Frihandelsaftale EU-USA: Høring om virksomheders ret til sagsanlæg

 

Forhandlingerne mellem EU og USA om den transatlantiske frihandelsaftale har vakt så stor modstand at EU-kommissionen nu indleder en 3 måneders høringsfase om ISDS-mekanismen, virksomhedernes ret til at sagsøge stater, hvis de mener deres profit er truet. Men frihandelsaftalen vil stadig være et redskab for de multinationale, selv uden denne mekanisme.


Fjerde runde af forhandlingerne er sat i gang

EU og USA har satset på at få deres frihandelsaftale, også kaldet ‘det økonomiske NATO’ gennemført uden de store problemer. Det er ikke lykkedes for dem – modstanden mod aftalen er massiv.

EU-Kommissionen forsøger nu en offensiv med demokraticharme overfor Europas befolkning, en såkaldt ‘dialog med civilsamfundet’. NGO’er, miljøorganisationer, fagforeninger m.fl. inviteres til at deltage i debatten om ISDS, men kun om denne del af frihandelsaftalen. Dog naturligvis uden nogen form for demokratisk beslutningsret i forhold til aftalen.

ISDN-mekanismen er et vigtigt redskab, hvor nationernes lovgivning sættes under pres af de multinationale virksomheder gennem sagsanlæg. Hvis et firma mener deres profit er truet af national lovgivning, kan deres sag føres ved en selvbestaltet domstol under Verdensbanken.

Alligevel åbnes der en dør for, at frihandelsaftalen måske kan eksistere helt uden ISDS. Fjernes ISDS-mekanismen fra aftalen, kan den måske synes mere acceptabel og forhandlingerne vil samtidig få et demokratisk skær.

F.eks. er der overvejelser i Tysklands regering i retning af denne mulighed. Tysklands viceøkonomiminister Brigitte Zypries meddelte i Forbundsdagen, at Tyskland vil arbejde mod ISDS i frihandelsaftalen. Det gælder også den franske regering og dele af det brittiske parlament

”Vi er i øjeblikket i høringsfasen, og vi har sat os for at sikre, at ISDS ikke bliver taget med i aftalen. Det er, hvad vi arbejder for, og vi vil være taknemmelige for at få hjælp.”

(Brigitte Zypries/ Information 15. marts 2014).
Retssager mod stater – med og uden frihandelsaftale

Der findes mange eksempler på denne type retssager og også på hvordan lovgivningen påvirkes, for at undgå sagsanlæg. Truslen om kæmpemæsssige bøder afholder lande fra at gennemføre love, der kan genere kapitalen.

I tilfældet NAFTA, frihandelsaftalen melem USA, Canada og Mexico, der har eksisteret i 20 år, har følgerne ikke kun været store for Mexico, også Canada er blevet påtvunget ‘regulering’.

F.eks. forbød det canadiske parlament stoffet MMT i bilers bremsesystem. Stoffet udleder luftbåren mangan, der er skadeligt for nervesystemet. Den amerikanske kemivirksomhed Ethyl Corporation lagde sag an mod Canada og fik loven fjernet, plus en godtgørelse for tabt profit på 100 millioner kr samt en undskyldning! De gjorde det gennem et forlig for at undgå domstolsafgørelsen, hvor bøden forventedes at være langt større.

En amerikansk virksomhed forsøger i øjeblikket at få underkendt et forbud i Quebec mod fracking. Også i Californien kæmper frackingmodstandere for et forbud – men med stor risiko for at en sejr kan fejes af bordet gennem virksomhedspres.

Men denne type retssager føres allerede i Europa med baggrund i WTO-regler om fri handel. Det svenske selskab Vattenfall fører f.eks. sag mod Tyskland imod beslutningen om at udfase atomkraft.
Stop hele frihandelsaftalen

En del af den organiserede modstand mod frihandelsaftalen fokuserer alene på ISDS-mekanismen og fra nogle sider lægges der op til, at fjernes denne fra aftalen, vil den være ok.

Multinationale virksomheder ønsker et frit marked uden ”uberettigede handelshindringer” for bl.a. GMO, udvinding af skifergas, sprøjtegifte og også indenfor privatisering af offentlig virksomhed, som f.eks. uddannelser.

Men vil dette kunne afvises, blot ved at undgå ISDS?

Der forhandles bl.a. også om ‘forsigtighedprincippet’, som EU’s regler påbyder – som man dog ikke fuldt ud efterlever – overfor den totale mangel på regulering ud fra sundhedsrisiko.

I et brev til EU-Kommissionens, Ministerrådets og Europa-Parlamentets præsidenter skrev 12 multinationale virksomheder – bl.a. Dow Chemical, Bayer, BASF, Novartis og IBM, at de er dybt bekymrede over ”afhængighed af forsigtighedsprincippet og det at undgå teknologiske risici”

Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød
Information 23. december 2013

Og dette er ikke kun et spørgsmål om EU-landene overfor USA. Amerikanske forbrugere har også tilkæmpet sig rettigheder på miljø- og sundhedsområdet, som de frygter at miste gennem frihandelsaftalen. De multinationale virksomheder vil sætte sig over lovgivningen på befolkningens bekostning overalt i frihandelsområdet og også i USA er der udbredt modstand mod TTIP.

Der er heller ikke tvivl om, at virksomheder i EU gerne så forsigtighedsprincippet afskaffet, herhjemme har bl.a. Dansk Industri været fremme med dette synspunkt.

”Man skal passe på ikke at være for overivrig med forsigtighedsprincippet. Man standser udviklingen, hvis virksomhederne ikke kan gøre noget, uden at man har dokumenteret det 100 procent. Dermed kan vi gå glip af vigtige miljø- og sundhedsgevinster” (Miljøchef i DI Karen Klitgaard, Ingeniøren 8. februar 2013)

og

hvis USA’s myndigheder baseret på en videnskabelig risikovurdering mener, at produkterne er sikre for amerikanske forbrugere, har jeg svært ved at se, at produkterne ikke også skulle være sikre for europæiske og danske forbrugere”. (Branchedirektør i DI Ole Linnet Juul, Altinget 18. ferbruar 2014)

Opbygningen af det store fælles transatlantiske marked vil under alle omstændigheder stå udenfor demokratisk kontrol. Der vil være andre mekanismer, kendte eller hemmelige. Et eksempel er ‘Reguleringssrådet’ – Regulatory Cooperation Council (RCC), et råd der skal have ‘en konsulterende rolle’ i kommende lovgivning indenfor frihandelsområdet. Sådan at der arbejdes frem mod ”fuld overensstemmelse mellem europæiske og amerikanske regler”.

Der er mange mekanismer og virkemidler og andre måder at aftale og gennemtvinge fælles regler. Uanset hvad vil frihandelsaftalen mellem EU og USA have til formål at skabe en økonomisk verdensmagt for den globale kapital sideløbende med den militære magt. Ingen grund til at tro på, at der kan skabes en social frihandelsaftale for små som store. Frihandelsaftalen må afvises fuldt og helt som den offensiv for kapitalens magt den er.

Frihandel: Afrika Kontakt og 170 organisationer sender klart budskab til chefforhandlere

Brevet fra de 170 organisationer

Læs også

Frihandelsaftalen EU – USA: Retning mod ny overnational diktaturstat
Netavisen 18. december 2013

Netavisen 19. marts 2014


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne