Det fyger med ny lovgivning, der gennemføres i rekordtempo. Efter filosofien ‘jo mindre befolkningen ved, jo mindre debat og protest’. Store dele af lovgivningen kommer direkte fra EU – og arbejdsgiverne er med fra starten.
Høringer om ny lovgivning er en rettighed der skulle være sikret efter dansk lov. I praksis er den dog reelt ikke eksisterende, og det er en ren parodi på ‘medindflydelse’ når love fremsættes og vedtages i løbet af få dage.
Vi ser det på alle de sociale områder, hvor regeringen har sat et bombardement af forringelser og angreb ind over en bred kam – det går bare stærkt – og det samme sker på en række andre områder.
Lovgivning på fødevareområdet og for arbejdsmarkedet har de aller korteste høringsfrister. Jo mere sprængfarligt – jo kortere høringsperiode.
EU presser lynlove igennem
Princippet med at tage befolkningen på sengen er den helt normale fremgangsmåde i EU-systemet.
Fødevarelovgivning er ifølge en analyse fra Ugebrevet A-4 et af de steder, hvor det går rigtig stærkt. Det er et område, hvor der er en rivende udvikling med patenter og pres på for at få genmodificeret mad ind på markedet og accept af mere gift i maden. Som en forberedelse til TTIP er EU i gang med at nulstille hele miljølovgivningen.
Et aktuelt eksempel på lynlovgivning er reguleringen af den tilladte mængde af svampegifte i madvarer. Her har EU i november hævet grænseværdien. Genmodificeret bomuld er også for nylig blevet tilladt i Danmark.
Høringsfristen på disse to områder var henholdsvis 1 og 2 dage!
Begge regeringsblokke har på skift kritiseret hinanden for at gennemføre love som overraskelsesangreb og med superkorte høringsfrister, men i praksis har de fulgt samme linje – hurtigt og uden debat.
I den aktuelle sag om lovforslaget der kræver at tog- og buspersonale skal tjekke de rejsendes visum var høringsfristen f.eks. 8 dage.
Arbejdsgiverne er med fra starten
Dansk Arbejdsgiverforening har ingen problemer med lovgivningsprocessen, de har nemlig en fremtrædende rolle som bagmænd i lovgivningen. I mange tilfælde er de de reelle forslagsstillere eller har været inddraget som ‘rådgivere’ tidligt i processen. Det gælder både herhjemme og i EU.
”Når man arbejder strategisk med sagerne, er der ikke noget problem. Det kan være, at vi er inddraget tidligere i processen. Det er ikke nødvendigvis i høringsfasen, at indflydelsen ligger,” udtaler Flemming Dressen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening til Ugebrevet A-4.
Ofte kommer der en helt byge af lovforslag på samme tid. De kommer til at dække for hinanden, og de grupper der angribes med nedskæringer og forringelser når nærmest ikke at opfange hvad der sker eller at organisere til protest.
En særlig ekstrem variant er ‘hastebehandlingen’, hvor store beslutninger hastes igennem på få dage.
Det er bl.a. blevet gjort indenfor terrorlovgivningen og med vedtagelsen af den første del af regeringens asyllove.
Den type lovgivning kræver at der piskes en stemning op der angiveligt skal gøre stramningerne berettigede. Hændelser som f.eks. terrorangreb udnyttes konsekvent i denne retning.
En hastebehandling kræver tre-fjerdedele af Folketingsmedlemmernes accept, men det har ikke været en hindring i dansk politik, hvor de to blokke i store træk er enige om det grundlæggende.
Se analysen fra Ugebrevet A-4
Love om fødevarer og arbejdsmarked hastes igennem. Høring klares på få dage
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
