Valget i Ukraine er blevet fremstillet som en ny begyndelse til noget godt for Ukraine. Men fremstillingen af valget og dets perspektiver er forfusket
Flygtninge fra Donetsk
De danske TV-stationers og øvrige mainstream-mediers dækning af parlamentsvalget i Ukraine den 26. oktober var endnu en bedrift under det normalt horribelt lave bundniveau.
Både TV-stationernes udsendte som DR’s Matilde Kimer og en hel flok af studieværter fremstillede det i total fornægtelse af de basale kendsgerninger om situationen i det kuppede og borgerkrigshærgede land. De fremstillede det i lighed med de internationale mainstreammedier som et nærmest uovertruffent demokratisk valg, der sikrede det godes sejr over det onde.
Det vil sige solid opbakning til Kiev-juntaens kurs for integration i EU og NATO og fortsat fjendtlighed, grænsende til krigsophidselse, mod Rusland.
De vestlige medier fejrede oligarken præsident Poroshenkos og hans partis stemmeandel på 23 procent af de afgivne stemmer, og hans regeringspartner Arsenjy Jatsunjuks ’Folkefronts-partis’ 21 procent som en folkelig blåstempling af deres, EU’s, NATOs (og lille Danmarks) politik. Disse to partier er de største i det nuværende Ukraine. Det trediestørste fik 13 procent af stemmerne.
De undlod omhyggeligt at fastslå eller bare nævne følgende kendsgerninger om valget:
1. Antallet af afgivne stemmer lå på 40 procent af de knap 35 millioner stemmeberettigede. Det er en meget lav valgdeltagelse i det demokratiske jubelvalg. Og det er en væsentlig tilbagegang i forhold til parlamentsvalget i 2012, hvor 57.4 procent af vælgerne stemte. Mere end halvdelen undlod at stemme, mange som en bevidst boykot.
2. De to regeringspartier har med andre ord aktiv støtte fra mindre end hver femte af de stemmeberettigede ukrainere med deres stemmeandel på tilsammen 44 pct.
3. Der var store forskelle i valgdeltagelsen i det vestlige Ukraine, hvor den var relativt høj, og på den anden side i det østlige og sydøstlige Ukraine, hvor modstanden mod Kiev-regeringen og dens krig mod de autonome republikker i Donetsk og Luhansk er stærk, og valgdeltagelsen var lav. En række såkaldt pro-russiske politiske kræfter boykottede valget. Valget bekræftede den dybe politiske deling af Ukraine
4. I Donetsk og Luhansk, der har været angrebet og belejret af regeringstropper i mere end et halvt år i en krig, der har dræbt tusinder og drevet over en million på flugt, og hvor der råder en skrøbelig våbenhvile og fortsatte kampe, gennemførtes der slet ikke noget valg. Disse autonome republikker betegnede valget den 26. oktober som ’en farce’ og gennemfører deres egne valg den 2. november. Rusland har erklæret at ville anerkende valgresultatet der, ligesom det anerkender valget den 26. oktober
Valget er ikke et udtryk for demokratiske fremskridt. En stor del af den ukrainske befolkning og dens politiske holdninger er ikke parlamentarisk repræsenteret. Også på det punkt er valget et tilbageskridt i forhold til 2012. De provestlige, nationalistiske og reaktionære højrepartier er nu – som forudset og planlagt – helt dominerende, selvom det rabiate fascistiske parti Højresektor ikke klarede spærregrænsen på 5 % og det ikke mindre berygtede Svoboda gik tilbage tik 6.3 pct. De kan dog blive repræsenterede gennem valg i enkeltkredse.
Det gamle pro-sovjetiske Ukraines Kommunistiske Parti opstillede, men faldt også for spærregræsen og ikke mindst den faktiske valgboykot fra en stor del af vælgerne. Præsidenten Poroshenko betegnede dette som ‘en dødsdom’ over partiet – og regeringen forbereder at forbyde det!
Den ukrainske venstreopposition beskylder regimet for massiv valgmanipulation og stemmesvindel og betragter den lave valgdeltagelse som resultat af boykotten som en demonstration af den fortsatte stærke modstand mod Kiev-regimet.
De borgerlige mediers rosenrøde fremstilling af valget har intet med virkeligheden at gøre. Det har de optimistiske rapporter om en lykkeligere fremtid for det hårdt prøvede folk i nær tilknytning til EU og Vesten heller ikke
Modsætningerne og den dybe konflikt løses ikke. Med valget har Kiev-regeringen og dens regeringspartier styrket deres magtposition. Men det er et forgældet og ødelagt land i oligarkernes og imperialismens kløer.
De danske og vestlige propagandamedier udgør simpelthen en del af den ukrainske valgfarce
Se også valgkommentaren fra Borotba
Victor Shapinov: Left in fascist Ukraine
Se også
Ukraine i imperialismens klør
Af Gerd Berlev
Netavisen 29. oktober 2014
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
