Den følgende artikel af advokat Bjørn Elmquist om sagen om lukningen af ROJ TV og terrorsigtelser dannede baggrund for hans indlæg på den velbesøgte antifascistiske og antiracistiske konference, der blev afholdt den 21.-22. november i Byggefagenes Hus i København.
Konferencen var indkaldt af Horserød-Stutthof Foreningen, FIR-Danmark og Demos. Den afsluttedes med vedtagelsen af en fælles platform for et videre samarbejde mellem en række organisationer og bevægelser.
Bjørn Elmquist er advokat for en række herboende kurdere, som er sigtet og dømt for støtte til det terrorstemplede kurdiske PKK. Ankesagen forløber nu ved et nævneting i Østre Landsret, som afsluttes i juni 2016.
Artiklen blev først offentliggjort i tidsskriftet Antifascistisk Forum, august 2015.
Her sidst i august begynder terrorankesagen mod en halv snes kurdere. I de næste 10-11 måneder skal et nævneting i Østre Landsret foretage straffesagen mod disse personer, der i Københavns Byret blev frifundet for at have ydet finansiel støtte til terror i Tyrkiet. Men den frifindelse vil anklagemyndigheden altså søge omstødt.
Langt de fleste af de tiltalte bor og har boet i Danmark i 20-30 år, hvor de har kone og børn. Som det oftest er tilfældet med kurdere, er de velintegrerede og i beskæftigelse.
De blev i september 2012 anholdt og – bortset fra én – varetægtsfængslet i tre måneder, sigtet og senere tiltalt for i flere år frem til og med 2011 at have samlet millioner af kroner ind og formidlet dem videre til det kurdiske arbejderparti PKK til støtte og brug for terror i Tyrkiet.
Sammenhæng med ROJ TV
Sagen er en udløber af terrorsagen mod den kurdiske ROJ TV-station baseret i Danmark, som i januar 2012 af Københavns Byret og i juli 2013 af Østre Landsret blev fundet skyldig i propaganda for PKK. Retten til at sende TV fandt Byretten ikke at kunne frakende, men først Østre Landsret og senere Højesteret anlagde en anden fortolkning og fratog ROJ TV senderetten.
ROJ TV, der har et seergrundlag på 28-30 millioner spredt over hele verden, var allerede i 2005 af den tyrkiske stat indklaget for det danske Radio- og TV-nævn for at overtræde forbuddet mod at sende programmer, der opfordrer til had og vold mv.
Nævnet afviste imidlertid efter grundige undersøgelser klagen og fastslog, at de programmer og nyhedsindslag, ROJ TV sendte om bl.a. konflikten mellem Tyrkiet og kurderne, herunder også specielt PKK, i indhold svarede til den dækning, som DRTV og TV2 har og havde i forhold til den slags konflikter.
En ny tyrkisk klage i 2006 og endnu én i 2008 førte til præcist samme resultat.
Forbitrelsen var stor i officielle tyrkiske kredse, og sagen blev til et internationalt problem, da den danske statsminister Fogh Rasmussen blev USA’s foretrukne kandidat til posten som generalsekretær i NATO.
Ved ihærdige amerikanske anstrengelser fik man efter flere møder i København imidlertid ”inspireret” de danske myndigheder, herunder anklagemyndigheden, til en så ”kreativ tilgang” til de strafferetlige bestemmelser om terror, at der kunne rejses tiltale mod massemediet. Det skabte så stor tilfredshed hos den tyrkiske regering, at man accepterede Fogh Rasmussen som NATO-generalsekretær.
Glemt var imidlertid alle officielle hyldesttaler til ytringsfriheden som den fremmeste demokratiske rettighed, og rent teknisk opfandt man den usædvanlige juridiske konstruktion, hvor der blev rejst tiltale for propaganda for terror mod aktieselskabet bag ROJ TV, men ikke samtidig mod nogen fysisk person, såsom selskabets bestyrelsesformand, direktør og/eller den ansvarshavende redaktør.
Baggrunden var, at hovedbeviset for de direkte forbindelser med PKK var den oprindelige, men senere afskedigede ROJ TV-direktør, der som kronvidne fremstod i retten med yderst belastende og helt nye oplysninger i forhold til det, han ellers tidligere i årevis havde forklaret.
Sagen kunne således teoretisk set have været kørt som en tilståelsessag mod ham som personligt tiltalt, men så havde dette kronvidne næppe ”leveret varen”.
Det endelige punktum i ROJ TV sagen er ikke sat endnu. Da de nationale retsmidler var udtømt ved Højesteretsdommen i februar 2014, indklagede jeg på vegne af ROJ TV’s nye bestyrelsesformand og nye direktør Danmark for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for overtrædelse af konventionens artikel 10 om ytrings- og pressefrihed.
Her er ikke bare spørgsmålet om skyld, men også om sanktionen til påkendelse. Det er ganske uhørt, at man som sanktion i stedet for bøder ligefrem skrider til kategorisk lukning for stedse af et massemedie.
