Organisationen Borotba i Ukraine fremlægger her deres analyse af situationen i Ukraine. Borotba arbejder for opbygningen af en progressiv og antifascistisk bevægelse i Ukraine, en bevægelse der kan samle modstanden imod den EU-dikterede krisepolitik og trække opbakningen væk fra det nationalistiske ultrahøjre. D. 2. maj blev flere af medlemmerne af organisationen dræbt ved den fascistiske mordbrand i Odessa, hvor 39 mennesker mistede livet.
Borotba opfordrer til, at magtovertagelsen i Ukraine udløser en reaktion i hele Europa og en opbygning af en bevægelse mod EU's nyliberale angreb og den opblomstrende nazisme overalt. Organisationen støtter sig ikke på Putin eller Putins Rusland.
Oplægget er fremlagt af Borotba på et antifascistisk møde i Athen.
Af Andrew Manchuk
Gode kammerater
Sammenslutningen 'Borotba' og kollektivet bag den ukrainske netavis Liva.com.ua hilser alle deltagere på det antifascistiske møde.
Landene der ligger i det østligste Europa oplever et af de mest dramatiske øjeblikke i deres nyere historie. Den ukrainske venstrebevægelse står overfor udfordringer, de ikke har mødt i mange år. Efter voldelige og blodige sammenstød i centrum af Kiev overtog en koalition af ultrahøjre og neoliberale kræfter magten i vores land. Det nyetablerede regime startede øjeblikkeligt et tæt samarbejde med de rigeste oligarker – gennem hvilke de - sammen med USA's og EU's repræsentanter - ydede finansiel hjælp og international støtte til Euromaidan.
Nogle af disse oligarker blev for nylig udpeget til guvernører i de industrielle nøgleregioner - som er de mindst loyale overfor den nye højreregering – med forventningen om, at de kunne undertrykke vreden hos de indignerede modstandere i området.
Den højreorienterede ideologi - en form for syntese af neoliberale illusioner om den 'anstændige europæiske kapitalisme' og intollerante og religiøst præget ukrainsk nationalisme – dominerede Euromaidan fra første færd, og næsten alt der foregik var under højrepolitikernes kontrol.
Det lykkedes for dem at udnytte vreden hos de mange forarmede og marginaliserede, der var utilfredse med Yanukovichs korrupte, borgerlige styre – det regime, som vi også har kæmpet mod i gennem mange år. Efter 20 års antikommunistisk propaganda i massemålestok var de venstreorienterede i Ukraine skubbet ud i den politiske periferi, mens det lykkedes for de højreorienterede at udnytte en social populisme kombineret med prokapitalistiske og nationalistiske slogans.
Og det er ikke nogen tilfældighed, at Euromaidan blev hilst og støttet af de mest reaktionære kræfter og politikere fra EU og USA. De nye ukrainske ledere er rede til at åbne det ukrainske marked for deres herrer og at påføre samfundet, der stadig lider under krisen, en pakke af nyliberale 'reformer', så de kan få det næste IMF-lån, der skal hjælpe dem til at bevare magten.
Det nye regime lod de superriges kapital og ejendom forblive urørt, men de ny ledere er klar til at lade krisen blive betalt gennem sociale nedskæringer og prisstigninger, der vil ramme de fattige, der udgør flertallet af Ukraines befolkning.
For at fjerne opmærksomheden fra deres egen politik, udnytter højrekræfterne dygtigt den russiske intervention på Krim og antænder et nationalt og militært hysteri i landet. Uheldigvis er der en del af vores liberal-nationale 'venstre' der villigt køber denne retorik. På denne måde forsøger det ny styre at føre vreden hos vildledte mennesker over imod forskellige 'indre' eller 'ydre fjender'.
Imens fortsætter sammenstød og skyderier i Kievs centrum – de rivaliserende paramilitære grupper kæmper indbyrdes om kontrollen med bygninger og ejendom og fortsætter med ulovligt at arrestere, tæve eller tortere folk.
