Folkebevægelsen mod EU: EU bestemmer efterhånden det meste – og blander sig i resten

 

Tale af Hans Hansen, medlem af Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse, ved Rød 1. Maj,Munkemose i Odense 2015

Hans Hansen

Det er ikke hver dag, man bliver inviteret til et 1. maj møde med paroler som Nej til bankunion og TTIP aftale – Bevar retsundtagelsen – Danmark ud af EU. Der er ikke så mange steder, man diskuterer netop disse vigtige budskaber.

Det glæder mig af et godt EU- modstander hjerte – men hvorfor er EU ikke på dagsordenen på alle 1. maj møder? For EU blander sig næsten i alt, også overenskomster, faglige rettigheder osv. , osv.

Det skyldes mange ting, men nok mest at EU tillhængerne, flertallet i folketinget og pressen ikke synes,  det er noget vi skal beskæftige os med.

Vi skal ikke diskutere det, fordi det er alt for kompliceret for almindelige mennesker, som efter deres, EU tilhængernes,  opfattelse må være for dumme til at forstå vigtigheden af endnu mere EU.

Den danske befolkning har jo stemt Nej både til Maastricht Traktaten og Euroen tidligere. Så derfor skal vi kun involveres, når vi skal give mere magt til EU.

Derfor kommer vi til at stemme om retsundtagelsen senest næste forår. Den afstemning kan politikerne ikke komme udenom –  men vi kommer ikke til at stemme om Bankunionen, eller om handelsaftalen mellem EU og USA – TTIP.

For der er jo risiko for, at vi igen stemmer forkert.

Der er i Folkebevægelsen mod EU´s øjne ikke meget, der kan komme op på siden af EU, når det drejer sig om forringelser for helt almindelige arbejdende mennesker.

Og på en 1. maj, arbejderklassens internationale kampdag, vil det være naturligt at tale meget om EU.

Men sådan bliver det ikke. Hovedbudskabet på de fleste 1. maj møder vil være, at vi skal stemme på Rød blok til folketingsvalget, for de er nemlig mere sociale og retfærdige end Blå blok. Vil vi få at vide.

I en ideel verden ville det sikkert være sådan, men vi lever ikke i en ideel verden. Jeg tror, der er rigtig mange, der har svært ved at se forskel på den politik som Løkkes Blå regering førte og den politik som Thornings ”Røde” regering har ført i de sidste snart fire år.

I Folkebevægelsen mod EU hævder vi, at det er svært, for ikke at sige umuligt, for en regering at føre en anden politik end den neoliberale politik der bliver ført, og som en kommende regering – uanset om den er rød eller blå – vil videreføre.

Ikke fordi de er onde mennesker, men fordi de har lagt indflydelsen ned til EU´s overnationale bureaukrati. – Det er altså EU´s planer og det er EU´s retningslinjer, der følges hele tiden.

Derfor bliver alt/ næsten alt klappet af med EU, så regeringen ikke kommer i karambolage med de regler, forordninger og direktiver, som EU dikterer.

Det virker derfor noget hult, når man fra LO og FTF-toppen kritiserer regeringen for at føre den dårlige og asociale politik, som regeringen virkelig fører, uden at nævne, at det er iscenesat og orkestreret af EU og EU´s institutioner.

Lidt historie!

I 1986 havde vi det der blev kaldt pakkeafstemningen – det var afstemning om EU´s indre marked.

EU´s indre marked – arbejder for Fri bevægelighed for Varer, Tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, og det er hovedhjørnestenen i EU´s stadigt voksende magt. Det er det indre marked, som bruges som murbrækker for mere og mere union.

Maastricht -traktaten, Euroen, Lissabon-traktaten, østudvidelsen osv. er hjælperedskaber i denne kamp om mere magt til EU.

Hvad betyder det indre marked for ganske almindelige arbejdende mennesker?

Det lyder jo meget godt med de fire rettigheder. Kapitalens, varernes, tjenesteydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed.Det er da rart med al den frihed ikke?

