EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025

Unionstoget buldrer derudaf: Nationalt demokrati skal helt væk  

EU’s såkaldte præsidentgruppe har fremlagt en køreplan for EU’s fulde overtagelse af EURO-landenes politiske beslutninger  og økonomiske prioriteringer. I 2025 skal landenes finanslov fastlægges suverænt af EU-kommissionen –parlamenterne vil blive konsulteret. Det er sidste skridt i opbygningen af Euroens Forenede Stater- den økonomiske og politiske  supermagt EU.

Juncker og Merkel: Gæt hvem EU-præsidenten er?

EU’s 5 præsidenter: EU-kommissionens leder Jean-Claude Juncker, EU-topmødets præsident Donald Tusk, eurogruppens præsident Jeroen Dijsselbloem, Den europæiske Centralbanks præsident Mario Draghi og EU-parlamentets præsident Martin Schulz står i fællesskab bag en ny rapport med titlen ”Fuldstændiggørelsen af Europas økonomiske og monetære union”. På dansk er det blevet til ‘Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union’

EU har konstrueret den økonomiske styringmekanisme euro’en og kræver nu også fuld politisk råderet over landenes politiske beslutninger for at få unionens ‘potentiale’  til at udfolde sig.

Som bekendt har danskerne ved to folkeafstemninger afvist euro’en, men den danske krone følger euro’en og regeringerne euro-politikken. Danmark er så at sige p.t. hemmeligt medlem af euro-zonen.

Euro’en ’en succesrig og stabil’ valuta

Rapporten indledes med ordene:

”Euroen er en succerig og stabil valuta. Den deles af 19 medlemslande og mere end 330 millioner mennesker. Den har bragt prisstabilitet til dens medlemmer og beskyttet dem mod udefra kommende ustabilitet”.

’Præsidenterne’ lever helt klart i en anden verden end borgerne i EU. Grækenland eller eurokrise findes findes ikke.

Det kan med sikkerhed konstateres, at den fremherskende ustabilitet og krise for indbyggerne i EU-landene ikke bare er et resultat af kapitalismen, men er påført indefra af EU-systemet selv, og ikke mindst af euroen.

Grækenland er f.eks. i ekstrem grad presset ud i fattigdom og dyb krise gennem euro-medlemskabet og de medfølgende diktater og betingelser.

Som Jean Claude Juncker og den europæiske monopolkapital ser det, er problemet i forhold til Grækenland simpelthen, at grækerne stadig har en vis mulighed for at tage deres egne politiske beslutninger. Det skal de ikke have, og det skal ingen af euro-landene have.

Eurolandene har fælles pengepolitik og fælles rentesats fastsat centralt. Men de beslutter selv deres finanslov. Det er problemet. Den såkaldte økonomiske og monetære union – ØMU’en – er ukomplet. Nu skal unionen gennemføres fuldt ud, siger EU-præsidenterne i deres pressemeddelelse om den nye plan.

ØMU opbygningen fuldføres på fire områder fra 1. januar 2016 til 2025

Den fulde integration – som også forudsætter medlemskab af euroen – skal ifølge EU’s plan indeholde en fuldt gennemført union på 4 områder:

• Økonomisk union
• Finansiel union med fjernelse af hindringer på det europæiske finansmarked for fri bevægelighed af kapital. Herunder:En bankunion, der giver EU’s centralbank overherredømme over medlemslandenes nationale banker. Første skridt 1. januar 2016.En kapitalmarkedsunion for alle 28 EU-lande, der skal være klar i 2019. Den skal ”fjerne barrierer for grænseoverskridende investeringer i EU”. Barrierer opfattes her bl.a. som nationale regler der regulerer investeringer. De skal erstattes af EU-standarder, så  alle typer international kapital kan operere frit. Og f.eks. investere i dansk infrastruktur.
• Finanspolitisk union der betyder,  at de enkelte lande i EU ikke længere vedtager en national finanslov. I stedet vil de blive ”inddraget og taget med på råd” efter at  EU har lagt rammerne, prioriteringerne og retningslinjerne for budgettet.
• Politisk unionDenne skal “danne grundlag at alt det ovennævnte gennem ægte demokratiske ansvarlighed”
  

Bankunionen, som Thorning-regeringen har søgt at  tilslutte Danmark uden folkeafstemning, er allerførst skridt i planen.

De nationale parlamenter skal fratages deres suverænitet og beslutninsmyndighed over den økonomiske politik overhovedet. De skal ifølge præsidentplanen nådigst tildeles ‘en central rolle!

