Folkeafstemning i Storbritannien: Ud af EU?

Den britiske premierminister David Cameron har lovet briterne en folkeafstemning om EU-medlemskabet, og har nu formuleret 4 hovedkrav som regeringen vil stille til EU, som forudsætning for at blive i unionen. Forhandlingerne er i fuld gang.

 

 Hands off democracy! Modstanden mod monopolernes TTIP er stor i UK

De 4 krav lyder ifølge avisen The Telegraph (ikke ordret gengivet):

– Storbritannien skal holdes udenfor dannelsen af en EU-superstat og udenfor EU’s princip om at danne en stadig tættere union
– Det britiske pund skal eksistere som valuta til evig tid
– Bruxelles skal give magt tilbage til medlemslandene
– EU’s struktur skal reorganiseres, så de ni lande med egen valuta ikke bliver trynet af de 19 lande i eurozonen.

Flertal for UD AF EU

Alle kravene står reelt i modsætning til EU’s køreplan for en stadig tættere union og fri bevægelighed på det indre marked. Skal kravene sikres i praksis kræver det en udmeldelse, som et flertal faktisk ønsker nu.

Den britiske EU-modstand har vokset sig stor. Så stor, at en meningsmåling i september for første gang viste et flertal for en udmeldelse af EU. Når tvivlerne er sigtet fra, siger 51 % ud af EU, mens 49 % ønsker at blive i unionen.

Cameron kæmper for at blive i EU

Cameron står frem som EU-skeptiker, men er samtidig tilhænger af at landet skal forblive medlem af monopolernes EU. Med undtagelserne forsøger han at afbøde nogle af EU’s konsekvenser, der vækker stor harme i den britiske befolkning.

Alle de 4 krav rører ved essensen i EU, der netop stiler direkte mod at blive en superstat med fælles valuta og en overnational styring – et Europas Forenede Stater.

Den reaktionære og arbejderfjendske Cameron er en svoren tilhænger af EU’s indre marked – som betyder ringere arbejdsforhold og større udbytning af arbejderne og den brede befolkning. Derfor vil han slås for at UK forbliver i EU. Hans position deles fuldt ud af Dansk Folkeparti.

Til gengæld ønsker han større råderum for britisk imperialisme, som han frygter bliver tromlet af det tysk-franske imperialistiske partnerskab, som dominerer EU’s opbygning.
Men den konsekvente EU-modstand må kæmpe for fudstændig udtræden af monopolernes EU.

Camerons tætte tilknytning til USA-imperialismen bruges tilsyneladende aktivt af de ledende kræfter i EU, der arbejder for en fælles og stærkt EU-militær. Som modydelse for en ‘god’ EU-aftale, skulle Cameron til gengæld se stiltiende til, mens EU forbereder fælles militær oprustning.

Se EU-militær: Merkel har 10-punktsplan klar
KPnet 21. september 2015

EU – positive politikere lægger nu pres på specielt Tyskland og Frankrig for at de skal komme Cameron i møde og godtage en særaftale, for at undgå, at den lovede folkeafstemning ender med et nej til EU og en udmeldelse.

Køreplanen for forhandlingerne er hemmeligholdt, men hvis kravene skal accepteres af EU kræver det, at alle de øvrige 27 EU-lande, EU Parlamentet og EU Kommissionen skal godtage de britiske undtagelser.

Afstemningstemaet kommer formentlig til at blive formuleret: ”Skal Storbritannien forblive medlem af EU”. Underforstået – med de nye aftaler som grundlag.

Spørgsmålet er så, om Cameron kan opnå et alternativ, der lyder som en bindende aftale med EU eller kun vage løfter om særlige betingelser inden afstemningsdagen. Uanset hvilken af delene der bliver tilfældet, vil aftalen aldrig stå på sikker grund, idet EU går i den stik modsatte retning, frem mod en overnational stat.

EU’s udvikling kan ikke ‘rulles tilbage’. Kræfterne bag EU der lige fra starten har haft en stadig tættere union som mål, vil aldrig skifte formål eller kurs. Der kan være taktiske kovendinger, men ikke nogen mulighed for et andet klasseindhold, end det der sikrer monopolernes krav om en superstat med frie udfoldelsesmuligheder for de multinationale kapitaler uden begrænsninger som velfærd, social sikring, demokratiske rettigheder, arbejderrettigheder, miljø eller demokratisk indflydelse på udviklingen.

Afstemningen er lovet til at finde sted senest i 2017, men vil muligvis allerede ligge i maj eller juni 2016.

Ja-kampagnen er officielt startet

Ja-kampagnen blev officielt blæst i gang 12. oktober. Den er lagt an med en bevidst underspillet EU-begejstring og EU-budskabet bliver lanceret af professionelle sælgere, som den tidligere chef for butikskæden Mark & Spencers.

Der slås på argumenter som levevilkår og økonomi. I følge forfatteren til bogen ‘Brexit’ EU-tilhængeren Denis MacShane føler ja-siden sig dog helt bagefter og udtaler:

“Jeg er bange for de er kommet for sent i gang og allerede må halse efer nej-kampagnen” ( Politiken d. 13. oktober)

Venstrefløjen i UK og EU

I Storbritannien har trotskistiske idéer stor indflydelse på venstrefløjen, hvad der betydet at EU-modstanden i høj grad er blevet overladt til højreorienterede strømninger, der har kunnet samle modstanden mod udhulingen af levevilkårene op. Den trotskistiske strømning drømmer om ‘et forbedret EU’ og om at tage magten over EU indefra gennem parlamentarisk indflydelse og forsøg på at overtale monopolerne med fornuftsargumenter.

Syrizas politik i Grækenland viste hvor katastrofal tillid til EU’s ‘gode forhandlingsvilje’ er. I stedetfor at sætte retningen mod at komme fri af Euroen og EU viklede Syriza regeringen sig ind i et spind af forhandlinger i håbet om at få en løsning indenfor EU-systemet.

Erfaringerne herfra gav også genlyd i Strorbritannien, hvor bl.a. bloggeren Owen Jones rejste spørgsmålet om venstrefløjen og EU-modstanden. Han skrev artiklen

“Venstrefløjen må sætte udmeldelse af EU på dagsordenen”.
The Guardian 14. juli 2015 (eng)

Han beskriver her hvordan venstrefløjen i 1980’erne købte idéen om at progressive reformer, internationalisme og fred kunne skabes gennem EU. Virkeligheden banker på og viser det modsatte. EU er liberalismens projekt, og det slås fast i EU’s traktater med syvtommersøm, såvel som i unionens praktiske politik.

Owen slutter af med at sige:

“Kravet om at komme ud af EU vokser sig stærkere og stærkere og flere af os (på venstrefløjen) må begynde at dyppe tæerne i vandet”.

Dansk folkeafstemning

Herhjemme må vi også kende vores besøgelsestid og udnytte, at folkeafstemningen i Storbritannien har sat tanken om, at det faktisk er en mulighed at melde sig ud af EU på dagsordenen.

Vi må stille krav om også at få en dansk folkeafstemning og gøre det konkret, at vi ikke vil være dårligere stillet udenfor EU – i høj grad tværtimod.

Læs mere i KPnets tema:

Bevar retsforbeholdet – Nej til tilvalg og mere EU

Stem NEJ den 3. december!

 

KPnet 13. oktober 2015

 

 

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater