Op mod en million arbejdere og bønder i Colombia er i disse dage ude i en kamp mod Santos-styret. De kæmper mod en frihandelsaftale med USA, mod privatisering, jordtyveri og fattigdom. En kamp for levevilkårene som regeringen har besvaret ved at indsætte både politi og militær.
Protester i Sincelejo (Foto: Marcha Patriotica) Creative Common
Strejken udsprang af et bondeoprør og har spredt sig til minearbejdere, sundhedsarbejdere, lastbilchauffører, studerende og mange flere. Der er tale om den største aktion mod landets regering i nyere tid. I landområderne har lastbilchauffører og bønder sat vejspærringer op, der bekæmpes af de militære styrker. 42 hovedveje er eller har været lukket af blokader.
Baggrund
Columbia er styret af den højreorienterede præsident Juan Manuel Santos og er et af Latinamerikas mest reaktionære og USA-venlige lande. Syv amerikanske militærbaser er placeret i landet og der føres en nyliberal politik på alle felter, som USA i høj grad profiterer på. En frihandelsaftale mellem de to lande betyder bl.a. at markedet oversvømmes af landbrugsvarer med amerikansk statsstøtte.
Regeringen forærer desuden koncessioner til minedrift til udenlandske firmaer. Jordrettigheder tages fra fattige bønder og gives til multinationale fødevaregiganter.
‘Reformer’ privatiserer sundhedsvæsenet.
Lønningerne er lave og brændstofpriserne høje.
Strejken er udtryk for en samlet forkastelse af hele situationen i landet fra brede dele af befolkningen. Landets største fagforening Central Unitaria de Trabajadores, CUT udtaler,
“Vi fordømmer den situation som Santos administrationen har sat landet i, som en konsekvens af den utilfredsstillende politik vendt mod fagforeningerne og deres politik i almindelighed”
Forbundne krav
Alle grupper har deres særskilte krav, som samtidigt er forbundne.
Kaffebønderne strejker fordi en lovet støtte, der skulle modvirke prisfaldet på det internationale kaffemarked, aldrig er kommet frem til dem.
Sundhedsarbejderne strejker med kravet om, at sundhedsbevillingerne går til offentlige hospitaler frem for privatisering og for en mere sikker ansættelse. De hyres i dag for korte perioder på en eller et par måneder ad gangen.
Universitetslærerne strejker fordi regeringen ikke har overholdt en indgået aftale. Bl.a. skylder regeringen 49 millioner dollars i pension.
Minearbejderne strejker, fordi regeringen aldrig har indfriet deres løfter om forbedrede arbejdsforhold.
Risbønderne strejker, fordi regeringen aldrig har svaret på fire forslag de har stillet. Herunder et forslag om at stoppe for udenlandsk import af ris, der dumper markedet samt statsstøtte til modernisering af landbruget.
Sukkerrørsarbejderne strejker for retten til at blive ansat direkte af det firma de arbejder for. Under den nuværende lov hyres arbejderne af mellemmænd på en personlig kontrakt. Dette system, der blev indført i 1990, har ødelagt muligheden for fælles overenskomster.
Putumayo bønder strejker fordi de ønsker et alternativ at leve af, når kokainhøsten destrueres af regeringen.
Santos har hidtil nægtet at imødekomme nogen af kravene og strejken er blevet mødt med vold fra både politiet og hæren der er sat ind med tropper på 16.000 mand. Der meldes om brug af tåregas, skyderi, tortur, sexuelle overgreb og vilkårlige arrestationer. Columbias regime er berygtet for vold mod sine egne indbyggere. Alene i de første halvdel af 2013 blev 37 fagforeningsaktivister myrdet.
Trods alle angreb fastholdes kampen og strejken, der forener bønder, oprindelige folk, arbejdere, studerende og offentligt ansatte, og som har lammet det meste af landet.
Læs mere
Colombia Nationwide Strike Against ‘Free Trade,’ Privatization, Poverty
Læs også
Usikker fredsproces i Colombia
[Netavisen 27. juni 2013]
Netavisen 26. august 2013
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
