Kina – et stærkt led i den imperialistiske kæde

Kommunistisk Politik 15, 2011

Det står slemt til med kapitalismen som økonomisk system i den imperialistiske epoke, der nu har varet i mere end 100 år.

Denne for kapitalen rådnende og døende æra sætter hver eneste dag sine grusomme aftryk på planetens befolkning og hele eksistensmulighed. Nød, krig og elendighed bydes milliarder af mennesker, mens kloden ser ud til at gå under i kapitalens miljøsvineri.

Kloden kan kun reddes af revolution og socialisme, men det lader desværre til at være et spørgsmål om tid.

Desto mere svækket det økonomiske system er, desto mere desperat kan det forventes, at magthaverne vil kæmpe for de dekadente rester.

Formand Mao havde sin egen betragtning om imperialistiske supermagter, som han kaldte for papirtigre. Grotesk nok er det i dag Kina, der er med til at holde bukserne oppe på i hvert fald to af de stærkeste økonomier i verden: USA og EU.

For nylig blev det offentliggjort, at Kinas økonomi i andet kvartal 2011 voksede med ikke mindre end 9,5 pct.! Kinas sparebøsse forsynes med et eksportoverskud på 3.000 milliarder dollars.

Nu er Kina – i modsætning til hvad magthavere, revisionister og pressen erklærer – et helstøbt kapitalistisk land, hvorfor den voldsomme kapitalophobning af magthaverne i Kina er udset til at skulle yngle. Det gøres ved at investere i gældsbeviser hos deres største samhandelspartnere: 10.500 milliarder kr. i amerikanske obligationer, 4.000 milliarder kr. i euro og 1.500 milliarder kr. i japanske yen.

Derved høstes forskellige fordele. Ved at forsyne de svækkede og økonomisk trængte samhandelspartnere med kapital sikrer Kina sig fortsat afsætning af egne varer. Derved kommer mange af investeringerne middelbart hjem igen. Kina forsøger helt konkret at slippe for sager i den internationale handelsorganisation WTO om eksempelvis dumping af priser på bildæk og vandrør til USA og sko til EU.

Inden for de seneste måneder har adskillige højt rangerende kinesiske statsledere været på statsbesøg i forskellige EU-lande, som udmøntede sig i kontrakter på flere hundrede milliarder kroner – direkte afledt af Kinas opkøb af gæld.

Opkøbet af gæld sker også på betingelse af politiske og teknologiske betingelser. Således betinges det, at kritikken af det ‘kommunistiske’ parti og undertrykkelsen af menneskerettigheder reduceres. Det er således blevet bemærket, at EU’s præsident Herman Van Rompuy, som for nylig har været på visit i Kina, lod kritikken af menneskerettigheder og Tibets status reducere til en uhørt mumlen. Det samme gælder for andre nationale ledere i EU.

Den aktuelle finansielle krise i EU udmøntes også i en diskussion om ophævelse af eksportforbuddet, der blev indført efter bataljerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

Den kinesiske kapitaltilførsel til de skrantende magter påskønnes også med teknologisk viden. Det gælder europæisk fødevare- og militærteknologi.

EU selv lægger ikke en dæmper på taknemmeligheden uden dog at erklære en afhængighed. For nylig udtalte EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton: “EU er taknemmelig for Kinas fortsatte involvering i det europæiske obligationsmarked i denne turbulente periode.”

Kina er så sandelig som ordinært kapitalistisk land blevet grundigt integreret i det rådne imperialistiske system. Landets gældsopkøb med de mange fordele er imidlertid et tveægget sværd. Hvis ikke den kinesiske økonomi indhentes af en kapitalkrise indefra, så vil landet blive opsuget af imperialismens krise, der kan få enhver papirtiger til økonomisk at kollapse.

Netavisen 6. august 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne