Kommunistisk Politik 12, 2011
For få år siden erklærede så daværende finansminister Thor Pedersen, at Danmarks økonomi var så sund, at vi kunne købe hele verden. Så kom krisen i 2008, hvorefter samtlige ministre siden hen har insisteret på, at Danmark rummer en fundamental fornuftig økonomi.
Bank på bank er krakket. Livet i Lillelund er ikke så let mere. Økonomien er stram. Arbejdet er knapt.
Alligevel stillede Lars Løkke Rasmussen – vores statsminister, forstås – sig op på et pressemøde sidste tirsdag og erklærede: – Økonomien går fremad!
– Der er en tendens til, at danskerne går og holder lidt på pengene. Derfor skal vi tale til danskernes optimisme, udtalte han i håbet om at få købekraften realiseret i kompensation for de bugnende varelagre.
Her gjorde statsministeren i nælderne. Det er ‘rød’ blok og mange medier enige i, fordi han forinden var blevet underrettet om, at dansk økonomi igen er trådt i recession: I to kvartaler i træk har bruttonationalproduktet været faldende. I det første kvartal i år skrumpede produktet med en halv procent.
Eksperterne er nu enige om, at danskerne er bekymret over fremtiden og derfor ‘holder’ på pengene. Da krisen brød igennem fik den samme befolkning skyld for krisen, fordi vi skødesløst havde brugt for mange penge.
Ingen har siden fremhævet, at det seneste årtis regering totalt ublu har hævet den offentlige vurdering af fast ejendom til langt over skorstenen og indført afdragsfrie og fleksible lån. Alt sammen med det formål at få befolkningen til at forbruge mere på baggrund af låneoptagelse. Det sved til os selv, da krisen indtrådte, hvilket vi lærte af.
Alligevel bliver forbrugerne tudet ørerne fulde med, at de ‘holder for godt på pengene og mangler optimisme’. Mange er simpelthen ikke i stand til at forbruge mere, men har kun alt for svært ved at få det berømte husholdningsbudget til at løbe rundt.
Andre har lært lektien og benytter måske det lille månedlige overskud til at afdrage på gælden fra den sidste jubelbølge. Ifølge regeringens egne vismænd bliver forbrugernes købekraft reelt udhulet for tiden. Til næste år – mener de – skulle der være en lille forbedring på vej: en gennemsnitlig lønfremgang på 2,2 pct. med en inflation på 2 pct. Vi får se.
I sit forsøg på at pushe optimisme i befolkningen erklærede statsministeren i samme åndedrag, at arbejdsløsheden er toppet. Løkkes troværdighed kan måles ud fra, hvor der hoppes på den pølsepind.
Fakta er, at vores økonomi er så dårlig, at vi ikke længere opfylder EU’s konvergenskrav. Der forventes således et underskud på de offentlige finanser i år på 74 milliarder kroner, hvilket svarer til 4,1 pct. af bruttonationalproduktet. Dette vil i 2012 vokse til 80 milliarder kr. eller 4,3 pct. af bruttonationalproduktet. Det voldsomme underskud i 2012 udløses blandt andet af regeringens tilbagetrækningsreform, fordi det forventes, at masser af folk vil kræve deres efterlønsbetaling retur, hvilket bliver en voldsom udskrivning.
EU’s konvergensregler sætter en grænse for underskuddets størrelse i forhold til BNP på 3 pct.
Det kan for menigmand være svært at gennemskue, hvorvidt disse enorme summer er korrekte. Det er før set, at regeringen har manipuleret med fakta. Sidste sommer benyttede finansminister Claus Hjort Frederiksen metoden, idet han for at ‘skabe forståelse’ for daværende genopretningsplan brugte den sorteste pensel til at male økonomien overdrevent dyster. Få måneder efter indgav han så nogle helt andre tal til EU.
Det er imidlertid en kendsgerning, at Danmarks krigsførelse og kunstige åndedræt til banksektoren samt skattelettelser til de rige er med til at trække landets finanser ned i en bundløs gæld.
Danmarks umiddelbare, og også mere langsigtede fremtidsudsigter under kapitalismen er dystre.
Ingen, heller ikke de borgerlige økonomer, forventer, at de hen ved 200.000 arbejdspladser, der er outsourcet eller forsvundet i krisens kølvand bliver genskabt. Aldrig har en ungdomsgenerations udsigter været dårligere end den nuværende generations, der blev lovet alt og ender med intet. Foreløbig skal de arbejde til de er oppe i 70erne med reducerede pensioner og sociale ydelser.
Den nyliberale storm over verden siden 1990’erne har overalt øget kløften mellem rige og fattige. Hurtigst og mest i Norden, hvor kløfterne har været mindst, og den nordiske velfærdsmodel er afmonteret. En rapport fra OECD fortæller, at uligheden er vokset mere i Norden end i nogen andre lande gennem de sidste 10 år.
Fattigdommen eksploderer. I Sverige siger en rapport fra Red Barnet, at mere end hvert 10ende barn – omkring 220.000 – lever i fattigdom (efter EU’s kriterier). I Danmark er der omkring en kvart million fattige (efter OECD’s fattigdomsgrænse), siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På syv år er antallet af fattige steget med 55 pct.
De rige har ikke betalt en krone i krisestøtte til kapitalen. Det er den brede befolkning. Armoden breder sig, også blandt de unge. Og nu er der recession igen …
Netavisen 9. juni 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
