APK: Et parti for modstand og revolution

Kommunistisk Politik 9, 2012

Arbejderpartiet Kommunisterne er ikke mindst kendt for sin indædte modstand dansk krigsdeltagelse under USA’s vinger. I Afghanistan, Irak, sidste år i Libyen – og hvem ved, hvad det bliver næste år? Syrien, Iran, Sudan, Somalia eller et helt andet sted?

– Krigene siden 11. september 2001 har været gigantiske fiaskoer, siger Franz Krejbjerg, talsmand for APK.

Franz Krejbjerg på talerstolen ved et landsmøde i Folkebevægelsen mod EU

– I Irak og Afghanistan har der reelt set været tale om militære nederlag, eller det der ligner, og ingen steder er der kommet noget, der bare minder om demokratier. Det er også umuligt under besættelser. Til gengæld er de islamistiske kræfter blevet styrket.

Franz Krejbjerg fremhæver nogle af de mindre bemærkede omkostninger ved de imperialistiske krige: militariseringen og forråelsen af hele samfundslivet. I sidste ende danner krigene også en baggrund for højrekræfternes fremmarch i Europa og andre steder i disse år:

– En fascistisk massemorder som Breivik var utænkelig tidligere efter Nazitysklands og fascismens nederlag. Nu kommer krybet ud af det ormstukne træværk. Krig og fascisme er også en af kapitalismens måder at ’overvinde’ kriser på og forhindre, at modstanden mod krisepolitikken bliver en reel trussel for det herskende system.

APK er i dette halvår på vej mod afholdelsen af sin 5. kongres siden stiftelsen i april 2000 – som dette århundredes revolutionære kommunistiske parti i vort land.

Partiet søger at udvikle en revolutionær politik under nye betingelser, og fastholder samtidig erfaringerne fra to danske partier i sidste århundrede, DKP og DKP/ML, som i en lang periode af deres eksistens var revolutionære kommunistiske partier.

Det er samtidig medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO), som er virksom på alle kontinenter. Det tunesiske medlemsparti, PCOT, var f.eks. en hovedkraft i gennemførelsen af opstanden i Tunesien, der førte til Ben Ali-diktaturets fald og startede ’det arabiske forår’.

– Ved folketingsvalget i 2011 anbefalede vi at stemme blankt, siger Franz Krejbjerg.

– Vi kunne ikke med god samvittighed opfordre til at støtte en ’rød’ blok, som gik ind for krig, EU,  ’velfærdsreformer’ og længere arbejdstid. Så vi er ikke forbavsede over Thorning-regeringen. Dens nedskæringer skal mødes med samme modstand som VKO-regeringens. Vi er overbeviste om, at arbejderne og ungdommen heller ikke i Danmark vil ligge længe underdrejet i den nyliberale storm.

Netavisen 30. aprilo 2012