Nynazistiske bander demonstrerer åbenlyst deres racisme, sexisme eller homofobi. De forsøger ikke engang at skjule deres våben, når de strejfer omkring i Kievs gader. De har desuden dræbt folk i Kharkov. Borotbas kontor i Kiev er blevet plyndret og ligeledes det opportunistiske Ukraines kommunistiske partis kontor. Nynazister overtog deres kontor og gjorde dem til deres egne baser.
Mange Lenin- monumenter og monumenter for soldater fra 2. verdenskrig eller for deltagere i Oktober-revolutionen blev ødelagt eller beskadiget. Bl.a. de arbejderes grav, der blev dræbt i oprøret i Kiev fra 'Arsenal' og andre fabrikker i 1918.
Imens nærmer det ekstraordinære parlamentsvalg sig: skuffede og bedragne mennesker skal træffe et valg kun mellem velkendte borgerlige politikere – de korrupte superrige. De ny ledere vil med alle midler forsøge at undgå demokratiske folkeafstemninger om selvstyre i de sydøstlige regioner, hvor protester mod det ny regime er meget stærke.
De nye herskere i Ukraine forsøger at fremstille disse som udelukkende 'prorussiske' eller inspireret af Kreml, men sammenslutningen Borotba kæmper med held for at vriste folk ud af indflydelsen fra den prorussiske nationalisme. Vi er uforsonlige modstandere af Putins regime, som vores russiske kammerater kæmper imod. Vi er modstandere af krig og af enhver indblanding i den ukrainske konflikt, der kan udløse militær konfrontation mellem to imperialistiske magter.
Idet vi forventer at den nuværende krise intensiveres, gør vi os klar til at tage del i organiseringen af masseprotester imod antisociale 'reformer' og mod højreterror fra det ny regimes side. Og i denne forbindelse er enhver form for international støtte afgørende vigtig for os. Vi er taknemmelige for jeres opmærksomhed og solidaritet. I særlig grad vil vi gerne takke vores kammerater i Syd – og Østeuropa, der er udsat for de højreekstremes indflydelse på baggrund af krisen, der er forårsaget af EU's nyliberale politik.
Ukraines ny regering er den mest højreorienterede i Europa nogensinde siden 2. verdenskrigs afslutning. Og dette er ikke kun et ukrainsk fænomen, men også et opvågningskald for venstrebevægelsen i Europa. Når man tager i betragtning, at EU's ledere aktivt hjalp Ukraines højrekræfter til magten, forstår vi, at det vil blive en meget svær opgave at vinde en sejr over dem uden tilsvarende internationale aktioner fra venstrebevægelserne i de enkelte lande.
De nuværende protester i Ukraine (november - februar 2013 - 2014) har resulteret i etableringen af et højreorienteret politisk styre, nemlig koalitionen mellem ultrahøjre og nyliberale kræfter. Paramilitære enheder af ultrahøjre-grupper kontrollerer nu landets hovedstad ved hjælp af pogromer og vold overfor modstandere. De kræver åbenlyst at blive anerkendt som politiautoritet og at få officiel bemyndigelse som statslige sikkerhedsstyrker og fuld kontrol med opgaverne som lovens håndhævere.
Men begivenhederne udvikler sig ret hurtigt i Ukraine og kræver derfor konstant at analysen føres up to date.
Venstreorienterede organisationers kontorer er blevet plyndret. Aktivister fra venstrebevægelsen og fagbevægelsen har været udsat for voldelige angreb. Ukraines parlament, der reelt kontrolleres af repræsentanten for det ultrahøjre parti Svoboda, har tiltaget sig magten i landet. Partiet udpegede en anden af sine medlemmer som højesteretsdommer og løslod uden retskendelse alle nynazistiske militante, der var blevet dømt for forbrydelser, her i blandt mord.
Mange højreorienterede politikere (fra Svoboda og andre højrepartier) blev udnævnt til ministre. I særlig grad ønsker de at have kontrol over uddannelsesområdet. Nazisterne startede en kampagne for masseødelæggelse af sovjettiske monumenter: 'Til Oktober Revolutionen' og 'Anden verdenskrigs Kæmpere'.
