Kommunistisk Politik 12, 2012
Det er en kendsgerning, at statskassens indtægter i høj grad kommer fra skatter og afgifter og moms fra helt almindelige arbejdere i den lønkategori, der ikke betaler topskat. Statskassens udgifter derimod går ikke mindst til direkte og indirekte støtte til erhvervslivet.
Denne mekanisme med omfordeling af penge fra de fattigste til de rigeste er statsmagten ikke alene om. Det ses overalt i det kapitalistiske samfund. I virksomhederne i form af, at arbejderne producerer merværdi, der tilfalder ejerne. I bankerne er hovedregelen, at hvis man virkelig har brug for at låne penge, betales der høje renter, mens erhvervslivet har billig adgang til de penge, som småsparere stiller til rådighed.
Bankernes argument for, at det skal være dyrt at være fattig, er, at fattige ikke kan stille sikkerhed, f.eks. i form af en stak mursten.
Midt imens den økonomiske krise i USA og Europa er på vej ind i sit fjerde år, hvor det kun ser ud til, at depressionen bliver endnu dybere, er det værd at se på, om argumentet holder, om bankerne har sikkerhed for deres penge.
Her viser det sig, at de helt sikre udlån er de lån, der er givet til de relativt fattigste. Den lange række af små og store forbrugslån, der optages for at dække almindelige leveomkostninger, uden der stilles sikkerhed, og som straks erstattes af et andet, når et lån er betalt. Hver eneste måned livet igennem betaler de relativt fattigste i samfundet ekstra – både i form af skat og renter og arbejdskraft.
De vedbliver med at være fattige, mens embedsmænd, bankmænd og rigmænd styrer pengene over i egne lommer. De sikkerhedsstillede lån smuldrer til gengæld bort under krisen.
I sidste måned gav de amerikanske kreditvurderingsbureauer Moody’s og Standard & Poor’s en stribe danske banker en nedgradering i deres kreditvurdering.
Danske Bank, fordi den fortsat taber milliarder på deres irske forretninger. Jyske Bank pga. høj risiko i spekulation i erhvervsejendom og landbrug. Samme problem har Sydbank, Spar Nord Bank, Nykredit/Nykredit Bank.
Ringkøbing Landbobank er desuden belastet af lån til vindmølleindustrien. DLR kredit har specialiseret sig i sdo-lån (afdragsfrie lån). Og Danmarks Skibskredit har spekuleret i skibsfart.
De amerikanske bureauer har været stærkt kritiseret for deres rolle i finanskrisen, da banker har fået topkarakterer, få måneder før de gik bankerot. I takt med at vurderingerne bliver mere realistiske, begynder kunderne (som er de banker, der bliver vurderet) til gengæld at afvikle samarbejdet.
– Vi må indrømme, at vi har haft vanskeligt ved at forstå de seneste vurderinger, som Moody’s har præsenteret af danske banker i almindelighed og Spar Nord i særdeleshed, sagde Spar Nords direktør Lasse Nyby om grunden til samarbejdstoppet, og underbygger således anklagen om, at afhængighedsforholdet mellem vurderingsbureauer og finansverdenen reelt har fjernet grundlaget for objektive bedømmelser.
Der er desuden en international trend i bankverdenen til genopretning af de nationale grænser, når det gælder investeringer og finansiering. Usikkerheden om euroens fremtid medvirker til, at det globale marked ikke længere er så interessant. Dermed mindskes også behovet for internationale vurderinger.
At der overhovedet er brug for vurderingsbureauer, skyldes, at bankernes regnskaber ikke er offentligt tilgængelige. Men det nytter ikke meget, hvis bureauerne ikke fortæller sandheden. Det samme kan siges om EU’s stresstest og Finanstilsynets vurderinger. Ingen i branchen for håndtering af samfundets penge fortæller sandheden.
De anerkender f.eks. ikke, at varer har en objektiv værdi, det er alt sammen et spørgsmål om vurderinger. Som spørgsmålet om sikkerhed for lån i mursten. Hvad er en bygning værd? Det er op til en markedsvurdering.
Så i rent økonomisk billedsprog kan man en forårssolskinsmorgen låne mere end en mørk og stormfuld vinterdag med sikkerhed i nøjagtig samme bygning. Men en vurdering er ikke en konkret handel. Og store værdier og investeringer som ejendomme er ikke reguleret og prisfastsat af staten, men kan svinge frem og tilbage med konjunkturerne og spekulationsboblerne.
Faktisk er staten med til at tilskynde til udsving. I 2006 og 2007 krævede Finanstilsynet på EU’s foranledning således, at bankerne holdt op med at sætte penge til side til afskrivninger på tab på ejendomsmarkedet. De mange hensættelser var en skjult egenkapital, der undgik skattevæsenet, lød argumentet. Markedsvurderinger skulle betragtes som rede penge og sendes til aktionærerne.
Nu har man ombestemt sig: Nu skal der sættes penge af til tab i ejendomsspekulation, men stadig baseret på vurderinger. Tab kan så naturligvis trækkes fra i skat.
Det fulde omfang af krisen vil antageligt først blive åbenbart på et tidspunkt, hvor landet går konkurs, og diverse sikkerhed bliver solgt for en fregne.
Danmark har valgt en økonomisk politik, der er baseret på ønsketænkning. Mens tasketanterne taler om at sparke økonomien i gang, som var den en gammel knallert, er en ting sikker: Så længe der ikke er fuld åbenhed om finansverdenens og nationens reelle økonomiske tilstand, er der grund til at frygte det værste.
Netavsien 6. juni 2012
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
