Hvorfor er valget i Syrien så vigtigt, at repræsentanter for USA’s regering har fordømt det allerede før det har fundet sted ? Hvorfor har amerikanske regeringsrepræsentanter på samme tid omfavnet og rost resultatet af valget i Ægypten, der er organiseret af kupregeringen under general Abdel Fattah el-Sisi, og de fascistiske kupkræfters valg af milliardæren og oligarken Petro Poroshenko i Ukraine ?
Af Sara Flounders
I Ægypten og Ukraine væltede det nuværende regimes kræfter den valgte regering, undertrykte alle former for opposition på brutaleste vis og organiserede valget som en accept af dets magt. I begge lande svarede millioner af mennesker igen ved at boykotte valgene. Oppositionskræfter blev fængslet, tævet og truet og holdt borte fra enhver deltagelse i processen.
I Ægypten var de tomme valgsteder så påfaldende, med en valgdeltagelse så lav som 10 %, at general el-Sisis regering rasende forlængede valget med en dag mere og så en tredje. Der blev erklæret fridag og givet mulighed for gratis transport til valgstederne og alle, der ikke stemte, stod overfor en alvorlig trussel om en bøde på 70 dollars – en enorm sum for millioner af de fattigste ægyptere.
I Ukraine var valgstederne også tomme – på trods af millioner af stemmeberettigede vælgere i den østlige og sydlige del af landet.
Boykotten af valgene, der talte millioner i både Ægypten og Ukraine, underminerede i alvorlig grad diktatorernes påstand om at de havde opnået en bred opbakning gennem valgene.
Derimod stemte millioner ved en folkeafstemning for lokalt selvstyre i det østlige og sydlige Ukraine kun to uger tidligere. Denne afstemning blev fordømt som illegitim af de ukrainske ledere og deres amerikanske støtter.
En mislykket boykot
‘Oprørerne’ i Syrien har også opfordret kraftigt til valgboykot. De har truet med af gennemtvinge boykotten ved hjælp af terror ved valgstederne. Men den massive tilstrømning af syriske flygtninge til valgstederne i Libanon og andre lande viser, at opfordringen til boykot på overvældende vis er blevet afvist.
Op til valgdagen i Syrien d. 3. juni havde de mere end 3 millioner syrere, der er anbragt udenfor landet af den USA-styrede krig for at vælte styret i Syrien, givet deres mening til kende gennem en massiv mobilisering
I Libanon blev Beirut lammet af en tilstrømning af titusinder af syrere. I følge rapporter i de vestlige kapitalstyrede medier, som Washington Post, New York Times, BBC og Reuters, stod trafikken stille i kilometerlange køer, mens tusinder vandrede i timevis og stod hele dagen i den brændende sol for at afgive deres stemme. Rapporterne fortæller, at en halv million syrere flokkedes om valgstederne, mens de holdt billeder af præsident Bashar al-Assad i hænderne og viftede med syriske flag.
Denne massive opbakning er en kraftig tilrettevisning af USA og EU og deres erklæringer om, at Syrien ikke har ret til at afholde valg, fordi landet står midt i en borgerkrig. Befolkningen kæmper mod et oprør skabt af USA, EU og Saudi Arabien, som ønsker at indsætte en regering bestående af reaktionære militser og lejesoldater.
Udenrigsminister John Kerry har stemplet valget som en farce og Washington har forpligtet sig til forstærke dets bestræbelser på at vælte Assad-styret gennem det saudiske enevælde og andre ikke-demokratisk valgte konger, emirer og prinser i Jordan, Qatar og Forenede Arabiske Emirater
Verden over afgiver indbyggere rutinemæssigt deres stemme på de konsulater eller ambassader, der repræsenterer deres land. Men som en yderligere sabotage af det syriske valg blev syrere i USA, Frankrig, Tyskland, Belgien og Forenede Arabiske Emirater nægtet at stemme på deres konsulat eller ambassade. I New York City samledes amerikanske syrere foran FN bygningen for at protestere mod USA’s fratagelse af deres ret til at stemme.
Hvis stemmer tæller ?
Trods USA’s anstiftelse af kup, støtte til militærdiktaturer og feudale monarkier verden over og på trods af landets egen historie af massiv fratagelse af millioner af afroamerikaneres stemmeret, fastholder USA-imperialismen retten til og intentionen om at gribe aggressivt ind i de politiske valgprocesser i andre lande. De har etableret adskillige redskaber til at overvåge valg og afsige dom over deres troværdighed.
