Af Ester Vivas
Vi er kommet lidt fattigere ind i 2014. For os, som har et job, er lønnen fastfrosset, eller skåret ned, kun ganske få kan regne med en stigning i det nye år. Og dertil kommer, at prisen på el, offentlig transport og vand løber i vejret.
Montjuic springvandet i Barcelona. Her har bystyret ingen problemer med vandforbruget når turismen skal plejes
2013 sluttede med et slagsmål om en truende forhøjelse af elregningen med 11 procent, som ville få spanierne til at betale et godt stykke over gennemsnittet i EU og gøre Spanien til det trediedyreste land med hensyn til el. Mariano Rajoy’s regering fra Partido Popular (PP) skred ind og stoppede denne stigning pr. dekret.
Man kan altså se, at PP kan skride ind, hvis det altså vil. Men generelt er der kun en ringe vilje til at udfordre de multinationale selskaber og deres interesser. Regeringen har indtil videre begrænset stigningen til 2.3 % , og vi forventes at være taknemmelige.
Prisstigninger på den offentlige transport er en anden traditionel nytårsfidus. Togpriserne stiger med omkring 2.0 %, og i Barcelona, som ikke vil overhales, stiger prisen på det mest populære rejsekort T-10 groft med 5%. Men hvis du normalt taget højhastighedstoget (AVE), som kun bruges af et lille mindretal, så har du ingen grund til bekymring, fordi prisen her er fastfrosset på sit nuværende niveau.
Heldige er også de bilister, som bruger motorvejene fra Castelldefel til Sitge og fra Mongat til Matero, hvor taksterne er nedsat med hhv. 30% og 10%, forudsat man bruger kortet til det automatiske betalingssystem. Cataloniens [højrenationalistiske] CiU-regering arbejder for at mindske omkostningerne for privat transport og hæve prisen på den offentlige.
Og i Barcelona kan vi se frem til yderligere prisstigninger også for vand, selvom der ser ud til at være rigeligt med penge til rådighed, ikke mindst for bystyret, som vi så under nytårsløjerne ved Montjuic-spingvandet.
I det mindste er turisterne glade. Men for os andre i byen Barcelona vil vandregningen stige med i gennemsnit 8.5%, takket være CiUs og [de catalanske socialister] PSC’s stemmer, og [venstrenationalisterne] i ERC, der undlod at stemme. Når det kommer til stykket er de, som kritiserer nedskæringerne, de første til at hvæsse knivene. Vi vil ikke glemme det.
Samtidig er mindstelønnen fastfrosset, som det var tilfældet sidste år, hvad der får den til at forblive på magre 645 euro [ca. 4800 kr.] om måneden, mens de ansatte i den offentlige sektor stadig får den samme løn som i 2010.
De mere end 10 millioner pensionister, som har arbejdet hele deres liv, vil se deres indkomster ramt af en ændring af beregningen, som betyder at stigninger bindes til at være mindre end inflationen (GPI). I år vil de blot stige med 0.25%, der er et minimum fastsat af regeringen. Stigningen rækker dårligt nok til en kop kaffe.
Vi kommer lidt fattigere ind i 2014. Vores købekraft sænkes langsomt. For hvert eneste år har vi mindre til rådighed. De vil gøre fattigdommen til norm.
Kan I huske historierne fra for ikke så længe siden, om dem der kæmpede for 1000 euro om måneden? De nye fattige? I dag vil en arbejdsgiver, som tilbyder et job til 1000 euro om måneden, blive oversvømmet med CV’er.
Og alligevel vover nogen, som statsministeren, at sige, at 2014 markerer ’at vi er ved at komme ud af krisen’.
Hvilken bande af løgnere og tyveknægte!
Artiklen er oversat fra engelsk efter Global Research. Den blev først offentliggjort i den digitale spanske avis Público.es
The Economic and Social Crisis in Spain. “They Want to Make Poverty Normal”
Global Research 4. januar 2014
Netavisen 6. januar 2014
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