Det siger alle lige fra Folketinget, til arbejdsgiverne og de fleste fagforeninger. Men er der ikke en bagside af denne såkaldte frihed?

For EU´s indre marked går jo ud på at fjerne alle hindringer for denne frie bevægelighed. Vi mener helt klart:  Ja der er en stor bagside!

Arbejdskraftens fri bevægelighed betyder, hvis en arbejdsgiver i f. eks. Danmark synes at lønnen til en dansk arbejder er for høj, så kan han hyre billigere arbejdere fra andre lande. Bare se på Metro-byggeriet, se på utroligt mange byggepladser, se rundt om i landbruget – og vi kunne blive ved.

Resultat:  vores lønninger kommer under pres.

Hvis en arbejdsgiver synes,  at det er for svært at komme af med folk hurtigt nok, så ansætter man folk via et vikarbureau. De er meget lettere at komme af med og kan oftest spises af med en betydelig lavere løn. I tusindvis af danske arbejdere kommer hvert år til at arbejde for mindstelønnen indenfor deres område – fordi de skal konkurrere med lavtlønnede, ofte vikar-ansatte,  fra alle andre EU lande.

Det hævdes, at vikarer har de samme rettigheder som fastansatte –  det har de nok også på papiret, men vi ved jo alle, at papir er taknemmeligt. Fagforeningerne har i hvert tilfælde ikke indtil nu fået redskaber,  der kan sikre dette.

Det vi har set i Danmark og for den sags skyld i næsten alle EU- lande er, at lønningerne er gået ned, arbejdsforholdene er blevet forringede, pensionsalderen er steget, pensioner er blevet forringet –  og værst er det gået ud over de lande der er gået med i Euroen.

Se bare Grækenland, Spanien, Portugal, Italien.

Jeg har brugt en del tid på at fokusere på arbejdskraftens fri bevægelighed. De andre såkaldte friheder – kapitalens, tjenesteydelsernes og varernes fri bevægelighed – har også konsekvenser, men det må blive en anden gang.

Men som om det ikke er nok med det indre marked, så har EU og USA igennem nogle år diskuteret, skal vi sige et større åbent marked.

Det kaldes The Transatlantic Trade and Investment Partnership, eller TTIP, men det er sikkert ukendt for rigtig mange. Men ’Handelsaftalen mellem EU og USA’ er nok mere kendt …  men der er tale om meget mere end en handelsaftale. Alt tyder på at det skal ende med at blive Det Indre Marked Plus.

Selve aftalen bliver forsøgt solgt som en god måde at sikre handelen og vareudvekslingen mellem EU og USA. Men den skal samtidig sikre, at de store grænseoverskridende koncerner får magt over markedet og stor indflydelse på lovgivningen.

Det er kommet frem, at man under TTIP opretter et såkaldt uvildigt organ, der skal kontrollere, om en medlemsstats lovgivning har givet firmaet et tab. Det kan være forhøjelse af en mindsteløn, et forbud mod tilsætningsstoffer, ændring af miljøregler og lignende.

Hvis dette uvildige organ vurderer, at firmaet har lidt et tab på, lad os sige på 1 milliard kroner, så sendes der en regning til det pågældende lands myndigheder, som så bare har at betale – afgørelsen kan nemlig ikke ankes. Det bliver altså skatteyderne, der kommer til at betale.

Det er faldet nogen for brystet i bl.a. Tyskland og Frankrig, men ikke så meget i Danmark! Det betyder jo, at et lands lovgivning kan presses af store firmaer, uden at landet kan stille noget op.

Det satte forhandlingerne lidt i stå, men fra EU’s side ønsker man en sådan aftale.

Derfor har EU-kommissionen foreslået, at medlemslandene hvert år laver en liste med påtænkte lovforslag, og så kan et udvalg under TTIP foretage en screeningsproces, for at klarlægge om lovgivningen har indflydelse på virksomhedernes indtjening og gøre landene opmærksom på dette.