Amerikanske og europæiske imperialister påstår at have ret til at vurdere den politiske proces gennem totalt egenmægtige standarter. De sender militærpersoner, politikere og kapitalstyrede ‘menneskerettighedsorganisationer’ og NGO’er. Mens de påstår at være upartiske, er valgobservationen en form for påtrængende indblanding og tvang.
Washingtons godkendelse eller fordømmelse af et valg har ingen sammenhæng med den politiske proces i selve valget. Det samme gør sig gældende for de europæiske imperialistmagter, hvor det kapitalistiske klassestyre har en ‘demokratisk’ overflade. Kapitalens støtte og mediedækning bygger på den herskende klasses beregninger af, om valgresultatet vil styrke eller svække deres magt.
Millioner af mennesker, der enten deltager i et valg eller boykotter, og på den måde giver deres egne forhåbninger til kende, udgør ikke udgangspunktet for deres kyniske beregninger.
Internationale delegationer til Syrien
Delegationer fra hele verden er rejst til Syrien for at støtte Syriens ret til at afholde egne valg og modsætte sig imperialistiske forsøg på at vælte styret. Disse delegationer fra adskillige latinamerikanske lande og BRIK-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – repræsenterer flertallet af verdens befolkning.
Der er kun få sikre steder, hvor et stort antal udenlandske gæster kan indlogeres i en krigszone. Kidnapning med krav om løsesum, politiske fangeudvekslinger, attentater og selvmordsbomber er en del af dagligdagen. Det er en tung forpligtigelse for regeringen, og det er en stor bedrift, hvis den kan holde alle delegerede i sikkerhed midt i organiseringen og sikringen af hundreder af valgsteder og lange køer af vælgere.
En delegation fra USA, bl.a. med en repræsentant for the International Action Center (IAC o.a.), deltager for på denne måde at vise modstand mod det imperialistiske angreb på Syrien
Disse delegationer er ikke i Syrien for hverken at støtte eller fordømme den syriske præsident Bashar al-Assad. Den beslutning er fuldstændigt op til det syriske folk, når de er fri af indblanding og sabotage udefra. Men det er vigtigt at vise solidaritet både overfor syrernes bestræbelser på at forsvare sig selv og deres ret til at afholde valg.
Valg og modstand
Det syriske folk har kæmpet mod fransk imperialisme, israelsk besættelse og konstante zionistiske krige: forsvaret, huset og uddannet hundredetusinder af palæstinensiske flygtninge og mere end 2 millioner irakiske flygtninge; har stået overfor flere år med sanktioner og sabotage fra USA; og har nu udholdt 3 års non-stop krig, der har dræbt 150.000 syrere.
Præsident Assad forventes af de fleste at vinde valget i Syrien. Det vil ikke komme som en overraskelse, hvis det syriske folk vil genvælge den mand, der ledte deres land i kampen mod den terror, der har fordrevet en tredjedel af befolkningen.
En stemme på Assad kan betragtes som en stemme på national samling mod den imperialistiske bestræbelse på opsplitning og kaos. Dette er grunden til, at imperialisterne så arrogant kræver, at Syrien sætter en stopper for deres valg.
Valget i Syrien er et led i det syriske folks kamp for at bevare deres økonomiske og politiske uafhængighed, fri for terroristiske ‘oprørere’ og titusindvis af lejesoldater.
Valgene i Ægypten og Ukraine er et led i bestræbelser på at udvide USA’s dominans.
Den massive valgboykot i Ægypten og Ukraine og den entusiastiske valgdeltagelse i Syrien er tegn på, at millioner af mennesker er fast besluttede på at give deres forhåbninger en stemme.
Oversat af Kommunistisk Politik fra
Imperialism and Elections in Syria, Egypt and Ukraine
Global Research 4. juni 2014
Læs også
Situationen i Ukraine: Nazister ved magten
Netavisen 5. maj 2014
Ukraine: Voldeligt regimeskifte orkestreret af EU og USA
Netavisen 25. februar 2014
Side om side med Al Qaeda: Et speget krigsspil om Syrien
Netavisen 11. september 2013
Militæret tager magten i Ægypten: Imperialismens ‘demokratiske’ kup
Netavisen 4. juli 2013
Netavisen 7. juni 2014
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