Faktisk kan man sige, at den regering der har fået magten i Ukraine, er den mest højreorienterede regering i Europas historie efter 2. verdenskrig og den med den mest pro-nazistiske ideologi.
De sande konsekvenser af hændelserne i Ukraine vil blive tydeligere som tiden går, fordi vi endnu ikke har den fulde information.
Under alle omstændigheder var masseprotesten i Ukraine et resultat af den dybe social-økonomiske krise – en konsekvens af den nyliberale økonomiske politik, der er blevet pålagt Ukraine under pres fra internationale banker og andre financielle strukturer.
Ved første øjekast kunne det se ud som et paradoks, men krisen, der blev udløst af den højreorienterede nyliberale politik, har udviklet sig til en ukontrollerbar opstand fra ultrahøjre.
Sagen er, at krisen har udviklet sig under forhold med næsten total dominans fra en højreorienteret ideologi, der ikke tillod en venstreorienteret bevægelse at udvikle sig. Faktisk har højrebevægelsen optaget den plads som venstrebevægelsen ikke kunne opnå. Det var mangelen på et venstrealternativ, der tjente som en hovedforudsætning for at ultrahøjre grupperne, der nu har taget monopol på de sociale protester, kunne vinde frem.
Venstresiden – fra socialdemokrater til grupper fra det nye venstre – blev drevet helt ud i periferien af det politiske og sociale liv. Dette var muligt på grund af etableringen af den højre-liberale enighed, der har domineret samfundsopfattelsen siden USSR's sammenbrud. De intellektuelle tolererede, at ultrahøjre støttede dem politisk og forberedte derved en situation, hvor ultrahøjre grupper blev stuerene for ukrainerne.
Samtidigt dæmoniserede og stigmatiserede massemedierne venstreorienteret ideologi, mens de ustandseligt fremførte en mytologi om de ultra reaktionære kræfter, specielt dem der havde samarbejdet med de tyske nazister under 2. verdenskrig og var ansvarlige for den etniske udrensning af den polske befolkning i Ukraine. Det var denne form for propaganda der først og fremmest har opbygget tankegangen hos den aktive del af Maidanbevægelsen inklusive en stor del af 'krisens ofre' fra nogle af samfundets udstødte grupper.
Også konservative og liberale europæiske politikere har bidraget til dette sørgelige resultat – de opfattede det ultrareaktionære Svoboda parti som et legitimt medlem af den såkaldte 'prodemokratiske' opposition til Yanokovichs regime. Således vendte de det blinde øje til dette partis racistiske, homofobiske og chauvinistiske program, såvel som til massakrerne og de voldelige handlinger fra dets aktivisters side.
Derudover har en gruppe af superrige ukrainere også bidraget til organiseringen af Maidan. I særlig grad visse oligarker, der var utilfredse med dominansen fra Yanukovishs klan og frygtede, at hans indflydelse kunne true deres økonomiske interesser.
Denne gruppe af oligarker deltog i sponsoreringen af ultrahøjre grupperne og skaffede teknisk og praktisk udstyr til deres aktioner.
Under sådanne omstændigheder lykkedes det for højresiden at udnytte og monopolisere protesterne mod Yanukovichs oligark-regime. Lige fra starten kontrollerede og organiserede de protesterne i Kiev og kunne på denne måde tilføre dem en højreorienteret ideologi og nationalistiske følelser.
Nazisymboler blev fremvist åbent, og nazi-slogans hørtes ofte. Det var ikke muligt for den demokratiske del af denne bevægelse at gå op imod en så total dominans fra højre, der lykkedes med at tage ledelsen af bevægelsen.
Den egentlige magt var på deres side. Veltrænede grupper af nynazister med militær udrustning tjente som stormtropper. På trods af det faktum, at protesten startede under 'pro-europæiske' slogans, skjulte de ultrahøjre grupper ikke deres fjendtlighed overfor 'europæiske værdier' og gik offentligt imod dem i taler og artikler.
