Fem år tog det de to journalister Kjeld Hansen og Nils Muldvad at få ret til at kaste lys over kilder til den livsfarlige MRSA smitte. I denne periode har den magtfulde lobbyorganisation Landbrug og Fødevarer haft rettens medhold til at hemmeligholde hvilke svinebrug der er inficeret, og sagen skulle helt til Højesteret, før det endeligt blev besluttet, at navnene på disse kan offentliggøres. Landbrug og Fødevarer har lidt et kæmpe nederlag og står nu afklædt – sammen med Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen, der intet gør mod MRSA.
Nu er listen offentliggjort over landets MRSA-fri svinebesætninger. Se “Her lever de rene svin”
Fabriksproduktion – syge smågrise – antibiotika og resistens
Baggrunden for sagen er, at smitten med MRSA på trods af sin farlighed ikke tages alvorligt i produktionen. Bakterien skader ikke svinene og dermed heller ikke udbyttet. Denne produktionslogik har fået lov at styre hele politikken omkring bekæmpelsen. Årsagerne findes i produktionsmetoderne med intensiv produktion af svin og intens brug af antibiotika.
MRSA er en stafylokok, der oprindeligt opstod hos mennesker, blev overført til svin, hvor den blev tæppebombet med antibiotika og derved opbyggede resistens overfor penicillin og andre midler
Nu overføres den igen tilbage til mennesker, hvor den kan give blodforgiftning. Man kan sagtens være rask smittebærer uden at mærke noget til bakterien, så længe ens immunforsvar er stærkt.
Resistens og bakterier spreder sig og vil kunne sprede sig i uoverskueligt omfang, men svineproducenternes magt er indtil videre sat sig så stærkt i gennem, at der stort set intet foretages for at stoppe problemerne. De store svinebønders interesser er blevet ophøjet til dansk politik på området.
Og denne politiks indhold har hele vejen i gennem bygget på principperne hemmeligholdelse og laden stå til. Man skal ikke vide om man bor ved siden af en inficeret svinefarm eller arbejder på en. Eller om kødet man køber er inficeret. Det betragtes som underordnet
– at bakterien kan findes i supermarkedernes kølediskene
– at bakterien kan spredes fra menneske til menneske
– at naboer til svinefarme har bakterien i næsen
– at flertallet af slagtesvin nu er smittede
– at bakterien kan blive livstruende hvis ens modstandskraft er svækket, og har kostet flere dødsfald
– at resistente bakterier vinder frem på hospitalerne og truer effekten af antibiotika
Det der betyder noget for MRSA-politikken er, at svineproducenterne ikke pålægges krav og udgifter.
I den konkrete sag gik Fødevarestyrelsen ind og omgjorde Ombudsmandens beslutning om at de inficerede svinefarme skulle gøres kendt – en beslutning der har stået ved magt indtil Højesterets kendelse d. 22. januar. De suspenderede Ombudsmandens beslutning på grund af et sagsanlæg fra Landbrug og Fødevarer, der automatisk fik udsættende virkning.
Allerede i 2014 var 68 procent af besætningerne med slagtesvin og 63 procent af avlsbesætningerne inficeret med MRSA og bakterien spreder sig til en række andre besætninger med mink, heste, kyllinger og kalkuner.
Danmark har en såkaldt handlingsplan mod MRSA, men i følge eksperter er den tæt på værdiløs. Myndighederne accepterer bakterien i svinebesætningerne og anbefaler udelukkende tiltag som at vaske hænder og skifte tøj.
Produktionsmetoderne gør grisene syge
MRSA skal simpelthen væk fra besætningerne, udtaler professor Jørn Kolmos. Det vil kræve en omlægning af produktionen, med stop for antibiotikabehandling, sundere leveforhold for dyrene og kontrol med besætninger og avlsdyr.
Smågrisene skal have lov at die hos deres mor og opbygge deres tarmsystem. Under de nuværende forhold i den konventionelle svineproduktion lider grisene af diarré og behandles rutinemæssigt med bredspektret antibiotika, der skaber resistente bakterier, der derefter kan overføres til mennesker.
Da den seneste handlingsplan mod MRSA blev vedtaget under den tidligere regering med store fanfarer udsendte Landbrug & Fødevarer en beroligende mail til sine medlemmer med indholdet ‘Bare rolig, der sker ikke noget nyt’.
De skrev: “Det er en plan, vi i Landbrug & Fødevarer tager vel imod, og for vores faglige eksperter på området er de fem punkter heller ikke ‘nyt stof’” .
Siden 2006 har håndvask og hygiejne været den eneste indsats – og imens har smitten blot kunnet sprede sig.
Svineavlerne har altså hidtil kunnet styre den til enhver tid siddende regerings politik og sikre at der intet sker der generer produktion og profit. Truslen mod folkesundheden er åbenbart underordnet.
Resistente bakterier er en omfattende trussel mod folkesundheden og koster desuden sundhedsvæsenet kæmpe summer. Tidspunktet hvor antibiotika ikke længere indgår i sygdomsbekæmpelsen rykker stadigt nærmere – tilbage til situationen før pencillinets opdagelse.
Multiresistente bakterier rykker hurtigt frem på hospitalerne.
Statsrevisorerne giver hård kritik
I Efteråret 2015 kom statsrevisorerne med en alvorlig kritik af Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet for reelt intet at have gjort for at bekæmpe MRSA og trods vedtagelsen af en handlingsplan, der blot afslører
“…at Fødevareministeriet fortsat ikke har planer om at prioritere indsatsen under hensyntagen til helheden, det vil sige både sundhedsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og eventuelt andre samfundsøkonomiske omkostninger”.
Den nuværende arbejdsgiver- og storbonderegering har fortsat den ubrudte linje af passivitet og laden stå til, mens de giver deres støtte til svinemastodonterne, der med landbrugspakken har fået tilladelse til endnu større svinebrug og en forøget produktion af svin pr HA.
Få overblik over sagen mod hemmeligholdelsen af MRSA smitten her
Højesteret sætter L&F på plads i MRSA-sagen
Gylle.dk 24. januar 2016
Læs også
Fødevare- og landbrugspakke 2015: Frihed for storlandbruget og smadret miljø
KPnet 23. december 2016
Stil krav til fødevaresikkerheden: Stop svine MRSA
KPnet 22. september 2014
KPnet 24. januar 2016
Opdateret 31. januar
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