Terrortiltalen mod de ti kurdere
Men her i Danmark kastede myndighederne sig straks efter Byrettens dom i første instans ud i sager mod nogle af de kurdere, især her i Danmark, som havde støttet op om ROJ TV, bl.a. ved at samle penge ind til stationen.
Én af dem blev tiltalt for at have formidlet penge fra en kurdisk kulturfond i 2006 og 2007 til ROJ TV, de andre for at have samlet penge ind i 2009, 2010 og 2011. Det vil sige alt sammen på et tidspunkt, hvor ROJ TVs aktiviteter af Radio- og TV-nævnet i de tre klagesager var godkendt, idet programmerne som nævnt var af samme indhold som DRTV´s og TV2´s om den slags konflikter.
Anklagerne mente, at de tiltalte godt vidste eller måtte vide, at ROJ TV var talerør for PKK.
De var også tiltalt for støtte til terror ved at samle penge ind til den dansk-kurdiske venskabsforening og andre kurdiske tilsvarende foreninger i Vesteuropa, fordi – hævdedes det – alle disse foreninger var en del af PKK og dermed terrorister.
Sågar nødhjælp fra kurdere i Danmark og andre skandinaviske lande til jordskælvsofre i den tyrkiske provins Van, hvor der bor mange kurdere, blev af anklagerne ligeledes stemplet som støtte til terror.
Frifindelsen i Københavns Byret
Efter 60-70 retsdage i Københavns Byret med bl.a. udførlige afhøringer af de tiltalte og en del vidner, afspilning af aflyttede telefonsamtaler og af flere måneders rumaflytninger gav nævningetinget os forsvarere medhold: anklagerne havde ikke ført bevis for, at de tiltalte havde haft forsæt til at støtte terror. De blev derfor alle frifundet.
Vi forsvarere påviste over for nævningetinget bl.a., at man godt kan arbejde aktivt for og støtte politiske løsninger af kurdernes problemer i forhold til Tyrkiet, uden at det er ensbetydende med støtte til terror.
Lettelsen var stor. Både hos de tiltalte og deres familier samt i hele det kurdiske miljø ikke bare i Danmark, men over alt. Og hos alle retsindige mennesker, der med den sunde fornuft i behold er optaget af det forsvar for demokratiet og dets værdier for den enkelte borger, som er nødvendig for effektiv beskyttelse mod terror og mod de misforståede og overdrevne former for terrorbekæmpelse, der forefindes også her i Danmark.
Anklagemyndighedens beslutning om at anke frifindelsen var derfor et chok for mange.
Anken og dens baggrund
Denne beslutning er naturligvis ikke truffet på Københavns Politigård eller hos Statsadvokaten i København. Det er ikke en gang landets højeste anklagemyndighed Rigsadvokaten, som egenhændigt traf beslutningen om at anke. Som foreskrevet i den slags sager er der indhentet godkendelse hos justitsministeren.
Henset til det markante politiske islæt i de seneste 10 års retsopgør her i Danmark om det kurdiske spørgsmål må man undres såre. Ser vi bort fra retfærdighedssans og behovet for at hjælpe mindretal til at opnå deres legitime rettigheder, så har den opportunisme, der altid præger dansk alliancepolitik, da ganske entydigt i de seneste to-tre år peget på nødvendigheden af at samarbejde med kurderne mod IS i de åbne konflikter i Syrien, Irak osv.
Det gør det officielle Danmark sammen med først og fremmest USA og Storbritannien så også militært, men anfægter samtidig en dansk domstols velbegrundede og nøje overvejede frifindelse af demokratisk sindede og aktivt agerende kurdere.
Et andet apropos til dette langstrakte retsopgør i Danmark om det kurdiske spørgsmål relaterer sig til kurdernes ubestridte lederskikkelse Abdullah Öcalan. Han har siddet fængslet, isoleret på en tyrkisk ø, i en snes år. Samtidig forhandles om en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål.
Ved det seneste valg til det tyrkiske parlament fik et samlende kurdisk parti et flot resultat og er nu talstærkt repræsenteret dér. Skulle det mon gå som med Mandela i Sydafrika, at der en skønne dag kommer en fredelig løsning, og ender også Öcalan med at få Nobels fredspris?
Håb om besindighed i jagten på terrorisme.
Gennem disse 10 års retsopgør her i Danmark er der brugt mange ressourcer, dvs. både penge, arbejdstimer og engagement. Hos det offentlige, javel, men jo da også i den grad, især hvad det rent personlige angår, hos de mennesker, der har siddet først i varetægtsfængsel og nu i så mange år på anklagebænken.
Jeg håber på, at vi i juni 2016, når ankedommen afsiges, i denne konkrete sag igen kan lande på benene. Det ville – som allerede ovenfor antydet – kunne bidrage til større besindighed og omtanke i den ellers så hæsblæsende jagt på terrorisme.
Foghs arvtagere: Thorning-regeringen vil lukke Roj-TV
KPnet 17. januar 2012
Længe leve Roj TV – demonstration ved Københavns byret d.19/10 2010
KPnetTV 26. oktober 2010
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
