afskygninger (højre-, socialdemokrater, alene eller i flerpartialliancer) vokser i alle lande.

De nuværende angreb er koncentreret omkring arbejdsmarkedslovgivning og -forhold, som vi i dag ser det i Frankrig. En enorm bevægelse mobiliserer mange gange hundredtusindvis af arbejdere, fagforeninger og ungdom, som slås for at rulle dette projekt tilbage med demonstrationer, strejker osv. på lokalt og nationalt niveau. Det er en tilbageskridtsreform, som følger efter flere andre, som har opfyldt arbejdsgivernes hovedkrav: at gøre det lettere at fyre arbejdere, påtvinge mere fleksibilitet, lavere løn og øget udbytning.

Tilsvarende angreb gennemføres i andre lande, som i Italien, Tyskland, Norge og Spanien, hvor arbejderrettigheder og kollektive overenskomster undermineres eller undertrykkes. De forsøger på denne måde at begrænse arbejdernes mulighed for at handle sammen i enhed.

Der udvikles også modstand mod kriminalisering af strejker, især af de kæmpende fagligt aktive, når de imødegår kapitalens og dens stats vold med arbejderklassens vold. Antallet af fængslede fagforeningsfolk forøges. Internationalt er der udviklet solidaritetsbevægelser, især i forhold til monopoler med afdelinger i forskellige lande. Denne type solidaritet er stadig begrænset i omfang, og må udvikles.

Imperialismen og monopolkapitalen angriber og tager ikke hensyn til national suverænitet og valgte institutioner. Dette gælder ikke bare i mindre udviklede lande, men også i de fremskredne imperialistiske lande.

Modstanden og kampen mod EU og dens nyliberale politik, dens reaktionære og umenneskelige politik over for flygtninge og migranter, dens krigspolitik, dens øgede spænding i forhold til Rusland, som udvikles i tæt forbindelse med NATO, er også i vækst i alle lande.

Euroens diktater og konsekvenserne heraf er blevet udstillet, ikke mindst i Grækenland, men også i andre lande. Modstanden mod EU vokser i Danmark og Holland, hvor der er afholdt folkeafstemninger om EU-spørgsmål. Dér og alle andre steder bliver afvisningen af EU stærkere og bliver en flertalsstrømning i befolkningerne, især blandt arbejderne og de brede folkelige lag.

Den næste lejlighed bliver folkeafstemningen i Storbritannien, hvor udsigten til en ‘Brexit’ (britisk udtræden) er konkret og vækker vrede hos finansoligarkiet, hos lederne af højrepartier og de socialdemokratiske partier, de store virksomhedsejere og lederne i de andre lande, der støtter EU, og selv hos Obama, der har interveneret til fordel for, at Storbritannien forbliver medlem af EU.

Vi støtter uden forbehold de progressive kræfter, som fører kampagne for ‘Brexit’. Hvis udtræden bliver besluttet, vil det skabe en ny politisk situation, hvor EU’s politiske krise forstærkes, og det vil stimulere modstanden mod EU i andre lande.

Vi støtter kraftigt folkenes ret til at trække sig ud af EU. Vi støtter folkene, som kræver folkeafstemninger for at trække sig ud af EU.

Flere internationale traktater drøftes og forhandles i hemmelighed mellem repræsentanter for EU og for USA: TTIP/TAFTA er en af disse traktater, hvis konsekvenser er enorme og meget farlige. Den vil øge monopolernes magt, både de amerikanske og de europæiske, imod alle arbejdere og folkene.

Der er andre traktater i spil på særlige områder, såsom TISA, der er et antidemokratisk projekt, som tager sigte på at gøre privatiseringen af offentlige tjenester og ressourcer permanente og uigenkaldelige, og som har samme formål: åbne markeder for monopolerne og øget konkurrence mellem arbejdere indbyrdes til gunst for kapitalen, at gennemtvinge monopolernes diktat, idet staterne bruges som de bedste forsvarere af deres private interesser.

Kæmpemæssige demonstrationer udvikler sig under den sidste runde af disse forhandlinger. Intet er endnu afgjort. En sejr for den folkelige bevægelse kan blive en realitet. Vi må forstærke mobiliseringen for at stoppe forhandlingerne for at få dem til at slå fejl.

NATOs aggressive politik mødes af en voksende modstandsbevægelse, som siger ‘Nej til krig, nej til NATO’ og fremhæver nødvendigheden af dens opløsning og erklærer ’Ud af NATO!’ i de lande, der er medlemmer af denne politiske og militære alliance under den amerikanske imperialismes ledelse. Denne bevægelse fordømmer også forbindelserne mellem EU og NATO.

Et andet aspekt af NATOs politik er presset mod regeringerne for at øge deres krigsbudgetter og købe stadig flere våben, produceret af de amerikanske monopoler og EU’s monopoler, som kæmper om dette marked. Vi istemmer fordømmelsen af staternes øgede militarisering, af militariseringen af hele samfundet, og af den øgede politiske og økonomiske magt hos monopolerne i det militær-industrielle kompleks.

Vi er med i den bevægelse, som siger ’penge til uddannelse og sundhed, ikke til våben og krig’.
Vi arbejder for en gigantisk international antikrigsbevægelse.
En bevægelse, som kæmper for at afslutte krigene i Irak, Syrien og Afghanistan.
En bevægelse som siger nej til en ny aggression mod Libyen.
En bevægelse, som fordømmer ‘krigen mod terror i Afrika’, som føres af de imperialistiske magter, især Frankrig og Tyskland i tæt samarbejde med den amerikanske imperialisme. Vi står sammen med folk og organisationer i disse lande, som kæmper for tilbagetrækning af fremmede tropper, for deres suverænitet, ikke mindst i Mali.

Vi støtter særligt folkets revolutionære kamp i Burkina Faso og andre neokoloniale lande, som konfronteres af Frankrig, USA og andre imperialistiske lande.

Det kapitalistiske og imperialistiske system bringer kun elendighed, fattigdom, undertrykkelse og krig til det store flertal af arbejdere og folk. Dette system kan ikke reformeres i arbejdernes og folkenes interesse og bringer ingen fremtid til folkene og ungdommen.

Vi bekræfter vores overbevisning om, at en revolutionær forandring og socialisme er nødvendig. Dette vil være det budskab, vi som marxistisk-leninistiske partier og organisationer vil sprede i hele verden i forbindelse med markeringen af 100 året for Oktoberrevolutionen.

Socialismen er fremtiden!

Arbejderpartiet Kommunisterne, Danmark

Arbejdernes Kommunistiske Parti i Frankrig, PCOF

Organisationen for genopbygning af Grækenlands Kommunistiske Parti (1918-1955)

Kommunistisk Platform, Italien

Den marxistisk-leninistiske gruppe Revolusjon, Norge

Spaniens Kommunistiske Parti (marxister-leninister), PCE(ml)

Arbejderpartiet EMEP, Tyrkiet

Organisationen for opbygningen af Det Kommunistiske Arbejderparti i Tyskland
(Arbeit – Zukunft)

Se også

Stormvarsel: Udsigterne for 2016
Nytårsudtalelse Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)

KPnet 15. maj 2016