Hvis lovgivningen alligevel bliver gennemført, så kan sagen indbringes for det såkaldt uvildige organ under TTIP.

Mon ikke, at det vil få mange regeringer til at ryste på hånden? Det er faktisk ufatteligt, at man på den måde vil lade store kapitalinteresser påvirke, eller måske direkte diktere en lovgivning.

Men det er altså det man ønsker EU´s side.Så målet er mere magt til de store koncerner og EU, men det stopper ikke her.

Vi skal også med i en Bankunion, hvis det står til regering og folketing. En bankunion, der betyder, at det er EU der skal bestemme, om en dansk bank skal lukke eller ej, og som kommer til at betyde, at danske skatteydere skal være med til at dække tab i banker rundt i EU.

Samtidig mister Folketinget og banktilsynet det meste af deres indflydelse. Men det ser ud til at passe Helle, Løkke m.fl. ganske godt.

Der er en vis skepsis i mange kredse, men politikerne var i går ude og berolige os med, at de ikke går med til noget, hvis det ikke er godt for danskerne. Især boligejerne.

Den tror vi så på og så på den med julemanden, for vi har aldrig nogen sinde oplevet, at politikerne har lovet noget, de ikke har tænkt sig at holde. Har vi vel?

Vi skal bare give EU mere magt, mener de.

Inden der er gået et år skal vi stemme om afskaffelse af vores Retsundtagelse. En undtagelse vi fik,  fordi vi i 1992 sagde Nej til Maastricht-aftalen – som lavede EF om til EU.

Den gør at Danmark selv kan bestemme sin retspolitik. Det er vigtigt for et land, at  man kan det, vil jeg gerne understrege.

Men grunden til, at vi åbenbart ikke længere selv skal bestemme vores retspolitik, er fordi vi skal stoppe den grænseoverskridende kriminalitet, det siger vores statsminister Thorning og oppositionsleder Løkke og hele EU- lobbyen.

Men hvis man ikke ønsker en kontrol med det Indre Markeds fire friheder, så vil det være svært at hindre den grænseoverskridende kriminalitet.

Derfor skal vi naturligvis bevare  ores retsundtagelse og se lidt mere på de problemer EU´s indre marked giver.

Og så kan Danmark lave et Retssamarbejde med EU ligesom Norge og en lang række andre lande har gjort det. Apropos Europol, så er Rusland med i Europol, men Thorning siger,  vi risikerer at blive smidt ud. Tankevækkende, ikke?

Det giver den fordel, at så kan der kun ske ændringer, hvis der er enighed om det.

Har vi først afgivet EU retten over vores retspolitik, så kan EU ændre reglerne til enhver tid. Vi skal ikke give EU mere magt!

Jeg startede min tale med at undre mig over, at der ikke er ret mange der sætter fokus på, at EU efterhånden bestemmer det meste og blander sig i resten.

Og EU gør det på en måde, der gør det nærmest betydningsløst, om man stemmer på det ene eller andet parti, i hvert tilfælde hvis man ønsker at tro på partiernes valgløfter. Vi har jo set,  at løfter har en tendens til kun at holde til valgaftenen.

Derfor skal der fra mig og Folkebevægelsen mod EU lyde følgende opfordring:

Når du stemmer til det kommende valg, så stem ud fra hvad din politiker mener om EU – det er alligevel EU der bestemmer – og er du imod EU,  så stem på en erklæret EU modstander.

Vi får først magten tilbage til det danske folketing når vi kommer ud af EU.

Derfor ikke mere magt til EU!

Vi skal bevare vores Retsundtagelse !

Vi skal ikke med i  TTIP og Bankunionen!

Danmark skal ud af EU!

Folkebevægelsen mod EU deltog på mange 1. maj arrangementer landet over Her dens bod ved 1. maj i Tangkrogen Århus Men den får ikke lov at tale ved LO-arrangementerne

Netavisen 2. maj 2015