Det faktum at mange europæiske iagttagere foretrak at ignorere ultrahøjres dominans på Maidan, eller bagatellisere deres indflydelse, har kun skærpet hele situationen. Faktisk er denne holdning blevet brugt som en undskyldning, der har legitimeret alle former for ultrahøjre aktioner.
Således ser vi som det generelle resultat en katastrofal grad af vold i gaderne i Kiev, vold fra bevæbnede grupper der dræber mennesker – både tilhængere og folk i opposition til Maidan. Dette har ledt til sammenbrud for Yanokovichs styre. Men, som vi også har advaret om, har det været ultrahøjre, der i bund og grund har profiteret af dette.
De blev de facto herskere i størstedelen af landet, fordi de har etableret betingelser, hvor ingen social eller politisk kraft kan konfrontere dem.
Som en konsekvens er vi vidne til en udskiftning indenfor eliten, mens den herskende klasses magt forbliver urørt. Derfor har forandringerne ikke ledt til nogen form for demokratiske reformer i flertallets interesse. Situationen skærpes nu, og sammenbruddet i Ukraines økonomi truer.
Vi er vidne til en hurtig devaluering af Ukraines valuta, der truer med forarmelse for millioner af mennesker i Ukraine. Det nye regime har ikke kapital nok til at garantere basale offentlige udgifter. Det forhandler således med IMF, EU og USA om at modtage nye lån, der vil blive givet under betingelser af total afmontering af resterne af et socialt velfærdssystem og med stigninger i priserne på offentlige goder, elektricitet og gas. Desuden kræver EU, at Ukraine åbner dets indre marked, og dette kan føre til en total underminering af den hjemlige produktion, der ikke vil kunne overleve uden beskyttelse.
Denne udvikling kan, når den kobles sammen med en voldelig konfrontation i det østlige Ukraine, føre til demontering af statens grundlag og til et fuldstændigt politisk og økonomisk sammenbrud, der igen kan føre til udbrud af terror fra ultrahøjre.
Dette fremtidsperspektiv for Ukraine synes at være ret realistisk og endda i en nær fremtid. Vi tror, at det nye regime vil benytte sig af ultrahøjre paramilitære enheder med det formål at undertrykke sociale protester og personer der sætter sig op imod dem blandt den almindelige befolkning.
Under disse omstændigheder er det eneste alternativ en øjeblikkelig og aktiv opbygning af en progressiv og antifascistisk massebevægelse, dannelsen af en kraft der kan blive basis for en opposition til højreregimet og gøre det muligt at organisere folk, der er vrede og utilfredse med den antisociale nyliberale politik.
Den højreorienterede 'revolution' er også en alarmklokke for alle europæiske demokratiske og antifascistiske kræfter. Udviklingen afslører ret åbenlyst, at i tider med økonomisk krise, sikrer den ukontrollerede opkomst af ultrahøjre vejen til den politiske magt. Og dette perspektiv bliver kun endnu mere farligt, hvis vi undervurderer det.
Oversat af Kommunistisk Politik fra
On the situation in Ukraine - for the Antifascist meeting in Athens
Se også
A Call for Solidarity
Borotbas appel om solidaritet og opfordring til protester mod nynazisterne og til ære for deres ofre foran ukrainske ambassader den 8. maj - årsdagen for sejren over Hitlerfascismen i 1945
Antimaidan
Tysk video om den nazistiske bevægelse i Ukraine. Den er nu fjernet fra tysk youtube
4. maj 2014
Fascistisk mordbrandattentat i Odessa: 39 døde
Interpres 3. maj 2014
Över 30 döda vid fascistattack i Odessa
Arbeteren.se 3. maj 2014
No nazis …
KPnetBlogs 27. april 2014
Ukraine: Voldeligt regimeskifte orkestreret af EU og USA
Netavisen 25. februar 2014
Hvem står bag volden i Ukraine?
Netavisen 19. februar 2014
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 5. maj 2014