Bagmandspolitiet frikender for svindel

I den ene oplagte svindelsag efter den anden klarer finansjonglører frisag og bliver tilbudt gode job i staten

Kommunistisk Politik 10, 2012

Den nuværende økonomiske krise har nu raset i fire år, længere og voldsommere end det er set tidligere. Og der er ikke udsigt til, at den stilner af foreløbig.

Statistikkerne over arbejdsløshed, konkurser, tvangsauktioner, besøg af pantefogden og meget andet fortæller ikke noget om, hvornår udviklingen vender. De giver til gengæld et fingerpeg om, at mange står i en yderst vanskelig økonomisk situation. Antallet af teknisk insolvente husejere er rekordstort. Med stigende inflation og en faldende realløn er der udsigt til, at renterne på boliglån vil begynde at stige, og dermed den månedlige ydelse.

Indtil nu har regeringen og EU holdt hånden under bankerne, og renterne rekordlave. Men de renter, som staten skal betale for at finansiere støtten til bankerne, skal jo også afdrages, og pengekassen er ved at være tom.

I stedet for det kunstigt lave på tal på små 5000 tvangsauktioner om året, der ses nu, er det muligt, at antallet af tvangsauktioner vil ryge op på 30-40.000 om året, som det var tilfældet i kølvandet på sidste boligboble 1980’erne. Og det er blot én af de tikkende bomber, som ligger og venter på at ramme folks privat økonomi.

Roskilde Bank frifundet

For lang tid siden, i sommeren 2008, brød Roskilde Bank sammen. Det blev bl.a. udløst af, at bagmandspolitiet havde ransaget en af bankens største kunder og fundet kassen tom.

De kriminelle forhold i banken var omfattende og er afdækket i aviser, bøger og advokatundersøgelser – og af de knap 30.000 småaktionærer, der mistede næsten syv milliarder kroner på krakket.

Det var derfor en ret forbløffet offentlighed, der modtog meddelelsen fra bagmandspolitiet om, at det har opgivet at rejse sigtelse, da der intet kriminelt var foregået i banken!

Et røveri på syv milliarder er altså ikke overtrædelse af straffeloven! Men politiet trøstede med, at opgivelse af en straffesag betyder, at man ikke kan sagsøge bankens ledelse for erstatningsansvar ved civilretten.

Det er to forskellige typer af bevisbyrde, der skal løftes – om man kan dømmes til fængsel, eller om man bliver dømt til at betale penge tilbage for en vare, der ikke lever op til forventningerne.

Og i dette tilfælde mente anklagemyndigheden altså ikke, at det kunne bevises, at bankens ledelse med forsæt havde franarret folk deres sparepenge og forgyldt sig selv og venner.

Sydbank frifundet

Med sagen om Sydbanks overtagelse af Bank Trelleborg i 2007 kom en sag om svindel med et børsprospekt for retten. Her fire et halvt år efter giver landsretten medhold i, at børsprospektet led af væsentlige mangler, som kan tilregnes udstederen, og dermed Sydbank, som i forbindelse med fusionen overtog Bank Trelleborgs forpligtelser.

Men landsretten konkluderede også, at da banken var dybt forgældet, før den gik på børsen, og da sagsøgerne var garanter i forvejen og dermed allerede havde stillet risikovillig kapital til rådighed, blev sagsøgernes situation ikke forringet som følge af manglerne ved børsprospektet.
Altså blev Sydbank frifundet.

Staten over vandene

Som reaktion på, at Roskilde Bank ikke kunne blive solgt og til sidst gik ned, oprettede staten sin egen bank, Finansiel Stabilitet, der overtog de dårlige kunder. Siden er banker krakket på stribe, og Finansiel Stabilitet er blevet den syvendestørste bank i landet.

Jyllands-Posten afdækkede i februar, at en række ledende medarbejdere fra de krakkede banker nu er blevet ansat i høje stillinger i det statsejede Finansiel Stabilitet. Det er blandt andet ansatte fra Roskilde Bank, Eik bank, Forstædernes Bank og andre, der har været medansvarlige for den svindel og spekulation, der kørte bankerne ned.

Så er det måske ikke så underligt, at bagmandspolitiet ikke kan se, at der er foregået noget ulovligt.

Man skal heller ikke regne med, at regeringens nedsatte ekspertudvalg, der skal granske årsagerne til finanskrisen, vil sætte en finger på ømme steder. Ekspertudvalget skal blandt andet vurdere, om de tiltag og opstramninger, der er foretaget for at forebygge en lignende krise i fremtiden, er tilstrækkelige og afbalancerede, samt om tilsynet med finansielle koncerner med fordel kan styrkes.

Udvalget skal ikke kigge nærmere på statens rolle ved afviklingen af rådne banker. Regeringen har nemlig valgt at undtage staten selv fra nærmere granskning.

Igennem det værste …

Historien om Sparekassen Østjylland og Spar Salling, der krakkede i april 2012, viser, at der reelt intet er sket siden Roskilde Bank. Det behøver man ikke et ekspertudvalg til at regne ud.

Historien om de seneste bankkrak er kort sagt historien om, at prisen på landbrugsjord er vurderet alt for højt.

I sparekasser er der ikke aktier, men garantkontoer. Og det er normalt sparekassens gode kunder, der sætter penge ind på en børneopsparing og lignende og ikke begriber, at de penge kan være tabt, hvis banken går ned.

Men på samme måde som det tilsyneladende er lovligt for en bank at lovprise egne aktier over for sine egne kunder, er det også lovligt for sparekassen at reklamere for, at folk låner banken penge, mod en lidt højere rente end de almindelige lavtforrentede opsparingskontoer.

Og mønstret for afviklingen af de dårlige banker er også det samme: De ’sunde’, profitgivende dele af forretningen, bankernes og sparekassernes gode aktiver, bliver overtaget af de større banker. Finansiel Stabilitet får skidtet. Og sparerne og småaktionærerne får regningen.

Som efter hvert eneste krak de sidste fire år har Finanstilsynets direktør også i forbindelse med de seneste bankkrak udtalt, at ‘den danske banksektor er igennem det værste. Der er intet at bekymre sig om.’

Netavisen 16. maj 2012