Det skal nemlig være en fast regel, at ”de nationale parlamenter skal involveres tæt i skabelsen af nationale reformer og stabilitetsprogrammer”.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at der ikke sættes nogen form for ‘fælles europæisk demokrati’ til afløsning af (resterne af) landenes nationale selvbestemmelsesret.

Køreplanen siger 100 % diktat fra EU’s øverste autoriteter.

EU-parlamentet skal også ‘inddrages’, men skal ikke være besluttende myndighed.

Et land som Danmark udenfor euro-zonen vil uden tvivl blive udsat for et omfattende pres for fuld tilslutning og integration.

Drømmeland EU

Rapporten beskriver i lyriske vendinger dette drømte EU i år 2025:

”Ved slutningen af fase 2, og når alt er på plads, vi en dyb og ægte ØMU sikre et stabilt og velstående sted for alle borgere i de EU-medlemsstater, der deler den fælles valuta, som andre medlemsstater kan tilslutte sig, hvis de er rede til det”.

Det bliver vi i Danmark forhåbentligt aldrig. Virkelighedens EU har ikke været nogen reklame for tilslutning, så frivilligt og på demokratisk vis får de næppe Danmark ind i folden. I en meningsmåling i 2014 sagde 65 % NEJ.

Rigtig mange er godt klar over at EU’s økonomiske politik ikke betyder ‘et stabilt og velstående sted’ for flertallet. Tværtimod øges fattigdommen, usikre arbejdsforhold og utrygheden i alle EU-lande. Selv i et af EU’s rigeste lande Tyskland lever 10 % af arbejderne under fattigdomsgrænsen som såkaldt ‘arbejdende fattige’.

Køreplanens faser

Køreplanen er opdelt i faser. I den første fase, som allerede er sat i gang blandt andet med Bankunionen, oprettes et europæisk, finanspolitisk råd, der skal sikre bedre efterlevelse af ‘reglerne’ og en ‘bedre funderet offentlig debat’.

Allerede i fase 1 skal der også tages nye skridt mod ‘ansvarlighed’. Det er her EU-parlamentet og de nationale parlamenter kommer ind. Der skal gennemføres debatter, hvor de ‘ lokale aktører’ (det vi kalder politikere),  EU-parlamentarikerne og EU’s institutioner skal have ‘dybtgående drøftelser om politiske prioriteter’

I fase 2 skal alle de mellemstatslige ordninger (‘lappeløsningerne’ der har skubbet i retning af tættere union) inkorporeres i traktaterne. Det gælder bl.a. europluspagten og aftale om fælles afviklingsfond og den europæiske stabilitetsmekanisme. Alt dette skal gøres til overnationale ordninger i EU og kræver en ny traktat for EU.

I fase 3 gennemføres den nye struktur for fastlæggelse af de enkelte landes budgetter.

Først vurderer EU den samlede situation i kommissionens årlige vækstundersøgelse og en række andre vurderinger. Der udarbejdes en liste over lande, der skal undersøges mere dybtgående for ‘ubalancer’. Det kunne vel f.eks. være lande , som EU-kommissionen mener har for høje sociale ydelser, lønninger mm.

Kommissionens vurderinger kan så debatteres  i EU-parlamentet uden at det har besluttende myndighed. Efter drøftelsen af prioriteter i EU’s instanser vurderes landenes ’resultater’.

I denne fase ’inddrages’ de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet – efter at EU-kommissionens landespecifikke rapporter er udgivet, hvor de påpeger landenes ‘udfordringer’. Der opereres også med at inddrage arbejdsmarkedets parter på EU-niveau.

De endelige beslutninger tages af EU.

Unionstoget buldrer derudaf

Også andre initiativer i retningen mod fuld politisk, økonomisk og militær union forsøges gennemført.

Bl.a. planerne for at få handels- og investeringsaftaler på plads, der kommer til at stå over national lovgivning og gennem reglerne om ‘EU- kommissæren for bedre regulerings’ vetoret over beslutninger i EU-parlamentet og EU’s topmøder. Det sidste har EU-kommissionen bare egenhændigt besluttet.

Unionstoget dundrer derudaf – og vi må slås både for at fastholde de danske undtagelser/forbehold, der bremser EU’s totale overtagelse af landets politiske styring, og samtidig for fuldstændig frigørelse fra unionens diktater gennem udmeldelse af EU.

EU-præsidenternes køreplan for den politisk og økonomiske union kan læses på dansk her

Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union

Se også

Euroens Forenede Stater: ’Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union’
Kommunistisk Politik 14, 2012

Netavisen 5. juli 2015